2006/02/13





Per Kirkeby

Tavle uden navn Posted by Picasa
Per Kirkeby i Års
februar 2006

I dag – søndag 12. februar har vi været på besøg i Års for at se Per Kirkebys maleriudstilling på Himmerlands Kunstmuseum. Ni store malerier (170 cm gange 200 cm) uden navn i den ene sal. Og ni store kvadratiske tavler i den anden sal også uden navn. Det er en meget god oplevelse. Træ får en ny dimension, når man har set hans malerier. Jeg ville meget gerne have hans malerier hængende i min stue. Der vil gå meget lang tid, førend jeg var færdig med dem. Ingrid var i særdeleshed begejstret. Det er den bedste udstilling vi har set i Års. ( Min største oplevelse var da vi havde Mathias med i Års. Hans oplevelse af Per Kirkebys kirke-skulpturer gjorde indtryk på mig ).

I over tyve år har Per Kirkeby afholdt udstillinger på Himmerlands Kunstmuseum. Første gang i 1981. Det hele begyndte med at Statens Kunstfond gav Per Kirkeby en udsmykningsopgave på Vesthimmerlands Gymnasium i 1980. I 1985 kommer den første korsformet murstensskulptur. I de følgende seks år bliver der bygget fem murstensskulpturer og et astronomisk observatorium. Og gennem årene er der kommet meget mere til. Og mere vil følge - højst sandsynligt fire murstenssteler placeret i rundkørsler ved byens indgangsporte. Posted by Picasa

2006/02/11





Abu Hamza...
og Abu Laban....

Radikal muslimsk præst dømt ved britisk domstol (Kilde: /ritzau/)

Den 47-årige Abu Hamza blev i London fundet skyldig i seks ud af ni anklagepunkter vedrørende opfordringer til vold. Han blev idømt syv års fængsel.
Et britisk nævningeting i London fandt tirsdag den radikale muslimske præst Abu Hamza al-Masri skyldig i at have opfordret til racemæssigt had og have opfordret til mord. Han blev idømt syv års fængsel.
Den 47-årige Hamza blev fundet skyldig i seks ud af ni anklagepunkter vedrørende opfordringer til vold og i to ud af fire anklager vedrørende trusler og opildnelse til racehad.
Imamen blev også fundet skyldig i at være i besiddelse af de 11 bind i leksikonet "Encyclopaedia of Afghani Jihad", som opfattes som en håndbog i terrorisme.
Abu Hamza sættes i forbindelse med det internationale terrornetværk al-Qaeda og det afsatte Taliban-styre i Afghanistan. Abu Hamza er kendt for at have et kunstigt øje samt en klo af stål i stedet for den ene hånd efter at være blevet såret i kampe i Afghanistan. Han har holdt opildnende taler med indirekte støtte til al-Qaedas sag i en moske i London.


Abu Hamza skulle efter sigende være ven med Abu Laban, der har gjort sig meget bemærket ved tidligere at have kaldt Khader for en "tredjerangspolitiker", og under den seneste fredagsbøn (fredag 10. februar 2006) har han kaldt den radikale folketingspolitiker og den hollandske systemkritiker og politiker Ayaan Hirsi Ali for "rotter i hullet".
Hvad bliver det næste... Det var ikke en uoverlagt sætning. Han var kold og rolig "og han vidste, hvad han gjorde!" Kan dette gå, hvad kan så ikke gå an. Hvor langt kan han få lov at trække snoren? Posted by Picasa

Communicantes

Communicantes

2006/02/10

Befolkningsbomber klar til antænding








17. oktober 2005 blev seks af de danske Muhammed-tegninger vist i en ægyptisk avis. Den gang førte det åbenbent ikke til ret meget ballade..


En Egyptisk avis, El Fagr, (Daggry) bragte allerede 17. oktober 2005 6 af de 12 Muhammed-tegninger, der havde været bragt i Jyllandsposten.

Først da Det Islamiske Trossamfund i den dansk-muslimske delegation rejste til Mellemøsten i december 2005 og fortalte om tegningerne og meget andet, begyndte der at ske noget. Ingen tvivl om at deres ”information” har haft indflydelse på udviklingen.

MEN ”bomben” har hele tiden ligget klar til antænding, og tegningerne har kun været ”tændstikken”, der fik den til at eksplodere alle steder i Nordafrika, Mellem- og Fjernøsten: Marokko, Algeriet, Tunesien, Libyen, Egypten, Nigeria, Niger, Sudan, Kenya, Somalia, Djibouti, Tyrkiet, Syrien, Libanon, Gaza-Vestbredden, Jordan, Irak, Iran, Saudi-Arabien, Bahrain, Qatar, De forende Arabiske Emirater, Yemen, Afghanistan, Pakistan, Indien, Bangladesh, Thailand, Malaysia, Indonesien og Filippinerne.

Det store muhamedanske oprør ligger og ulmer i de mange islamiske lande. Mange ”befolkningsbomber” ligger og er klar til antænding. Ingen tvivl om at det i højere og højere grad er tale om ”nogen” (Taliban, Al-Qaeda, o.m.a) mere og mere destabiliserer islamiske befolkningsgrupper, hvor utilfredsheden over de dårlige sociale og økonomiske vilkår bliver større og støre. Og at utilfredsheden er vendt mod Vesten er måske ikke så underligt. Men skal der ske noget radikalt i de islamiske samfund, skal oprøret være vendt indad.

De 12 Muhammed-tegninger skal ses i lyset af dette.


2006/02/08












Allah

Muhammed erobrer Mekka

En af tegnerne (navnet blev ikke nævnt) til de 12 Muhammed-tegninger blev interviewet i TV. Han havde ikke fortrudt, hvad han havde været med til. Han sagde noget interessant. – Når stormen har lagt sig. Og vi kommer ind i normal gænge igen. Så var det hans håb, at de havde været med til at flytte hegnspæle. Det tror jeg faktisk vil ske. Det fælles rum, hvor muhamedanere og ”alle vi andre” færdes i, vil i kraft af disse tumulter blive meget større. Vi bliver måske ikke mere tolerante, men gør det noget. ”Jeg vil bekæmpe dine meninger, men jeg vil dø for din ret til at have dem…” Francois de Voltaire

I 630 erobrede Muhammed Mekka. Endnu var islam ikke arabernes tro.
I byens vigtigste helligdom (*Ka’baen) dyrkede folk deres mange guder.
De mange billeder og statuer af guder blev fjernet af Muhammed og hans hær.
For Muhammed var der kun én Gud. Det er simpelt hen det grundlæggende i Islam.
Og det var nu slut med at tilbede andre guder.
Efter Koranen er der en stor synd at tilbede gudebilleder. Og det er forbudt at fremstille afgudsbilleder, der kan bruges til tilbedelse.
MEN hvor står det i Koranen, at man ikke må tegne dyr og mennesker?
Der er faktisk mange bøger fra den islamiske verden, der indeholder billeder af levende væsner. Ja sågar kan man se skulpturer af mennesker i arabiske storbyer.
Jeg har ikke endnu læst koranen. Men jeg har både fået fortalt og læst, at det ikke står noget sted i Koranen, at man ikke må afbilde dyr og mennesker.
Der står i koranen: - Frembring intet, der har lighed med Gud. Thi Gud ved alt; men I ved intet. (16:74)
Dette koranvers skulle være bevæggrunden til et generelt billedforbud. Andre henviser udelukkende til traditionen, hvor der i hadith* er beskrevet, at profeten Muhammed var imod, at man lavede billeder af dyr og mennesker. Og derfor er der mange islamiske skriftlærde, der har den klare opfattelse, at det er forbudt at afbilde alt, der har en sjæl. Også selv om det ikke står i Koranen.


* Ka'baen blev ifølge Koranen bygget af profeten Abraham og Ismael, som også er vigtige personer i islam. Muslimerne vender sig mod Masjid al-Harâm hver dag, fem gange om dagen når de beder til Allah. Som religiøst centrum er Ka'baen valgt af Muhammed, men var allerede før ham et valfartsmål. Før islam var bygningen et betydningsfuldt kultsted for den lokale befolknings stammereligioner. Ka'baen menes at være det allerførste gudshus. Selve Ka'baen har aldrig fungeret som moské, men den ligger på en åben plads i "den store moské".

