
Klaus Bondam på Københavns Rådhus
Fotograferet 14. juni 2005


Borgmester i København -
Helt fint. Jeg kan godt lide ham. Højskolemand. Det betyder noget for mig. Formand for Krogerup Højskole. Medlem af DR’s hovedbestyrelse.
Jeg har aldrig lagt mærke til ham som skuespiller. Det fortæller måske noget om mig. Jeg har heller ikke set ham danse. Nu er den tid, hvor han spiller skuespil, vel også forbi. Så jeg kommer heller ikke til at opleve det i fremtiden. MEN jeg har faktisk fulgt ham siden han blev valgt ind i Borgerrepræsentationen i Københavns kommune 2001.
Fra radikale i København har jeg hørt kritik af ham, fordi han var populistisk. Måske har det også haft lidt at gøre med
Klaus Bondams måde at spørge ind på problemkomplekset ”Mjølnerparken”, viste mig en dybt interesseret politiker, der spurgte for at få viden, der kunne bruges politisk. Ikke kun viden for videns egen skyld men til aktiv anvendelse i Københavnsk politik.
Klaus Bondams alder (41) er en dynamisk alder. Jeg vil godt satse meget på ham. Hans politiske læretid er over. Jeg tvivler ikke på, at han kan løfte radikale tanker og mærkesager på Københavns Rådhus. Han har meget at leve op til. Og jeg tror, at han kan gøre det.
Der er meget skuespil i politisk. Der er megen dramatik. Men det er han uddannet til, så mon han ikke overlever selv de mest dramatiske intriger.
Det er let at komme i kontakt med
Han opfordrer folk og fæ til at gøre det. Jeg har gjort det. Og haft glæde af det.
Og jeg kan kun opfordre andre til at gøre det.

Sæt dette i relation til Jyllands Posten og tegningerne af Profeten Muhammed.
Udgangspunkt: Der skal skrives en bog. Kåre Bluitgens har problemer med at finde en tegner, der skal illustrere bogen. Han skulle have spurgt omkring 40. Ingen tør tegne, fordi man er bange for repressalier. Tretten muhamedanske ambassader i Danmark reagerer på Jyllands Postens tegninger af. Og de kræver, at Danmarks statsminister skal tage affære over for Jyllands Posten. Han afviser. Og han afviser at ville mødes med ambassadørerne om sagen. Flot gjort hr. statsminister. Der har været mange gode indlæg i pressen om denne sag. Selv Uffe Ellemann Jensen har skrevet en god artikel. Hvor man mindes sin gamle kloge fars ord om ytringsfriheden.
Men tilbage til overskriften: Verden uden zionismen. Irans præsident, MAHMOUD AHMADINEJAD: - Israel skal slettes fra verdenskortet. Mine ord er helt og holdent det iranske folks ord! Og præsidenten mener, uanset den markante kritik, der er fremført af hans udtalelser, at hans ord er ”rigtige og retfærdige”. Og kritikken ”har ingen validitet”. (Kilde Ritzau)…
Der er en direkte linje til ayatollah Ruhololah Khomeini, der startede og gennemførte den iranske revolution i Iran. Det var den samme ayatollah der indførte al-Quds-dag i 1979, der skulle være en årlig demonstration mod Israel den sidste fredag i ramadanen. En årlig demonstration for at kunne tilintetgøre Israel og befri Jerusalem (al-Quds).
Al-Quds-demonstrationen er udtryk for rendyrket had. Og præsidenten for Iran tilslutter sig dette, uanset om han bøjer sig for verdens opinionens krav.
Det er ikke underligt, at mange unge mennesker bliver forført til at gøre afskyelige ting i Allahs navn.
Dokumentation: "I invite Muslims all over the globe to consecrate the last Friday of the holy month of Ramadhan as 'Quds Day' and to proclaim the international solidarity of Muslims in support of the legitimate rights of the Muslim people of Palestine." Imam Khomeini, Ramadhan 1399AH (August 1979)…
Dokumentation: Announcement of International Quds Day
In the Name of God, the Compassionate, the Merciful
For many years, I have been notifying the Muslims of the danger posed by the usurper Israel which today has intensified its savage attacks against the Palestinian brothers and sisters, and which, in the south of Lebanon in particular, is continually bombing Palestinian homes in the hope of crushing the Palestinian struggle. I ask all the Muslims of the world and the Muslim governments to join together to sever the hand of this usurper and its supporters. I call on all the Muslims of the world to select as Quds Day the last Friday in the holy month of Ramadan - which is itself a determining period and can also be the determiner of the Palestinian people’s fate - and through a ceremony demonstrating the solidarity of Muslims world-wide, announce their support for the legitimate rights of the Muslim people.
