20 august 2006 
2006/08/22
Gudstjeneste i MulbjergeneDokkedal: - Det er bare dejligt. Stille vejr. Ikke en vind. Dog høres lyden fra havet ved foden af Mulbjergene. Et hvidt kors lyser op. Det er gravet ned yderst på skrænten mod vest. En stor buket blomster står ved foden af korset. Under en stor parasol står Finn Christensen med sin violin. Lass Lybæk med sin trompet og Erik Frederiksen med harmonikaen. De leverer musik til salmerne.
Sognepræst Hanne Moesgaard Skjesol går rundt mellem de ankommende og hilser på og får en lille snak med mange. Langsomt fyldes pladsen med biler og mennesker. 85-90 deltager i gudstjenesten.
De mange bænke, der er opstillet bliver hurtigt besat. Godt at mange fra menigheden havde taget stol med. Stedet er lige som skabt til højtideligheden. Der indledes af Egense sangkor.
Derefter tog sognepræsten over og førte menigheden gennem gudstjenesten. Hendes stemme havde ikke besvær med at nå ud til alle. Trosbekendelsen og fadervor blev fremsagt af alle. Kun en gang blev naturens stilhed afbrud af en flyver, der kom ude fra Kattegat og fløj mod Aalborg.
Regnen stoppede
Vejret var med os. Regnen stoppede midt på dagen. Og det hele var blevet nogen lunde tørt.
Jeppe Aakjær skrev i 1912 til en dansk-amerikansk fest i Tivoli ”Stille, hjerte, sol går ned”. Denne smukke stemningsfyldte aftensang sang Egense koret på en meget smuk måde. Alle naturbillederne i sangen passede særdeles godt både på Mulbjergene og ikke mindst mosen.
Sognepræst Hanne Moesgaard Skjesols gudstjeneste i Mulbjergene var på alle måder en god oplevelse i Guds storslåede natur. Sognepræsten lovede forud for gudstjenesten, at det ville blive en stemningsfuld gudstjeneste med sange og tekster knyttet til naturen med undren og glæde over skaberværket. Og det blev det.
Der blev som lovet kaffe til alle. Og det afstedkom jo en god snak i menigheden.
Dansk Folkeparti & Nazisterne
Dansk Folkeparti & Nazisterne
Man kan med god grund spørge:
Hvor mange SKULLE ekskluderes fra Dansk Folkeparti, når man kan ekskludere ni tillidsfolk (hvoraf flere var lokale formænd, andre kommunalbestyrelsesmedlemmer, og der var vel også et amtsrådsmedlem og en folketingskandidat) på grund af deres holdninger til optagelse af nazister og/eller højreekstremister?
Det er jo ikke uden grund at højreekstremisterne føler sig tiltrukket af Dansk Folkepartis politik.
Dermed ikke sagt at Dansk Folkeparti er nazistisk. Men det er et populistisk parti, der i høj grad lefler for det såkaldte jævne folk, og deres interesser og virkelighedsopfattelse, uanset den ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.
Ud af til VIL Dansk Folkeparti stå som et stuerent parti. Og den lille gruppe af topfolk, der ejer Dansk Folkeparti, skal nok vide at holde facaden ren.
På sin vis er det forunderligt, at den store gruppe af tillidsfolk og meget loyale medlemmer, vedblivende finder sig i den totale topstyring. Der er ingen mulighed for Dansk Folkepartis medlemmer at få en åben debat. Alle medlemmer med meninger, der ikke stemmer overens med de fire-fem topfolk, bliver ekskluderet.
HVIS man fik en åben debat i Dansk Folkeparti, og medlemmernes politiske meninger kom frem i lyset, så ville man klart forstå, hvorfor højreekstremisterne var velkomne ude i lokalforeningerne.
Vil Dansk Folkeparti undgå, at højreekstremisterne søger medlemskab, så må man i partitoppen sadle om. De kan ikke vedblivende lefle for ”den jævne mands” angst for de fremmede. Men sadler de om, ja, så mister de også mange medlemmer, de behøver ikke engang at ekskludere dem.
Man kan med god grund spørge:
Hvor mange SKULLE ekskluderes fra Dansk Folkeparti, når man kan ekskludere ni tillidsfolk (hvoraf flere var lokale formænd, andre kommunalbestyrelsesmedlemmer, og der var vel også et amtsrådsmedlem og en folketingskandidat) på grund af deres holdninger til optagelse af nazister og/eller højreekstremister?
Det er jo ikke uden grund at højreekstremisterne føler sig tiltrukket af Dansk Folkepartis politik.
Dermed ikke sagt at Dansk Folkeparti er nazistisk. Men det er et populistisk parti, der i høj grad lefler for det såkaldte jævne folk, og deres interesser og virkelighedsopfattelse, uanset den ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.
Ud af til VIL Dansk Folkeparti stå som et stuerent parti. Og den lille gruppe af topfolk, der ejer Dansk Folkeparti, skal nok vide at holde facaden ren.
På sin vis er det forunderligt, at den store gruppe af tillidsfolk og meget loyale medlemmer, vedblivende finder sig i den totale topstyring. Der er ingen mulighed for Dansk Folkepartis medlemmer at få en åben debat. Alle medlemmer med meninger, der ikke stemmer overens med de fire-fem topfolk, bliver ekskluderet.
HVIS man fik en åben debat i Dansk Folkeparti, og medlemmernes politiske meninger kom frem i lyset, så ville man klart forstå, hvorfor højreekstremisterne var velkomne ude i lokalforeningerne.
Vil Dansk Folkeparti undgå, at højreekstremisterne søger medlemskab, så må man i partitoppen sadle om. De kan ikke vedblivende lefle for ”den jævne mands” angst for de fremmede. Men sadler de om, ja, så mister de også mange medlemmer, de behøver ikke engang at ekskludere dem.