* Hadîth: Udsagn om Profetens sædvane, hans vejledning til menigheden og stiltiende accept af folks handlinger. Omtales ofte som ’islamisk tradition’.

http://www.islamstudie.dk/koranen_dansk.htm

Religiøs vækkelse - eller hva?




















De dræbte hyldet som martyrer i Iran. Posted by Picasa

2006/02/07

Hvad skader islam mest?

Dette var, hvad Jihad Momani, chef­redaktør for den jordanske ugeavis al-Shihan, skrev om Muhammed-tegningerne torsdag den 2. februar - samtidig med publi­ceringen af tre Muhammed-tegninger:
∎ Ah, muslimer i hele verden, kom til fornuft!
Lad os betænke de følgende fakta relateret til den krise, der i disse dage går over vor arabiske verden, den såkaldte danske fornærmelse af profeten Muhammed (fred være med ham).
For det første: Disse tegninger blev publiceret i september i fjor. Fem måneder af stilhed fulgte i vor arabiske og muslimske verden.
For det andet: Dette er ikke første gang, at islam, profeten og Koranen er blevet fornærmet fra vestlig side, Danmark ikke blandt dem. Israel lavede mange moskeer i gamle palæstinensiske byer som Jaffa, Haifa og Akko om til barer og natklubber, år tidligere satte en jødisk bosætter ild til al-Aqsa Moskeen, og for mindre end et år siden blev en anden bosætter og hans hustru et grisehoved ved
indgangen til den største moske i Jaffa. I Irak øde­lagde amerikanerne man­ge moskeer, amerikanske soldater dræbte og sårede irakere inde i moskeerne i Fallujah, i Indien brændte hinduer moskeer, i Frank­rig gravede nazisterne islamiske grave op, mens England giver fuld be­skyttelse til Salman Rushdie, som rettede den største fornærmelse mod profeten, Koranen og hele den islamiske historie.
For det tredje: Pressen er liberal i Vesten, undtagen når det handler om jøder og Holocaust. I Frankrig blev nogle forfattere og historikere retsforfulgt for at sætte spørgsmålstegn ved Holocaust, og nogle vestlige stater fratog nogle immigrantforfattere og -journalister deres stats­borgerskab af samme grund - Danmark var ikke blandt dem.
For det fjerde: Den danske avis undskyldte, efter at store anstrengelser blev gjort her i Amman. Kampen for at tvinge avisen eller overtale dens chefredaktør til at und­skylde blev ført via direk­tøren for det jordanske nyhedsbureaus kontor, og undskyldningen blev publiceret i den skyldige avis. Men af en eller anden grund ville ingen i vor meget islamiske verden lytte. Er det fordi det blev opnået som følge af anstrengelser fra Am­
man, eller er det fordi nogle politiske og ikke religiøse interesser ligger bag fortsættelsen af kamp• en mod Danmark?
For det femte: Hvad skader mon islam mest? En udlænding, der an­strenger sig for at portræt­tere Muhammed, som hans disciple beskrev ham, eller en muslim, der ifører sig bombebælte og begår selvmord under en bryllupsfest i Amman elle: et hvilket som helst andet sted? Og hvilken gerning får verden til at mistro islam og muslimer - karikaturtegninger eller slagtningen af et gidsel med et sværd foran ka­meraerne, akkompagnere af råbet »Allah er stor«...!
Enhver muslim har ret til at spørge sig selv, før han spørger regeringerne nogle af hvilke synes at være blevet styrket af forsyndelsen og gjorde denne hændelse til deres centrale sag. Jeg undrer mig over, hvorfor denne Dommedag udføres nu og ikke i september, da tegningerne blev publi­ceret. Og hvorfor demon­stranterne ikke reagerede på lignende fornærmelser fra andre lande end Dan­mark. Og hvorfor man ikke boykotter varer fra lande, der tilbageholder muslimen, alene fordi hans navn er Muhammed eller Abdullah. Og hvorfor og hvorfor...?!
Kilde: JyllandsPoesten

2006/02/06
















Nok kunne man ikke se Ørne i ille Vildmose, men der er altid noget at se på:
Her en afbrændt bil. Det kan mosen også bruges til!

Om ørne
I går søndag 5. februar 2006 var der ørneobservation i Den lille Vildmose.
Det var ikke nogen succesfuld dag med hensyn til at registrere ørne. Vejret var det værst tænkelige: Vindstille, diset og koldt. Under disse forhold går strategien for kongeørne - som for andre store fugle - ud på at holde sig i ro og spare på energien. Der blev dog set en enkelt gammel fugl ved Høstemark og en yngre fugl over Tofte Skov.
Naturvejleder og ornitolog Thorkild Lund fortæller, at søndag 19. februar er det ”Ørnens Dag” eller de ”De store fugles dag”, som vi plejer at kalde arrangementet i Lille Vildmose. Da står ornithologerne parat til at dirigere publikum hen til de steder i området, hvor der aktuelt befinder sig ørne. Man skal blot møde op på Vildmosegaard (tidspunket er underordnet), hvor man i øvrigt kan få sig en kop varm kaffe ind imellem. Posted by Picasa

















Den Lille Vilde i Dokkedal forsøger for tredie gang at starte en ungdomsskole.
Skolens leder Maggi Blædel Pinholt Andersen og skolens bestyrelsesformand Kaj Andersen har lige budt velkommen til en større gruppe forældre og interesserede mulige elever. Posted by Picasa

Brand i Egense i Dag











John Nielsen, sejlflod kommune, var indsatsleder ved branden i Egense i dag. Posted by Picasa

2006/02/05

Stå sammen om ytringsfriheden!
Billede af Forslag til DANAMARKS RIGES GRUNDLOV, der blev vedtaget 5. juni 1953. Forslaget var sendt ud til samtlige husstande, således som det var vedtaget af rigsdagen for at give vælgerne adgang til at sætte sig ind i paragrafferne inden folkeafstemningen.

Stå sammen om ytringsfriheden!

Grundloven
Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 er ikke nogen selvfølge.
Den består af 89 paragraffer. Disse niogfirs paragraffer er det danske folks værn mod de store og stærke kræfter vi er oppe imod i øjeblikket. Derfor skal vi holde hver eneste paragraf i hævd; vi skal beskytte og bevare hver eneste. Uden GRUNDLOVEN ville pøblens lov gælde, eller den til enhver tid siddende hersker.
Der er skrevet og sagt om den danske grundlov, at ingen anden stat har en mere folkelig og fri grundlov end den danske. Og det skal vi være stolte af. Nogle gange koster det, at forsvare det, vi tror på. Vi er i sådan en situation. Tid efter anden bliver der af udemokratiske kræfter løbet storm mod frihedens principper, og som det blev sagt for godt tohundrede år siden, da man skabte et demokratisk samfund i USA: - Frihedens træ skal tid efter anden vandes med blod for at kunne bevares.
Tror det om du vil: MEN det danske samfunds identitet bygger på grundlovens paragraffer. Alle andre love, cirkulærer, bekendtgørelser, forordninger, retningslinier, instrukser og regler er underlagt GRUNDLOVEN. Vi skal holde fanen højt.
Og vi skal under ingen omstændigheder acceptere eller undskylde ”at de ved ikke bedre”, når den arabiske pøbel træder på Dannebrog, brænder det af, råber død over danskere eller, når de brænder ambassader. De ved, hvad de gør, eller også lader de sig viljeløst manipulere af magthaverne, hvad enten det er politiske eller religiøse ledere, der skubber dem foran sig. Disse magthavere har deres egen dagsorden.

Hele balladen starter 30. september 2006, da Jyllands-Posten viser tolv tegninger af profeten Muhammed i avisen. Og det handler om ytringsfriheden.

Hjemlige muslimer bliver forargede, fordi det ifølge Koranen ikke er tilladt at afbilde profeten Muhammed. En gruppe af muslimer rejser rundt til flere muslimske lande og opfordrer til international fordømmelse. Og så starter det med boykot i januar 2006 af danske varer i flere arabiske lande. Og i Gaza starter man med afbrændes Dannebrog. Og nu øver man groft hærværk og brænder ambassader. Pøbelagtige optøjer. Det er simpelt hen uforståeligt, men det betyder ikke at vi skal acceptere deres opførsel.