I ask God Almighty for the victory of the Muslims over the infidels.
Imam’s message announcing Quds Day, dated 7 August 1979 (16 Murdad 1358 AHS).
http://www.irib.ir/worldservice/imam/palestin_E/10.htm
Forud for koncerten i Gigantium var der et powerpointshow om Bob Dylan - mennesket, legenden og Kristendommen på Nordjyllands Kunstmuseum af sognepræst Steen Thomsen.
Steen Thomsen talte om den levende legende - Bob Dylan, der på den ene side var et levn fra en for længst svunden tid men afgørende tid og på den anden side stadig i vigør og lige aktuel.
Steen Thomsen: - I Bob Dylans univers har det religiøse altid spillet en rolle - hans jødiske rødder fornægter sig ikke, ligesom hans dramatiske møde med kristendommen har affødt sange eller måske endda salmer, hvori det moderne søgende og skrøbelige mennekse kan spejle sin tilværelse.
Hvad er der blevet af hensynet og omsorgen for de svageste i vort samfund:
De ældre, de fremmede, de arbejdsløse, alle de mange, der uden egen skyld er havnet på samfundets nederste hylde.
I gamle dage kaldte vi det socialgruppe fem.
Nu er 5-gruppen kommet tilbage i integrationspakken…
Vi er tilsyneladende på vej væk fra den solidaritet, der har kittet vort samfund sammen, og faktisk gjort det til et af de bedste i verden. Det er uhyre trist, hvis dette er og bliver et resultat af globaliseringen.
Jeg kan ikke acceptere at det går den vej.. - Alt for meget er på spil i Danmark, hvis vi ikke får vished om dette. Nogen forskere siger, at vi er ved at opgive solidaritetsprincippet. Andre siger, at det grundlæggende princip ikke har ændret sig. Danskerne tager stadigvæk hånd om de svageste.
Hvorfor stiger antallet af mennesker, der ligger under EU’s fattigdomsgrænse?
Hvorfor er flere og flere og flere unge (og ældre) ligeglade med andre, og kun tænker på enes egen situation. ”Bare jeg scorer kassen, så er det ligegyldigt med andre!”
Kan det være rigtigt, at et ægtepar på kontanthjælp, hvor den ene ikke kan (må man gå ud fra) udføre 300 timers arbejde på to år, skal miste sin kontanthjælp? Hvad så? Dem der siger, at vedkommende bare kan finde et arbejde, har stukket hovedet ind i hampen. Og er ude af stand til at se realiteterne i øjnene.
Dette lovforslag skulle ramme et meget stort antal mennesker. Jeg har set tallet 50.000 kontanthjælpsmodtagere.. MEN det er nok overdrevet, vil tilhængerne af lovforslaget sige, for det er jo LO, der har beregnet det.
Når man ser sig om i samfundet. Når man taler med mennesker, der har problemerne tæt inde på kroppen. Når man læser aviser. Når man ser på statistikker. SÅ kan man ikke være i tvivl: Vi bevæger os i en forkert retning..
Det betyder, at mange vil blive født ind i bundet fattigdom.
Det betyder social uro.
Det betyder vold, der vil vokse og brede sig i samfundet. Ustabilitet.
Et samfund i splid med sig selv, det er, hvad vi er på vej ind i.
Et samfund opsplittet i enklaver, hvor de enkelte grupper ikke har noget med hinanden at gøre. Vi ser det mest i København endnu. Men sådan vil det også komme andre steder i Danmark. Man kan leve i sin enklave uden at have kontakt med ”fattigrøvene”, de fremmede og de gamle.
Et samfund som jeg ikke ønsker.
Jeg ønsker et samfund,
hvor vi tager hånd om de svageste,
hvor vi skaber gode rammer om deres personlige vækst.
Det kan ikke andet end at være til gavn for vort fælles liv med hinanden..
Telefon: +45 20 11 04 22
www.bund-gaard.dk
Næstformanden i den socialdemokratiske gruppe på Christiansborg, Henrik Sass
Det rammer tilbage på ham og socialdemokratiet med fuld styrke.
Det er tydeligt for alle i dag, at socialdemokratiet er ude af balance.
De vakler derudad – mod bruddet.
