Karen Jespersen
på Nyborg Strand
maj 2006 (i baggrunden Palle Adamsen og Leif Flemming Jensen)
Dejligt med sådan en gammel oprører som Karen Jespersen.
Stemmesluger uanset om hun er det ene eller det andet.
Det er personen med det som hun giver udtryk for.
Og som hun kæmper for. Helt fint.
Alle partier i Danmark har stort set hele den politiske bredde inden for deres rækker.
Derfor kan alle partier rumme en Karen Jespersen.
Der er nogen i toppen af hvert parti, der lige som tegner partiets ”politik”!
Men blandt dem der laver fodarbejdet, blandt medlemmerne, blandt dem der stemmer på partierne, der har man hele spektret af politiske opfattelser.
Det bliver mere og mere tydeligt, at det lille Danmarks politiske opsplitning i partier er til stor morskab for mange, der følger udviklingen.
Hvad betyder principper i dag, når man skal tage stilling?
Altså den generelle forudsætning som er grundlaget for holdninger og handlinger.
Hvis man skulle se på principper kunne så en række kredsformænd fra Venstre så stå på nakken af hinanden for at byde Karen Jespersen velkommen i deres skreds?
Ja, ja selvfølgelig for det ville være helt fint at få Karen placeret i en bykreds med få venstrefolk og med mange socialdemokratiske vælgere.
Karen er begavet. Ingen tvivl om det.
Og måske er hun det bedste eksempel på følgende:
HVIS man ikke som ung er RØD har man ingen HJERTE,
Og HVIS man som gammel ikke er SORT har man ingen HJERNE!
Og hvem var det der sagde noget om at skifte STANDPUNKT?
Dejligt med en kvinde som Karen Jespersen.
Hun sætter kolorit på TilVærelsen. Skønt.
Hun er simpelt hen udtryk for LIV….
Et optimistisk livssyn
Nogen gange kan man blive så glad over en lille ting.
Det blev jeg her for et øjeblik siden, da jeg skrev sammen med min sønnesøn.
Det jublede inden i mig.
Samme dejlige varme følelse, som i går aftes ude på terrassen.
Klar himmel. Tusindvis af stjerner. Tiltagende måne.
Julehimmel så det sang. Sangsvanerne i hundredvis,
der fløj mod deres overnatningssted ude i mosen,
mens lyden af deres vingeslag og deres sang,
kom til mig - ikke så mange meter oven over mit hoved.
Mit ældste barnebarn skrev på Messenger blandt andet:
Jeg har lige set et foredrag på youtube med en meget klog mand;
åhhh, hvor er jeg optimistisk overfor fremtiden nu!
Han uddyber det. Men det skal jeg ikke komme ind på her og nu.
Der er alt for mange der er pessimistisk…
Der er alt for mange som ikke regner med at der sker noget godt i fremtiden.
Hvor er det synd for dem.
Gudstjeneste i Mulbjergene
Per Kirkeby i Års



En Egyptisk avis, El Fagr, (Daggry) bragte allerede 17. oktober 2005 6 af de 12 Muhammed-tegninger, der havde været bragt i Jyllandsposten.
Først da Det Islamiske Trossamfund i den dansk-muslimske delegation rejste til Mellemøsten i december 2005 og fortalte om tegningerne og meget andet, begyndte der at ske noget. Ingen tvivl om at deres ”information” har haft indflydelse på udviklingen.
MEN ”bomben” har hele tiden ligget klar til antænding, og tegningerne har kun været ”tændstikken”, der fik den til at eksplodere alle steder i Nordafrika, Mellem- og Fjernøsten: Marokko, Algeriet, Tunesien, Libyen, Egypten, Nigeria, Niger, Sudan, Kenya, Somalia, Djibouti, Tyrkiet, Syrien, Libanon, Gaza-Vestbredden, Jordan, Irak, Iran, Saudi-Arabien, Bahrain, Qatar, De forende Arabiske Emirater, Yemen, Afghanistan, Pakistan, Indien, Bangladesh, Thailand, Malaysia, Indonesien og Filippinerne.
Det store muhamedanske oprør ligger og ulmer i de mange islamiske lande. Mange ”befolkningsbomber” ligger og er klar til antænding. Ingen tvivl om at det i højere og højere grad er tale om ”nogen” (Taliban, Al-Qaeda, o.m.a) mere og mere destabiliserer islamiske befolkningsgrupper, hvor utilfredsheden over de dårlige sociale og økonomiske vilkår bliver større og støre. Og at utilfredsheden er vendt mod Vesten er måske ikke så underligt. Men skal der ske noget radikalt i de islamiske samfund, skal oprøret være vendt indad.
De 12 Muhammed-tegninger skal ses i lyset af dette.