V i skal forsvare og bevare vores levevis. Vi skal fastholde ytringsfriheden, og vi skal være stolte af at vi har disse grundlovssikrede rettigheder.

Sådan er § 77 i Grundloven: - Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sne tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.
§ 77 Any person shall be entitled to publish his thoughts in print, in writing, and in speech, subject to being held answerable in at of law. Censorship and other preventive measure shall never again be introduced.

Du må sige og skrive lige hvad du vil. Men du er selv ansvarlig for det du siger og skriver. Det er domstolene i sidste instans, der afgør om du skal stilles til ansvar for det du har skrevet.

Vi skal virkelig stå sammen om dette. Jeg er faktisk stolt af vor statsminister i denne sag. Selvfølgelig skal han ikke give nogen undskyldning til en skrigende hob, der ter sig som gale, der tramper på Dannebrog, som brænder det af, som hænger og brænder dukker, der forestiller statsministeren, som brænde ambassader af.

1. Godt og ondt i lys og mørke,
liv og død og sandt og løgn
strides som med lige styrke
hver en hellig dag og søgn.
Her på jord to sædemænd,
Herren selv og Løgneren,
hver har sået sit herneden,
klinten* gror om kap med hveden.
(*ukrudt)

2. Sandhed så'de godt til livet,
løgnen så'de ondt til død;
engle selv det ej er givet
bod at råde på den nød.
Sandhed selv har svaret: Nej,
luges af kan klinten ej,
thi det ene med det andet
i hvert bryst er sammenblandet.

3. Godt og ondt og lys og mørke,
sandt og løgn og liv og død
i hvert hjerte prøver styrke,
farligt er det sammenstød.
Stærkest synes tit på jord
mørkets æt med løgn og mord;
løfte dog på sejerslivet
Sandhed lysets børn har givet.

Matt 13.24-30
N.F.S Grundtvig 1853

2006/01/31

Jeg er ikke racist

Jeg er ikke racist!
Det er faktisk fantastisk, at jeg skal skrive det.
Men det er nok nødvendigt i denne sammenhæng.
Sagen om Muhammed-tegningerne vil i sidste ende gå ud over alle de muhamedanere vi har i Danmark. Hvor er det trist, at der er nogle tåbelige muslimer, der sætter lus i skindpelsen. Alene det, at de kan komme igennem med at fortælle mange usandheder om, hvad der faktisk er sket i Danmark.
Hvor er det tåbeligt at boykotte danske varer i Mellemøsten. Hvor er det tåbeligt af en palæstinensisk pøbelflok at afbrænde danske flag. Med sorte fødder malet på flagdugen. På mig virker det langt værre at foretage en afbrænding af Dannebrog end at de tolv avistegninger. Selvfølgeligt skal man ikke provokere og genere andre ved at bevidst at afbilde profeten Muhammed på tegninger. Men også disse tegninger skal ses i en sammenhæng med, hvad der i øvrigt sker i det danske samfund. Det at danske kunstnere ikke tør lægge navn til tegninger i en dansk bog er jo komplet vanvittigt. Jeg forstår udmærket baggrunden for forbudet mod billeder af Gud, når den sættes ind i sammenhængen med Muhammeds stærke angreb på afgudsdyrkeriet på hans tid. I DGT er der mere end tyve steder, hvor man henviser til, at man ikke må dyrke afguder. Det stærkeste sted 3 Mos 26,1 - I må ikke lave jer afguder; gudebilleder og stenstøtter må I ikke opstille, og sten med relieffer må I ikke anbringe i jeres land og tilbede, for jeg er Herren jeres Gud. Og hos Hab 2,18 lyder det: - Hvad gavner et gudebillede? Det er jo en håndværker, der har skåret det ud. Hvad gavner det støbte billede, der lærer løgn, selv om håndværkeren, der har formet det, stoler så meget på det, at han giver sig til at fremstille stumme afguder?
Muhammed brugte forbudet mod afbildning af guder på en bestemt tid, under nogle bestemte sociale, politiske og kulturelle forhold, hvor hele den arabiske verden var ved at gå i opløsning. Han samlede denne verden i løbet af 40 år. Men siden da er tiden tilsyneladende gået i stå for hovedtallet af muhamedanerne, der tilsyneladende stadigvæk lever i åndelig sort middelalder.
Et billede af Gud kan være en meget stærk oplevelse, og sætte ens tro i relief. Michelangelos skabelsesbillede af Adam i Det sixtinske Kapel er sådan en oplevelse.
Det en palæstinensisk pøbel gør med det danske flag med det hvide kors på rød baggrund er absolut lige så foragteligt, og for mig en meget mere voldsom handling, end Jyllands Posten tolv tegninger af Guds sendebud, profeten Muhammed. Her er det et arabisk folkegruppe, der viser en dyb foragt – despekt - for et andet folks nationale symbol.
Afbrændingen af det danske flag vil uden tvivl komme til at skade integrationen herhjemme, og hvor er det trist!

2006/01/16

Sammenlægningsældrerådet

Sammenlægningsældrerådets opgaver og formål

Det er blandt andet sammenlægningsældrerådets opgave og formål,
  1. at rådgive Det nye Aalborgs byråd/kommunalbestyrelse i alle forhold, der vedrører kommunens politik på ældreområdet,

  2.  at fungere som kontaktorgan mellem borgere og byråd,

  3. at medvirke til at skabe debat om emner, der vedrører ældre i kommunen,

  4. at fremme information vedrørende ældres forhold,

  5. at medvirke til samarbejde og inspiration for alle grupper og foreninger, der aktivt går ind for at fremme vilkårene for kommunens ældre medborgere.

Ikke kun ældre borgere men alle, der har med ældre at gøre i Sejlflod, skal være opmærksom på at Kirsten Madsen, Nr. Kongerslev, 98 33 12 03 / 26 74 72 03 og Bent Bundgaard, Høstemark, 20 11 04 22, sidder i Sammenlægningsældrerådet i Det nye Aalborg.

Første møde
Sammenlægningsældrerådet i Det nye Aalborg holdt deres første møde torsdag 12. januar 2006 i Medborgerhuset, Rendsburggade.

Direktør Niels Tikjøb Olsen startede efter en præsentation af samtlige medlemmer samt rådets sekretær Anny Sulbæk med en gennemgang af rådet opgaver i 2006.
Rådet skal høres om alle forvaltningers forhold, der vedrører de ældre: kultur, bibliotek, fritid, sygepleje, hjemmehjælp, plejehjem, dagcentre, boligpolitik, butiksstruktur, tilgængelighed, byplan og trafikplan blot for at nævne i flæng, hvad rådet skal udtale sig om. Alt sammen skal selvfølgelig belyses ud fra brugerens synsvinkel.
Niels Tikjøb fremhævede to store opgaver, som sammenlægningsældrerådet skulle arbejde med i det kommende år: budgettet for 2007 og udarbejdelse af ensartet service for de fire sammenlagte kommuner…

Efter konstitueringen blev Niels Ove Christensen, Syd (Kærby) valgt som formand for et år. Lene Justensen, Øst, blev valgt som næstformand. Herefter overtog formanden Ove Christensen ledelsen af resten af mødet, hvor der blev behandlet følgende punkter:
a) Udarbejdelse af forretningsorden for rådet
b) Regler for kørselsgodtgørelse, telefontilskud m.v. for rådets medlemmerc) Høring af ny struktur på beskæftigelsesområdet. Sekretariatsleder John Andersen, Arbejdsmarkedsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen gennemgik materialet for rådets medlemmer.
d) Eventuelt
e) Mødekalender
Alle medlemmer af Sammenlægningsældrerådet deltog i mødet.

2006/01/14

Sammenlægningsældrerådet i Aalborg

Sammenlægningsældrerådet i Aalborg holdt deres første møde torsdag 12. januar 2006 i Medborgerhuset, Rendsburggade 2, lokale 4, 1. sal.

Direktør Niels Tikjøb Olsen startede efter en præsentation af samtlige medlemmer samt rådets sekretær Anny Sulbæk med en gennemgang af rådet opgaver i 2006.