Hvis vi nu leger lidt med ordet. Uden at se på dets egentlige betydning: en person som ved en let påvirkning alt for hurtigt forandrer humor.
Ulige betyder: som ikke er ensartet eller jævnbyrdigt fordel.
Og Vægtig betyder: som virker tung.
Så påstår jeg at vi har to grupper, der er ulige-vægtige, og som bekæmper hinanden på alle fronter, både i det skjulte og til tider i fuld projektørlys fra alle sider. Og det rejser spørgsmålet: Hvornår brækker partiet over?
Tilsyneladende er det kun et spørgsmål om tid!
Og det bliver mere og mere tydeligt, at mange i Folketinget ikke sætter sig godt nok ind i sagerne; således har Irene Simonsen klædt Henrik Sass Larsen af til skindet ved at dokumentere, at han ikke ved, hvad han taler om i forbindelse med afstemningen om integrationspakken.
Det hænder, at min dejlige hund, Snoopy Witus, får besøg på sin hjemmeside. Og det hænder, at nogen sender den en hilsen. Sådan også her for forleden dag, da Gary Witus, Turing Associates, Inc. besøgte Snoopy. Han bearbejdede et billede af den, som så blev til, hvad Gary kalder: "computational cubism" art.
Gary Witus er født 20 Nov 1953, Detroit, MI., USA. Gift med Belinda Jean BICKNELL, de har to børn Lillian Ann WITUS og Nathan Alexander WITUS.
Gary fortæller i et brev, at alle i USA, der hedder Witus, Wittus, Whitus er i familie med hinanden.
Gary har én gang været i Danmark og han fortæller blandt andet, at siden han smagte dansk wienerbrød har han ikke kunne nyde andet wienerbrød. København tiltalte ham meget.
En kontakt af denne art åbner op for andre ting.
Jeg har været ude på nettet for at søge efter "computational cubism" art. Og har fundet mange interessante sider.
Jeg har nu en halv nat studeret ”Computational Art” – yderst spændende.
Skriv ”Computational Art” på en søger og du kan selv se.
Det er en spændende verden vi lever i med mange forskellige indfaldsvinkler til den.
Tak til Gary for hans breve til Snoopy Witus.
“Cubism” 1905-1939 “Art is made to disturb. Science reassures.”
“Reality only reveals itself when it is illuminated by a ray of poetry.”
(Picasso was once accosted on a train by a stranger who recognized him. The stranger complained: Why couldn't he draw pictures of people the way they actually were? Why did he have to distort the way people looked? Picasso then asked theman to show him pictures of his family. After gazing at the snapshot, Picasso, replied, "Oh, is your wife really that small and flat?“
Michio Kaku- Hyperspace: a Scientific Odyssey Through - Parallel Universes, Time Warps, and the 10th Dimension, 1984)

Husk folkelig opbakning - skriver lederskribenten fredag 20. maj, Det er vigtigt i forbindelse med en Nationalpark i Nordjylland.
Lederskribenten starter med at konstatere, at der er mangel på kommunikation i den ene lejr, og en uheldig mangel på at holde tingene adskilt i den anden lejr. Den ene lejr er åbenbart Vildmoserådet. Den anden lejr er landmændene.
Jeg tror ikke, at der er noget andet nationalpark-projekt i Danmark, der er blevet orienteret så meget om, som Lille Vildmose-projektet. God information og mange muligheder for kommunikation. Der er orienteret på møder. I ugentlige meddelelser i lokal-pressen. På ekskursioner i mosen. Debatmøder. I radioudsendelser. På Nettet. (Skriv ”Lille Vildmose-projekt” på AltaVista søgemaskinen og du får 7.800 hits. Skriv ”Lille Vildmose” og du får 32.500 hits). Og i Nordjyske har der været et stort antal meget informative artikler om Lille Vildmose som Nationalpark.
Uanset hvad man siger, så er det ganske få landmænd, der har skabt denne situation. De har mod bedre vidende været med til at putte grus i maskineriet. Begavede folk, der meget vel ved, hvad fredningssagen er, og hvem der har ansvaret for den. Og de ved også, hvad Natura 2000 og Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne under Natura 2000 betyder for Lille Vildmoseområdet. De har ikke været u-vidende om disse forhold. Men de bruger Nationalpark-projektet til at få fokus på deres egne problemer. Skræmmekampagne af værste skuffe.
Antallet af underskrifter betyder i denne sammenhæng ikke meget, det er jeg enig med lederskribenten i. Men det betyder noget at lokalbefolkningen tager til genmælde mod de få aggressive bønder, der ter sig, som om de bestemmer over, om der skal være en nationalpark eller ej.
Den underskriftsindsamling, der finder sted i lokalområdet, finder sted på en højst interessant måde. Der er ingen, der går fra dør til dør, og nærmest tvinger folk til at skrive under. Denne underskriftsindsamling foregår ved en aktiv handling fra mange mennesker. En sidder ved damefrisøren. De kommer til at tale om Lille Vildmose som Nationalpark. Det er en god ide. De vil gerne skrive under. Hvor gør man det? De må selv skaffe en liste. Og gør det. – Sådan er underskrifterne blevet indsamlet. Man ringer om at få en liste tilsendt. Andre skriver en mail. Igen andre henter den på en hjemmeside. Og hver gang er det en aktiv handling fra nogen, der vil gøre noget for, at der kommer en Nationalpark i Lille Vildmose.
Der er IKKE tale om selvbestaltet folkeafstemning, men om en Folkelig Opbakning til en Nationalpark i Lille Vildmose. Ingen skal være i tvivl om, at lokalbefolkningen ønsker Nationalparken, fordi det er godt for naturen, og fordi det kan blive et særdeles godt aktiv for lokalområdet og for Nordjylland som helhed.
Jeg bor på kanten af Portlandsmosen, den nordlige del af Lille Vildmose, lige ved siden af Høstemark Skov. Der er ikke et hus syd for os førend man kommer til Øster Hurup, Solbjerg og Smidie.
Mosen har været en del af vores liv i 35 år.
Lyset, lydene og lugten. Vinden, vandet og vibrationerne af stilhed i ørerne.
Brunsthyl fra kronhjort i efteråret. Formationer af store sang- og pibesvaner på op til tredive stykker eller flere morgen og aften hele vinteren hen over vores hus. Og lydene fra dem på deres rastepladser om natten kan vi høre i vores soveværelse. Skarven om sommeren – morgen og aften henholdsvis på vej efter føde og hjem til Tofte sø om aftenen. Vores ”fiskehejre” ser vi jævnligt, den har gennem alle årene haft sin plads i Øster Mosegrøft, der løber forbi os, Nattergalen ved Bettesø. Flagermusene. Kongeørnen og alle de øvrige rovfugle, der bor og gæster vildmosen. Haren og ræven. Grævlingen, der kommer luntende lags grøften, ses, når vi kommer sent hjem. Dette kun, hvad der hurtigt tastes ind, mens jeg sidder og genkalder mig billeder af de dejlige oplevelser, det er at have en natur, der er så rig. Naturen er så storladen og alsidig i Lille Vildmose. Og størst i de to til dels lukkede områder Høstemark og Tofte skove.
Høstemark har været et natur-eldorado for vækstfremme af insekter, fugle, planter og dyr. Tilsvarende Tofte skov, fordi de har været indhegnede, og fordi de har fået lov til at leve deres eget liv.
I Høstemark er der ført dokumentation for dette natur-eldorado gennem udgivelse af indtil videre tre statusrapporter fra1991,1994 og 2001. Fantastiske beskrivelser af det liv, der leves i Høstemark.
Det, der har været naturbevarende og vækstfremmende i Høstemark og Tofte skove, skulle gerne omfatte hele Lille Vildmose området, NÅR den bliver Nationalpark.
I dag kapitaliserer man mosen til gold mammon ved at afgrave den spagnum der er. I 35 år har jeg kaldt den del af mosen ”den døde mose”. Jeg ønsker inderligt, at den del også bliver levende igen. En nationalpark vil blive en kapitalisering af Naturen, og den vil få tilskrevet rentes rente fra første dag. Naturen vil blive mere og mere værdifuld for mennesker i dag, men så sandelig i højere grad for kommende slægter.
En Naturpark i Lille Vildmose vil være til gavn og glæde for ikke kun nærområdet, nej, for hele Nordjylland, ja for hele Danmark.
Protestmødet i Båndbyhallen 30. april 2005 er nok det mest forfærdelige politiske møde jeg har deltaget i gennem de 50 år, hvor jeg er gået til politiske møder. Jeg har oplevet barske meningsudvekslinger. Beskyldninger om dit og dat. Men altid er det stort set sket inden for rammerne af de demokratiske spilleregler.