Efter konstitueringen blev Niels Ove Christensen, Syd (Kærby) valgt som formand for et år. Lene Justensen, Øst, blev valgt som næstformand. Herefter overtog formanden Ove Christensen ledelsen af resten af mødet, hvor der blev behandlet følgende punkter:
a) Udarbejdelse af forretningsorden for rådet
b) Regler for kørselsgodtgørelse, telefontilskud m.v. for rådets medlemmerc) Høring af ny struktur på beskæftigelsesområdet. Sekretariatsleder John Andersen, Arbejdsmarkedsafdelingen, Social- og Sundhedsforvaltningen gennemgik materialet for rådets medlemmer.
d) Eventuelt
e) Mødekalender
Alle medlemmer af Sammenlægningsrådet deltog i mødet, der sluttede 18:30 Posted by Picasa

Ingrid Bundgaard













Ingrid Bundgaard

Fotograferet 14. januar 2006 Posted by Picasa

2006/01/11

Sammenlægningsældrerådet

Sammenlægningsældrerådet Aalborg
Niels Ove Christensen, Syd (Kærby)  
Lene Justesen, Øst
Gordon Thøgersen, Vest
Sonja Moldt, Centrum
Ernst Simonsen, Syd
Svend Aage Eriksen, Nord (Nr. Sundby)  
Preben Nebel, Øst
Anne-Lise Larsen, Nord (Lindholm)
Svend Aage Bechmann, Vest
Grethe Jørgensen, Hals
Birthe Larsen, Hals
Kirsten Bendix, Nibe
Børge Hansen, Nibe
Kirsten Madsen, Sejlflod
Bent Bundgaard, Sejlflod

Kontakt til Godtfolk

i Aalborg
Jeg er blevet valgt ind i Sammenlægningsældreudvalget i Det nye Aalborg..
Og vil bruge denne BLOG som kontaktmiddel for dem som skulle ønske det.

2005/11/25

Ikke politik men AKKLIMATISERING

Gennem mange år har det været min opfattelse, at det politiske parti ikke længere eksisterer i Danmark. Sagt på en anden måde: inden for socialdemokraterne er der en spredning i opfattelse, der næsten spænder over hele det politiske rum. Der er yderliggående fra såvel venstre- som højrefløjen. Tilsvarende med Dansk Folkeparti, - dog ikke så udpræget som hos socialdemokraterne. Og det kan man se i alle partier. Vi beskæftiger os ikke med politik vi akklimatiserer os. Ja, vi tilpasser os de nye forhold, der opstå i vort samfund. Tilpasningsformen kan tage sig lidt forskelligt ud afhængigt af den person, der tager stilling til situationen og forholdet.
I Danmark handler det mere om personer end partier. Vi har set det sidst her ved kommunal- og regionsvalget.
Politisk kommentator Johannes Andersen fra Aalborg Universitets Center har sagt det ganske tydeligt i en omtale af Henning G. Jensens valg. Henning G. Jensen, der var og er borgmester i Aalborg. Han fik 10. flest personlige stemmer ved kommunalvalget i Danmark. Og hvad sagde og gjorde han for at få de mange stemmer: - Han gik fnisende gennem valgkampen uden at forholde sig politisk til noget som helst, efter Johannes Andersens opfattelse.
Alle de politisk opstillede var stort set enige om alle ”politiske” spørgsmål om skoler, miljø, plejecentre, ældre og så videre.
En anden ting: borgerne deltog ikke i valget, hverken til regionsrådene eller kommunalbestyrelserne. Ingen mødte op til valgmøderne. Jo, de få trofaste partisoldater, som stod for opstillingen af kandidaterne. Og de deltog i alle møderne. De samme mennesker kommer fra møde til møde. Læserbrevene var fra kandidaterne, der ville gøre opmærksom på sig selv. Kun ganske få andre, nærmest professionelle læserbrevsskribenter, deltog med indlæg.
Nej, politik er der ikke meget af mere - kun personer, der efter egen iscenesættelse går efter personlig position, penge og magt. Vi ser det meget tydeligt ved konstitueringerne. Og vi får jo kun kendskab til et eget lille antal konstitueringsaftaler, hvor såkaldte ”rævekager” bliver bagt. I dag gælder hverken en aftale, der er underskrevet eller et ord, der er givet. Man springer i målet for at få en plads i solen.

2005/11/06

Spurvehøgen fra Egense



Sådan ser en spurvehøg ud på tæt hold! Posted by Picasa

Ingo og Spurvehøgen

Ingo og spurvehøgen,
Et tegn fra himmelen, siger han det er! Posted by Picasa

Spurvehøgen og Ingo

Min gode ven, Ingo Pedersen, der er radikal kandidat til byrådet i Det Nye Aalborg, har fået besøg af en spurvehøg, som har taget bolig i hans garage. Den vil ikke forlade matriklen i Egense.
Ingo Pedersen tager det som et tegn ”fra himmelen”. Han er overbevist om, at sådan en fri fugl - som spurvehøgen - kommer ikke uden grund.
– Den har selv opsøg mig for at gøre opmærksom på, hvor vigtig naturen er. Og jeg forstår den godt. Vi skal gøre alt for at have så store frie naturarealer som muligt. Den Lille Vildmose skal naturligvis være en af Danmarks Nationalparker. Vi skal ikke glemme det i valgkampen.
- Det er ikke almindeligt at få besøg af en rovfugl, som ikke vil forlade ens matrikel. Den kan flyve, når den vil. Og når jeg prøver at lukke den ud, så kommer den tilbage efter en kor flyvetur. Og så sætter den sig oven på pillefyret, hvor der er varmest. Men oftest skal den lige sidde en kort stund oven på mit hoved, førend den sætter sig til ro.
Ingo Pedersen fodrer den med kyllingelever, som han ruller i fjer fra redekassen i hønsehuset, for at lære den at spise fugle. Men den vil helst have maden uden fjer.
Jeg håber, at Ingo får et godt valg…
Bent Bundgaard

2005/11/03

Boligudvalget 17 medlemmer



Boligudvalget 17 medlemmer og stedfortrædere

2005-06 – Valgt onsdag 5. oktober 2005,

Dette er meget rart at vide, hvem der sidder og træffer beslutninger om lejernes penge. Derfor denne liste på min BLOG. Dette kunne være rart at vide, hvor mange af dem, der personligt havde kendskab til den almene sektor.

Valgt blev:
1 Inge-Lene Ebdrup (V) vinle@ft.dk Aalborg
2 Michael Aastrup Jensen (V) michael.aastrup@ft.dk
3 Kurt Kirkegaard Jensen (V) www.kurtkirkegaard.dk
4 Britta Schall Holberg (V) britta.holberg@ft.dk
5 Søren Pind (V) soren.pind@ft.dk
6 Anita Knakkergaard (DF) anita.knakkergaard@ft.dk Aalborg
7 Mia Falkenberg (DF) dfmifa@ft.dk
8 Jakob Axel Nielsen (KF) jakob.nielsen@ft.dk Aalborg
9 Allan Niebuhr (KF) allan.niebuhr@ft.dk
10 Lissa Mathiasen (S) lissa.mathiasen@ft.dk
11 Rasmus Prehn (S) rasmus.prehn@ft.dk Aalborg
12 Jytte Andersen (S) sjyan@ft.dk
13 Hüseyin Arac (S) huseyin.arac@ft.dk
14 René Skau Björnsson (S) rene.bjoernsson@ft.dk
15 Charlotte Fischer (RV) charlotte.fischer@ft.dk
16 Morten Homann (SF) morten.homann@ft.dk
17 Frank Aaen (EL) frank.aaen@ft.dk

Til stedfortrædere for: 1-5 Marion Pedersen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V)
6-7 Colette L. Brix (DF) Kim Christiansen (DF)
8-9 Henriette Kjær (KF) Carina Christensen (KF)
10-14 Carsten Hansen (S) Christine Antorini (S)
15 Morten Østergaard (RV)
16 Holger K. Nielsen (SF)
17 Mette Frederiksen (S)

Formand: Lissa Mathiasen (S)
Næstformand: Jakob Axel Nielsen (KF)

2005/11/01


Tina Hansen & Johnny Porsborg
Posted by Picasa

Frugtkompagniet nyetaberet Virksomhed

Mou: - En af Danmarks stærkeste kvinder, Tina Hansen, og hendes mand, Johnny Porsborg har, hjemme fra spisebordet i privatboligen i Mou, etableret en ny virksomhed: Frugtkompagniet. Tina har et års tid gået og puslet med tanken. I december 2004 under en julefrokost, da de sad og knækkede nødder, fremlagde hun ideen for gode venner. Ideen faldt i god jord. Ideen var plantet.
Nu er den realiseret.
– Alfa og omega er, at vi leverer kvalitetsfrugt og grøntsager til såvel private, dagplejere, børnehaver, skoler, institutioner og firmaer, fortæller Tina Hansen.
Den nye virksomhed i Mou satser meget på salg over nettet. Der kan selvfølgelig også bestilles kasser over telefonen. Fra firmaets hjemmeside kan man vælge mellem mange muligheder for leverancer direkte til døren. Der er flere såkaldte basiskasser: en ren frugtkasse, der indeholder mindst fem forskellige frugter. De vil variere uge for uge. Der er en frugtkasse med endnu flere forskellige frugter med færre af hver art. Der er en frugt- og grøntsagskasse med sæsonens mest almindelige frugter og grøntsager. Og så er der en kasse udelukkende med grøntsager. – De forskellige standardkasser er altid tilpasset sæsonen, derved får kunderne altid mest for pengene, fortæller Johnny Porsborg.
Desuden kan kunderne altid sammensætte deres egen kasse ud fra alle de frugter og grøntsager, der er nævnt på hjemmesiden.
Frugtkompagniet har her ved opstarten 12-14 faste kunder, der har bundet sig til levering af frugt og grøntsager en gang om ugen og en længere leveringstid.
Aktionsradien er i øjeblikket fra Mou som udgangspunkt til Nørresundby.
Hver uge laver Tina Hansen en opskriftskasse, der er baseret på fire personer.
Tina fortæller om baggrunden for ideen: - Vi blev godt trætte af, at når vi skulle købe frugt og grønt, gjorde vi det tit tre og fire gange om ugen. Det var nødvendigt for at børnene kunne have frisk frugt med i skolen i madkassen.
– Vi lever jo i en travl tid, siger Tina Hansen, - Og her kan man foretage sine bestillinger i en sen nattetime, tidligt om morgenen, i en pause på arbejdet. Det bedste er måske, at den enkelte kan designe sin egen frugt- og grøntkasse: Hvad skal vi have at spise i næste uge? Hvad skal bruges af grøntsager? Hvad skal vi have af frugter? Og så bliver alt leveret ved døren.
Alle varer, der leveres til Frugtkompagniet, kommer fra Gaza i Aalborg. Og der er udkørsel med levering tirsdag og torsdag. Men Johnny Porsgaard og Tina Hansen håber selvfølgelig at over tid bliver der udkørsel hver dag.
Johnny Porsborg (39) er sælger af blomster og brugskunst, og forsætter indtil videre med sit salgsarbejde. Tina Hansen (32) stopper sit nuværende arbejde 31. oktober for at lægge alle kræfter i oparbejdelse af firmaet Frugtkompagniet. Der satses 100 % på ideen, som de tror på er bæredygtig.
Stærk kvinde
Tina Hansen er 173 centimeter høj og vejer 70 kilo. Hun begyndte vægtløftning i november 2000, da vejede hun stort set det samme som i dag; men i dag er meget af kropsvægten muskler og ikke fedt, derfor passer Tina tøj, som da hun kun vejede 50 kilo. Det sidder altså på en anden måde i dag. Fedtmassen er blevet til muskelmasse, som ikke fylder så meget. Tina er uddannet på Danmarks Trænerskole og kan undervise i fysisk træning til samtlige idrætsgrene.
Tina er vægtløftningsinstruktør, Aerobic-instruktør og styrketræningsinstruktør.
Tina Hansen, der deltog i Europamesterskaberne i Kiev i foråret 2004, sluttede med den bedste danske placering.

Mikkel med sin nye guitar
Posted by Picasa

Mikkels tur til USA


Mikkels tur til USA 2005
Bælum: - Mikkel Alban Jensen er elev på Yggdrasil. Og han har sammen med sin lærer Morten Sarvig været på studieophold i Chicago, USA. Turen foregik med flyver til Kastrup, derfra over Paris til Chicago. En flyvetur på 15 timer. Der er en flot arkitektur i Chicago. Med nogle specielle skyskrabere, der gør byen interessant. Ellers er Chicago måske bedst kendt i Danmark for gangsteren Al Capone, filmen Blues Brothers og det legendariske basketbold hold Chicago Bulls.
Mikkel Alban Jensen og Morten Sarvigs udgangspunkt var ”The international Hostle”, beliggende i den nordlige del af Chicago i forstaden Grandville. Denne bydel er et universitetsområde, et behageligt område at færdes i, og så var der kun 5 minutters gang til Lake Michigan.
Mikkel er ret god til mundtlig engelsk, han fik et tital i 9. klasse, men den første uge i USA skulle han lige vende øret og munden til at mærke den amerikanske accent. – Men så var det på plads. Og jeg missede ikke ret meget selv om de talte lynhurtigt. Jeg kunne godt følge med. De var alle sammen flinke og venlige. Og det var et pragtfuldt musikalsk miljø, hvor spontant spil kunne opstå, når en sad og klimpede på et instrument. Når man er sådan et sted får man helt klart lyst til at spille mere. Jeg fik megen inspiration.
- Det giver også meget at høre på andre, der er meget dygtigere end en selv. Det giver mig lyst til at arbejde meget mere med musik og guitaren, fortæller Mikkel.
Mikkel Alban Jensen har nu været treogethalvt år på Yggdrasil. Han er seksten år. Han havde aldrig spillet på noget instrument, da han kom på Yggdrasil. Det interesserede ham overhovedet ikke.
Indtil nu har han spillet på en guitar, der er blevet stillet til rådighed på skolen. Men nu har han sin egen. Han købte en god guitar i USA, derover var en god guitar noget billigere end en tilsvarende her i Danmark, hvor man skulle give næsten dobbelt så meget. Mikkels nye guitar af mærket Tayler, blev købt i Guitar Center, hvor han blandt de ansatte hurtigt blev kendt som Michael.
Mikkel Alban Jensen fortæller: - Musik har noget med følelser at gøre. Når jeg har siddet og spillet en times tid, bliver jeg helt varmt i hovedet. Når man spiller drømmer man om at blive en helt. Og det gør jeg også. Jeg vil gerne blive berømt. Jeg ville gerne kunne leve af min musik,
Nogle gange når Mikkel og Morten var færdige med deres undervisningstimer på skolen. – Kunne vi godt sidde og ”jamme” i en time inden vi gik hjem, fortæller Mikkel. – Skolen havde også en rigtig god atmosfære, alle sagde hej. Og nogle gange sad jeg og spillede med andre. som jeg lige havde mødt og udvekslede tunes (melodier) med. Jeg fik også mange gode venner. Og dem har jeg helt klart tænkt mig at holde kontakten med.
Mikkel mødte foruden mange amerikanere andre guitar-interesserede fra Irland, Storbritannien, Tyskland, Belgien og Tyrkiet (en pige). De mødte også et ungt par på flugt fra det orkanramte New Orleans.
Skolen ”Old Town of Folk Music” har til huse i et nedlagt bibliotek, som har mellem 4000 – 5000 tilmeldte elever i hver sæson. Primært amerikanske elever.
Mikkel havde blandt andet undervisningstimer i blues, jazz, folk, irisk, bluegrass og flatpicking.
Nogle af de timer Mikkel og Morten fulgte inkluderede blandt andet Django Guitar styles, Delta Blues, Western Swing, Honky Tonk og Nashville Guitar.
Mikkel fortæller: - Lærerne var rigtige flinke. Og de gav masser af ny inspiration til mit guitarspil.
Jeg havde omkring 4-5 timer undervisning hver dag. Og så havde jeg også to gange toogenhalv times privat undervisning hos Chris Walz, og i privatundervisningen arbejdede vi specielt med genren flatpickin.
Derudover tilbød skolen et hav af koncerter og workshops for alle interesserede. Blandt andet temadage i Bob Dylan, Rolling Stones og Niel Young.
Til sidst skal nævnes siger Mikkel: - På vej hjem sad vi i lufthavnen ved siden af John MC Enroe, som også havde sin guitar med.
En virkelig god tur.