Det jeg oplevede i Båndbyhallen var udemokratisk. Manipulerende. Verbalt groft. Til tider var der nærmest en ondskabsfuld perfid stemning. Den var blandt andet rettet mod formanden for Vildmoserådet Niels Kristian Kirketerp. Han måtte stå model til meget. Han måtte se og høre Villy Nielsen udråbe ham som løgner.
Ufatteligt at Kirketerp tog det på så pæn en måde.
Frustrerede, forbitrede og forbigåede landkoner og – mænd dominerede mødet med deres udtalelser.
Jeg er overbevist om, at mange forlod mødet med en dårlig smag i munden. Og der er sikkert også dem, der har fortrudt at de lod sig spænde for de aggressive bønders protestvogn.
Det kan ikke være rigtigt, at en meget meget lille gruppe lodsejere, der med deres industrialiserede landbrug, skal kunne forhindre en National Naturpark, der har størstedelen af lokalbefolkningens interesse. For sådan er det jo! Her i Høstemark har stort set alle, der er grundejere og grænser op til Lille Vildmose sagt ja til en Nationalpark.
Lad os håbe, at fornuften sejrer.
Den nye kampagne for at bruge sikkerhedssele irriterer mig. Den er simpelt hen for dum. For plat. Den skaber afvisning i hovedet på mig. Jeg bliver en lille smule sur hver gang jeg ser dem.
Jeg har lige været i Norge. Der kører de en hel anden kærlig og venlig kampagne. Den kærlige arm fra et barn eller en sød kone, der går fra venstre skuldre skråt ned til højre over bryst og mave. Den er bare helt fin. – Den danske kampagne dur ikke…
Klokken 20 minutter i 9 påskemorgen fløj kongeørnen over Høstemark, nærmere bestemt kom den ude fra Lille Vildmoses randområde, hvor
Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg bliver fyldt med varme og glæde, når jeg står her med min hund og ser Lille Vildmoses konge majestætiske flyve/svæve hen over en højt oppe på himlen.
Vi kørte i god tid, fordi vi skulle omkring bageren for at hente Jyllandsposten. Jeg ville læse, hvad Nyrup Rasmussen sagde om Frank Jensen. Over Poul Richard Jensens gård i Høstemark, Ny Høstemarkgaard, fløj kongeørnen. Og den var ikke alene konstaterede vi. Der fløj to kongeørne. De bliver fodret om vinteren ved det lille fugletårn i Høstemark skov. Så det er ikke så mærkeligt at vi ser dem tid efter anden. Men det første gang i lang tid at vi har set to svæve over os.
Vi kom i øvrigt ikke i kirke. Vi havde glemt at sætte urene frem.*1 Sommertid startede i nat. Så vi åbnede døren til kirken, da de var ved at slutte, så vi listede af igen.
*1 Det betyder jo, at klokken var tyve minutter i 10 og ikke nu 9. Og klokken var kvarter over 11, da vi så de to kongeørne…
Frank Jensen dur ikke. – Frank Jensen var en hæderlig minister, men duer ikke som statsminister, siger Poul Nyrup Rasmussen til Jyllandsposten i dag. - Frank er ikke et emne som partiformand og som statsminister. Han kan ikke løfte opgaven. Så kontant udtrykker Nyrup sig.
En partiformand skal tage initiativer. Det gør Frank ikke i tilstrækkelig grad. Erfaring det er noget man får., men mod, talent og råstyrke er noget, man har, - siger Poul Nyrup Rasmussen.
Sådan lancerer man et mordforsøg for åbent tæppe en forårsklar påskemorgen.
Nu pumper adrenalinen i kroppen på mange gode trofaste Frank Jensens tilhængere, og nok også i særdeles grad hos Frank Jensen selv. – Nogle vil kalde det her for politisk karaktermord. Det kan ikke undgå at få virkning på afstemningsresultatet. Nogle vil nu stemme med større overbevisning på Frank. Men hver enkelt har jo kun én stemme. Så spørgsmålet er om ikke en del tvivlere er blevet bekræftet i, at Frank ikke står distancen, og når Nyrup nu siger det så stærkt, så vil kan det være farligt at spille hasard med det gode gamle parti. Poul Nyrup er jo ikke for ingenting formand for de europæiske socialdemokarter. – Vi har brug for en hel ny start for Socialdemokratiet i Danmark, og det mener jeg Helle Thorning-Schmidt kan levere. Hun er et ægte menneske, og hun favner bredt. Hun tænker målbevidst men kan samtidig lytte og tale til folk, sådan siger Nyrup.
Reaktioner er ved at strømme ind til medierne og ud i æteren.