Ritt Bjerregaards SYV Søjler

Ritt Bjerregaards SYV SØJLER
Ritt vil skabe en ny non-profit fond, hvis væsentligste opgave skal være at realisere 5000 billige boliger i København over de næste fem år /huslejen må ikke overstige 5000 kroner om måneden).
Ritts syv søjler:
  1. Der skal bygges non-profit.

  2. Gen-industrialisere byggeriet (moderne standardisering: hvor bad, vvs, vinduer og andre bygningskomponenter går igen fra byggeri til byggeri).

  3. Samlet udbud på 5000 boliger (det vil efter Ritt give bedste pris for såvel arbejde som byggematerialer).

  4. En basisbolig med køkken og bad – resten skal man selv klare.

  5. Stram organisation (hos kommune, hos bygherren og byggerådgivningen, og i selve byggefasen).

  6. Finansiering – den historiske lave rente skal udnyttes; men der skal også være en finansieringsmodel, der gør det muligt ar politimanden, sygeplejersken og håndværkerne både får mulighed for at købe eller leje sin bolig.

  7. Beboerens egen indsats – vedligeholdelse og rengøring. Det holder driftsomkostningerne nede.

Dette lyder godt. Det er nærmest fantastisk. – Stop klynkeriet. Efter valget skal vi alle i arbejdstøjet, siger Ritt Bjerregaard.
Jeg klynker ikke. Men der er tale om at bygge ”fattigmandsboliger”. Hvem vil bo i dem? Hvem vil bo i moderne nybygget ”slum”?
Arbejdslønnen til kommunens folk, bygherrens teknikere og rådgivere, og ikke mindst lønnen til de håndværkere, der skal opføre boligerne bliver ikke mindre, fordi man får en non-profit fond til at opføre 5000 boliger. Selv gennemindustrialiserede standardiserede bygningselementer koster penge.
I hele hovedstadsområdet stiger arbejdslønnen yderligere i de kommende år.
Skal non-profitfonden stå for udlejning, salg og drift.
Der skal laves ny lovgivning på området, hvis Ritts lavtflyvende planer om 5000 billige boliger i København skal blive til noget.
Skal de 5000 boliger opføres på arealer i København til de nuværende grundpriser? Kan de andet?
Jeg ved ikke, hvor mange der skal i arbejdstøjet efter valget, og hvor længe de skal arbejde hårdt, førend de syv søjler kan blive realiseret.
Drop ideerne om de billige boliger. De dur ikke! Erkend at det var en valgjoke. Og sig det - og lad os komme videre med noget der kan realiseres.
København trænger virkeligt til mange nye udlejningsboliger, som folk gerne vil bo i.


b�rn fra Mj�lnerparken
Posted by Picasa

B�rn fra Mj�lnerparken
Posted by Picasa

B�rn fra Mj�lnerparken
Posted by Picasa

Dejlige unger fra Mj�lnerparken
Posted by Picasa

2005/10/30

Borgmester i København



Klaus Bondam & Muhammed Aslam






















Klaus Bondam

Borgmester i København -

Helt fint. Jeg kan godt lide ham. Højskolemand. Det betyder noget for mig. Formand for Krogerup Højskole. Medlem af DR’s hovedbestyrelse.

Jeg har aldrig lagt mærke til ham som skuespiller. Det fortæller måske noget om mig. Jeg har heller ikke set ham danse. Nu er den tid, hvor han spiller skuespil, vel også forbi. Så jeg kommer heller ikke til at opleve det i fremtiden. MEN jeg har faktisk fulgt ham siden han blev valgt ind i Borgerrepræsentationen i Københavns kommune 2001.

Fra radikale i København har jeg hørt kritik af ham, fordi han var populistisk. Måske har det også haft lidt at gøre med Inge Marie Bruun Vierø, der blev vippet af ”pinden”. Og måske også den angst, der kan være på Rådhuset ved at få ham som borgmester. Men nok om det: al den kritik springer jeg over. Nu har jeg oplevet Klaus Bondam på tæt hold et par gange. Sidste gang her for nyligt i Mjølnerparken i halvanden times samtale på næsten tomandshånd (jeg var fluen på væggen) med Muhammed Aslam, afdelingsformand for den store Mjølnerpark.

Klaus Bondams måde at spørge ind på problemkomplekset ”Mjølnerparken”, viste mig en dybt interesseret politiker, der spurgte for at få viden, der kunne bruges politisk. Ikke kun viden for videns egen skyld men til aktiv anvendelse i Københavnsk politik.

Klaus Bondams alder (41) er en dynamisk alder. Jeg vil godt satse meget på ham. Hans politiske læretid er over. Jeg tvivler ikke på, at han kan løfte radikale tanker og mærkesager på Københavns Rådhus. Han har meget at leve op til. Og jeg tror, at han kan gøre det.

Der er meget skuespil i politisk. Der er megen dramatik. Men det er han uddannet til, så mon han ikke overlever selv de mest dramatiske intriger.

Det er let at komme i kontakt med Klaus Bondam – telefonisk eller på email.

Han opfordrer folk og fæ til at gøre det. Jeg har gjort det. Og haft glæde af det.

Og jeg kan kun opfordre andre til at gøre det.

Bent Bundgaard - Telefon: +45 20 11 04 22


2005/10/29

Verden uden zionismen


Sæt dette i relation til Jyllands Posten og tegningerne af Profeten Muhammed.

Udgangspunkt: Der skal skrives en bog. Kåre Bluitgens har problemer med at finde en tegner, der skal illustrere bogen. Han skulle have spurgt omkring 40. Ingen tør tegne, fordi man er bange for repressalier. Tretten muhamedanske ambassader i Danmark reagerer på Jyllands Postens tegninger af. Og de kræver, at Danmarks statsminister skal tage affære over for Jyllands Posten. Han afviser. Og han afviser at ville mødes med ambassadørerne om sagen. Flot gjort hr. statsminister. Der har været mange gode indlæg i pressen om denne sag. Selv Uffe Ellemann Jensen har skrevet en god artikel. Hvor man mindes sin gamle kloge fars ord om ytringsfriheden.

Men tilbage til overskriften: Verden uden zionismen. Irans præsident, MAHMOUD AHMADINEJAD: - Israel skal slettes fra verdenskortet. Mine ord er helt og holdent det iranske folks ord! Og præsidenten mener, uanset den markante kritik, der er fremført af hans udtalelser, at hans ord er ”rigtige og retfærdige”. Og kritikken ”har ingen validitet”. (Kilde Ritzau)…

Der er en direkte linje til ayatollah Ruhololah Khomeini, der startede og gennemførte den iranske revolution i Iran. Det var den samme ayatollah der indførte al-Quds-dag i 1979, der skulle være en årlig demonstration mod Israel den sidste fredag i ramadanen. En årlig demonstration for at kunne tilintetgøre Israel og befri Jerusalem (al-Quds).

Al-Quds-demonstrationen er udtryk for rendyrket had. Og præsidenten for Iran tilslutter sig dette, uanset om han bøjer sig for verdens opinionens krav.

Det er ikke underligt, at mange unge mennesker bliver forført til at gøre afskyelige ting i Allahs navn.

Dokumentation: "I invite Muslims all over the globe to consecrate the last Friday of the holy month of Ramadhan as 'Quds Day' and to proclaim the international solidarity of Muslims in support of the legitimate rights of the Muslim people of Palestine." Imam Khomeini, Ramadhan 1399AH (August 1979)…

Dokumentation: Announcement of International Quds Day
In the Name of God, the Compassionate, the Merciful
For many years, I have been notifying the Muslims of the danger posed by the usurper Israel which today has intensified its savage attacks against the Palestinian brothers and sisters, and which, in the south of Lebanon in particular, is continually bombing Palestinian homes in the hope of crushing the Palestinian struggle. I ask all the Muslims of the world and the Muslim governments to join together to sever the hand of this usurper and its supporters. I call on all the Muslims of the world to select as Quds Day the last Friday in the holy month of Ramadan - which is itself a determining period and can also be the determiner of the Palestinian people’s fate - and through a ceremony demonstrating the solidarity of Muslims world-wide, announce their support for the legitimate rights of the Muslim people.
I ask God Almighty for the victory of the Muslims over the infidels.

Imam’s message announcing Quds Day, dated 7 August 1979 (16 Murdad 1358 AHS).

http://www.irib.ir/worldservice/imam/palestin_E/10.htm

Bent Bundgaard, - Telefon: +45 20 11 04 22

2005/10/25















Bob Dylan i Aalborg -

Bob Dylan i Aalborg 22. okt 2005



Forud for koncerten i Gigantium var der et powerpointshow om Bob Dylan - mennesket, legenden og Kristendommen på Nordjyllands Kunstmuseum af sognepræst Steen Thomsen.

Steen Thomsen talte om den levende legende - Bob Dylan, der på den ene side var et levn fra en for længst svunden tid men afgørende tid og på den anden side stadig i vigør og lige aktuel.

Steen Thomsen: - I Bob Dylans univers har det religiøse altid spillet en rolle - hans jødiske rødder fornægter sig ikke, ligesom hans dramatiske møde med kristendommen har affødt sange eller måske endda salmer, hvori det moderne søgende og skrøbelige mennekse kan spejle sin tilværelse.

2005/10/24

På vej ind i et samfund, som jeg ikke ønsker

Hvad er der blevet af hensynet og omsorgen for de svageste i vort samfund:

De ældre, de fremmede, de arbejdsløse, alle de mange, der uden egen skyld er havnet på samfundets nederste hylde.

I gamle dage kaldte vi det socialgruppe fem.
Nu er 5-gruppen kommet tilbage i integrationspakken…

Vi er tilsyneladende på vej væk fra den solidaritet, der har kittet vort samfund sammen, og faktisk gjort det til et af de bedste i verden. Det er uhyre trist, hvis dette er og bliver et resultat af globaliseringen.
Jeg kan ikke acceptere at det går den vej.. - Alt for meget er på spil i Danmark, hvis vi ikke får vished om dette. Nogen forskere siger, at vi er ved at opgive solidaritetsprincippet. Andre siger, at det grundlæggende princip ikke har ændret sig. Danskerne tager stadigvæk hånd om de svageste.
Hvorfor stiger antallet af mennesker, der ligger under EU’s fattigdomsgrænse?
Hvorfor er flere og flere og flere unge (og ældre) ligeglade med andre, og kun tænker på enes egen situation. ”Bare jeg scorer kassen, så er det ligegyldigt med andre!”

Kan det være rigtigt, at et ægtepar på kontanthjælp, hvor den ene ikke kan (må man gå ud fra) udføre 300 timers arbejde på to år, skal miste sin kontanthjælp? Hvad så? Dem der siger, at vedkommende bare kan finde et arbejde, har stukket hovedet ind i hampen. Og er ude af stand til at se realiteterne i øjnene.
Dette lovforslag skulle ramme et meget stort antal mennesker. Jeg har set tallet 50.000 kontanthjælpsmodtagere.. MEN det er nok overdrevet, vil tilhængerne af lovforslaget sige, for det er jo LO, der har beregnet det.

Når man ser sig om i samfundet. Når man taler med mennesker, der har problemerne tæt inde på kroppen. Når man læser aviser. Når man ser på statistikker. SÅ kan man ikke være i tvivl: Vi bevæger os i en forkert retning..
Det betyder, at mange vil blive født ind i bundet fattigdom.
Det betyder social uro.
Det betyder vold, der vil vokse og brede sig i samfundet. Ustabilitet.
Et samfund i splid med sig selv, det er, hvad vi er på vej ind i.
Et samfund opsplittet i enklaver, hvor de enkelte grupper ikke har noget med hinanden at gøre. Vi ser det mest i København endnu. Men sådan vil det også komme andre steder i Danmark. Man kan leve i sin enklave uden at have kontakt med ”fattigrøvene”, de fremmede og de gamle.

Et samfund som jeg ikke ønsker.

Jeg ønsker et samfund,
hvor vi tager hånd om de svageste,
hvor vi skaber gode rammer om deres personlige vækst.
Det kan ikke andet end at være til gavn for vort fælles liv med hinanden..

Bent Bundgaard,
Telefon: +45 20 11 04 22
www.bund-gaard.dk

2005/10/22

Hvornår brækker Socialdemokratiet midt over?

Næstformanden i den socialdemokratiske gruppe på Christiansborg, Henrik Sass Larsen, har kaldt Anne Marie Meldgaards udtalelser fort U-LIGE-VÆGTIGE.

Det rammer tilbage på ham og socialdemokratiet med fuld styrke.

Det er tydeligt for alle i dag, at socialdemokratiet er ude af balance.

De vakler derudad – mod bruddet.

Hvis vi nu leger lidt med ordet. Uden at se på dets egentlige betydning: en person som ved en let påvirkning alt for hurtigt forandrer humor.

Ulige betyder: som ikke er ensartet eller jævnbyrdigt fordel.

Og Vægtig betyder: som virker tung.

Så påstår jeg at vi har to grupper, der er ulige-vægtige, og som bekæmper hinanden på alle fronter, både i det skjulte og til tider i fuld projektørlys fra alle sider. Og det rejser spørgsmålet: Hvornår brækker partiet over?

Tilsyneladende er det kun et spørgsmål om tid!

Og det bliver mere og mere tydeligt, at mange i Folketinget ikke sætter sig godt nok ind i sagerne; således har Irene Simonsen klædt Henrik Sass Larsen af til skindet ved at dokumentere, at han ikke ved, hvad han taler om i forbindelse med afstemningen om integrationspakken.

Bent Bundgaard,

 

2005/05/30

Snoopy som "Computational cubism" art.


Gary Witus, Turing Associates, Inc. besøgte Snoopy Witus´s hjemmeside. Han bearbejdede et billede af den, som så blev til, hvad Gary kalder: "computational cubism" art.

Brev til Snoopy Witus

Computational Art

Det hænder, at min dejlige hund, Snoopy Witus, får besøg på sin hjemmeside. Og det hænder, at nogen sender den en hilsen. Sådan også her for forleden dag, da Gary Witus, Turing Associates, Inc. besøgte Snoopy. Han bearbejdede et billede af den, som så blev til, hvad Gary kalder: "computational cubism" art. 

Gary Witus er født 20 Nov 1953, Detroit, MI., USA. Gift med Belinda Jean BICKNELL, de har to børn Lillian Ann WITUS og Nathan Alexander WITUS.

Gary fortæller i et brev, at alle i USA, der hedder Witus, Wittus, Whitus er i familie med hinanden.

Gary har én gang været i Danmark og han fortæller blandt andet, at siden han smagte dansk wienerbrød har han ikke kunne nyde andet wienerbrød. København tiltalte ham meget.

En kontakt af denne art åbner op for andre ting.

Jeg har været ude på nettet for at søge efter "computational cubism" art. Og har fundet mange interessante sider.

Jeg har nu en halv nat studeret ”Computational Art” – yderst spændende.

Skriv ”Computational Art” på en søger og du kan selv se.

Det er en spændende verden vi lever i med mange forskellige indfaldsvinkler til den.

Tak til Gary for hans breve til Snoopy Witus.

 

“Cubism” 1905-1939 “Art is made to disturb. Science reassures.”

“Reality only reveals itself when it is illuminated by a ray of poetry.”

 

(Picasso was once accosted on a train by a stranger who recognized him. The stranger complained: Why couldn't he draw pictures of people the way they actually were? Why did he have to distort the way people looked? Picasso then asked theman to show him pictures of his family. After gazing at the snapshot, Picasso, replied, "Oh, is your wife really that small and flat?“

Michio Kaku- Hyperspace: a Scientific Odyssey Through - Parallel Universes, Time Warps, and the 10th Dimension, 1984)

 

2005/05/22


Falken Luna har sammen med falkoner Frank Skaarup underholdt på Vildmosegaard i Lille Viuldmose lørdag 21. maj 2005
Posted by Hello

Folkelig Opbakning - ikke religionskrig!

Husk folkelig opbakning - skriver lederskribenten fredag 20. maj, Det er vigtigt i forbindelse med en Nationalpark i Nordjylland.

Lederskribenten starter med at konstatere, at der er mangel på kommunikation i den ene lejr, og en uheldig mangel på at holde tingene adskilt i den anden lejr. Den ene lejr er åbenbart Vildmoserådet. Den anden lejr er landmændene.

Jeg tror ikke, at der er noget andet nationalpark-projekt i Danmark, der er blevet orienteret så meget om, som Lille Vildmose-projektet. God information og mange muligheder for kommunikation. Der er orienteret på møder. I ugentlige meddelelser i lokal-pressen. På ekskursioner i mosen. Debatmøder. I radioudsendelser. På Nettet. (Skriv ”Lille Vildmose-projekt” på AltaVista søgemaskinen og du får 7.800 hits. Skriv ”Lille Vildmose” og du får 32.500 hits). Og i Nordjyske har der været et stort antal meget informative artikler om Lille Vildmose som Nationalpark.

Uanset hvad man siger, så er det ganske få landmænd, der har skabt denne situation. De har mod bedre vidende været med til at putte grus i maskineriet. Begavede folk, der meget vel ved, hvad fredningssagen er, og hvem der har ansvaret for den. Og de ved også, hvad Natura 2000 og Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne under Natura 2000 betyder for Lille Vildmoseområdet. De har ikke været u-vidende om disse forhold. Men de bruger Nationalpark-projektet til at få fokus på deres egne problemer. Skræmmekampagne af værste skuffe.

Antallet af underskrifter betyder i denne sammenhæng ikke meget, det er jeg enig med lederskribenten i. Men det betyder noget at lokalbefolkningen tager til genmælde mod de få aggressive bønder, der ter sig, som om de bestemmer over, om der skal være en nationalpark eller ej.

Den underskriftsindsamling, der finder sted i lokalområdet, finder sted på en højst interessant måde. Der er ingen, der går fra dør til dør, og nærmest tvinger folk til at skrive under. Denne underskriftsindsamling foregår ved en aktiv handling fra mange mennesker. En sidder ved damefrisøren. De kommer til at tale om Lille Vildmose som Nationalpark. Det er en god ide. De vil gerne skrive under. Hvor gør man det? De må selv skaffe en liste. Og gør det. – Sådan er underskrifterne blevet indsamlet. Man ringer om at få en liste tilsendt. Andre skriver en mail. Igen andre henter den på en hjemmeside. Og hver gang er det en aktiv handling fra nogen, der vil gøre noget for, at der kommer en Nationalpark i Lille Vildmose.

Der er IKKE tale om selvbestaltet folkeafstemning, men om en Folkelig Opbakning til en Nationalpark i Lille Vildmose. Ingen skal være i tvivl om, at lokalbefolkningen ønsker Nationalparken, fordi det er godt for naturen, og fordi det kan blive et særdeles godt aktiv for lokalområdet og for Nordjylland som helhed.

2005/05/07


Naturen gæve gutter lytter til udgydelsene i Båndbyhallen fra de vrede bønder..
Posted by Hello

2005/05/06

For en Nationalpark i Lille Vildmose

Jeg bor på kanten af Portlandsmosen, den nordlige del af Lille Vildmose, lige ved siden af Høstemark Skov. Der er ikke et hus syd for os førend man kommer til Øster Hurup, Solbjerg og Smidie.

Mosen har været en del af vores liv i 35 år.

Lyset, lydene og lugten. Vinden, vandet og vibrationerne af stilhed i ørerne.

Brunsthyl fra kronhjort i efteråret. Formationer af store sang- og pibesvaner på op til tredive stykker eller flere morgen og aften hele vinteren hen over vores hus. Og lydene fra dem på deres rastepladser om natten kan vi høre i vores soveværelse. Skarven om sommeren – morgen og aften henholdsvis på vej efter føde og hjem til Tofte sø om aftenen. Vores ”fiskehejre” ser vi jævnligt, den har gennem alle årene haft sin plads i Øster Mosegrøft, der løber forbi os, Nattergalen ved Bettesø. Flagermusene. Kongeørnen og alle de øvrige rovfugle, der bor og gæster vildmosen. Haren og ræven. Grævlingen, der kommer luntende lags grøften, ses, når vi kommer sent hjem. Dette kun, hvad der hurtigt tastes ind, mens jeg sidder og genkalder mig billeder af de dejlige oplevelser, det er at have en natur, der er så rig. Naturen er så storladen og alsidig i Lille Vildmose. Og størst i de to til dels lukkede områder Høstemark og Tofte skove.

Høstemark har været et natur-eldorado for vækstfremme af insekter, fugle, planter og dyr. Tilsvarende Tofte skov, fordi de har været indhegnede, og fordi de har fået lov til at leve deres eget liv.

I Høstemark er der ført dokumentation for dette natur-eldorado gennem udgivelse af indtil videre tre statusrapporter fra1991,1994 og 2001. Fantastiske beskrivelser af det liv, der leves i Høstemark.

Det, der har været naturbevarende og vækstfremmende i Høstemark og Tofte skove, skulle gerne omfatte hele Lille Vildmose området, NÅR den bliver Nationalpark.

I dag kapitaliserer man mosen til gold mammon ved at afgrave den spagnum der er. I 35 år har jeg kaldt den del af mosen ”den døde mose”. Jeg ønsker inderligt, at den del også bliver levende igen. En nationalpark vil blive en kapitalisering af Naturen, og den vil få tilskrevet rentes rente fra første dag. Naturen vil blive mere og mere værdifuld for mennesker i dag, men så sandelig i højere grad for kommende slægter.

En Naturpark i Lille Vildmose vil være til gavn og glæde for ikke kun nærområdet, nej, for hele Nordjylland, ja for hele Danmark.

Aggressive bønder mod Nationalpark i Lille Vildmose

Aggressive bønder mod Nationalpark i Lille Vildmose

 

Protestmødet i Båndbyhallen 30. april 2005 er nok det mest forfærdelige politiske møde jeg har deltaget i gennem de 50 år, hvor jeg er gået til politiske møder. Jeg har oplevet barske meningsudvekslinger. Beskyldninger om dit og dat. Men altid er det stort set sket inden for rammerne af de demokratiske spilleregler.

Det jeg oplevede i Båndbyhallen var udemokratisk. Manipulerende. Verbalt groft. Til tider var der nærmest en ondskabsfuld perfid stemning. Den var blandt andet rettet mod formanden for Vildmoserådet Niels Kristian Kirketerp. Han måtte stå model til meget.  Han måtte se og høre Villy Nielsen udråbe ham som løgner.

Ufatteligt at Kirketerp tog det på så pæn en måde.

Frustrerede, forbitrede og forbigåede landkoner og – mænd dominerede mødet med deres udtalelser.

Jeg er overbevist om, at mange forlod mødet med en dårlig smag i munden. Og der er sikkert også dem, der har fortrudt at de lod sig spænde for de aggressive bønders protestvogn.

Det kan ikke være rigtigt, at en meget meget lille gruppe lodsejere, der med deres industrialiserede landbrug, skal kunne forhindre en National Naturpark, der har størstedelen af lokalbefolkningens interesse. For sådan er det jo! Her i Høstemark har stort set alle, der er grundejere og grænser op til Lille Vildmose sagt ja til en Nationalpark.

Lad os håbe, at fornuften sejrer.

2005/05/05

Dum dansk kampagne

Den nye kampagne for at bruge sikkerhedssele irriterer mig. Den er simpelt hen for dum. For plat. Den skaber afvisning i hovedet på mig. Jeg bliver en lille smule sur hver gang jeg ser dem.

Jeg har lige været i Norge. Der kører de en hel anden kærlig og venlig kampagne. Den kærlige arm fra et barn eller en sød kone, der går fra venstre skuldre skråt ned til højre over bryst og mave. Den er bare helt fin. – Den danske kampagne dur ikke…