2006/08/21
Rundet af "HØJSKOLEN"!
Bertel Haarder er et kæmpeurværk, der forhåbentlig aldrig går i stå!
Jeg holder meget af Bertel Haarder.
Han er en af de betydeligste politikere i Danmark.
Han har et format, der rækker ud over Danmarks grænser.
Det er ikke sådan, at jeg er enig med ham på det ideologiske og politiske plan – og så alligevel tid efter anden.
Ingen kan være i tvivl om, at Bertel Haarder er arbejdsom, kreativ og konstruktiv.
Han ser løsninger og kommer med forslag.
Han tænker over tingene.
Ikke uden grund er han rundet af ”HØJSKOLEN”!
Både af N.F.S. Grundtvig og Kresten Kold.
Kolds elever var så store urværker, der blev trukket op for aldrig mere at gå i stå.
Højskolen og de mange grundtvig-kolske skole sendte gode danskere ud i livet med en energi og optimisme, der blev udmøntet i praktiske resultater i arbejdslivet, andelsbevægelsen og på det åndelige plan. Kold sendte eleverne ud fra skolerne under mottoet ”GUDS KÆRLIGHED og DANMARKS LYKKE”.
Jeg holder meget af Bertel Haarder.
Han er en af de betydeligste politikere i Danmark.
Han har et format, der rækker ud over Danmarks grænser.
Det er ikke sådan, at jeg er enig med ham på det ideologiske og politiske plan – og så alligevel tid efter anden.
Ingen kan være i tvivl om, at Bertel Haarder er arbejdsom, kreativ og konstruktiv.
Han ser løsninger og kommer med forslag.
Han tænker over tingene.
Ikke uden grund er han rundet af ”HØJSKOLEN”!
Både af N.F.S. Grundtvig og Kresten Kold.
Kolds elever var så store urværker, der blev trukket op for aldrig mere at gå i stå.
Højskolen og de mange grundtvig-kolske skole sendte gode danskere ud i livet med en energi og optimisme, der blev udmøntet i praktiske resultater i arbejdslivet, andelsbevægelsen og på det åndelige plan. Kold sendte eleverne ud fra skolerne under mottoet ”GUDS KÆRLIGHED og DANMARKS LYKKE”.
2006/08/20
Den Anden Vej
Den Anden Vej
Vi er et lille land. Vi har ingen partier, der adskiller sig ret meget fra hinanden, fordi de ingen ideologi har. Kendsgerningernes oprør, som blev gennemført i kraft af computeren, og som udjævnende forskellen mellem øst og vest. Har også udjævnet de politiske ideologier. Clintons den tredje vej, der sammenkædende det sociale med det kapitalistiske var sådan set en øjen- og hjerneåbner for mange.
Og nu kommer det radikale venstre med Den Anden Vej.
Vi kan simpelt hen ikke fortsætte at Foghs vej. Vi må gå ad en anden vej. En måde at sige det på.
I øjeblikket går vi på en vej, hvor nogle danskere ikke kan arbejde og bo med deres ægtefæller og børn i Danmark. Fuldstændig vanvittig. Alle danske statsborgere uanset hvem de er gift med skal kunne bo og arbejde i Danmark. Den vej skal betrædes. Og det er en anden vej.
Alle kan vel også blive enige om, at hvis vi går på en vej, hvor vore nye borgere ikke bliver inddraget i det danske samfund på grund af mærkelige forhold så de ikke kan blive aktive danske medborgere. Ja, så bør vi finde en anden vej: Den Anden Vej.
.
Vi er et lille land. Vi har ingen partier, der adskiller sig ret meget fra hinanden, fordi de ingen ideologi har. Kendsgerningernes oprør, som blev gennemført i kraft af computeren, og som udjævnende forskellen mellem øst og vest. Har også udjævnet de politiske ideologier. Clintons den tredje vej, der sammenkædende det sociale med det kapitalistiske var sådan set en øjen- og hjerneåbner for mange.
Og nu kommer det radikale venstre med Den Anden Vej.
Vi kan simpelt hen ikke fortsætte at Foghs vej. Vi må gå ad en anden vej. En måde at sige det på.
I øjeblikket går vi på en vej, hvor nogle danskere ikke kan arbejde og bo med deres ægtefæller og børn i Danmark. Fuldstændig vanvittig. Alle danske statsborgere uanset hvem de er gift med skal kunne bo og arbejde i Danmark. Den vej skal betrædes. Og det er en anden vej.
Alle kan vel også blive enige om, at hvis vi går på en vej, hvor vore nye borgere ikke bliver inddraget i det danske samfund på grund af mærkelige forhold så de ikke kan blive aktive danske medborgere. Ja, så bør vi finde en anden vej: Den Anden Vej.
.
2006/03/18
The Producers
En dejlig oplevelse
Torsdag aften var jeg i Det Ny Teater, der er placeret i passagen mellem Gammel Kongevej og Vesterbrogade ikke langt fra First, hvor jeg bor, når jeg er i København. En dejlig bygning fra 1908. Gennemrenoveret for 50 millioner kroner i 1994. Når man ser op på bygningen fra Vesterbrogade irriteres man over den by-arkitekt, der har tilladt bygninger i passagen at blive bygget, hvor de er placeret. Han har virkelig haft en dårlig dag. Eller også er han blevet ”belønnet” lidt vel rigeligt.
Hvor kunne det have været et flot syn, hvis deres byggelinier havde været fem til ti meter mere inde på grunden. Det irriterer mig hver gang jeg går forbi.
Men indenfor til pragtfuld underholdning torsdag aften sammen med gode venner. God latter stort set hele stykket igennem. I hovedrollerne: Preben Kristensen, som Max Bialystock, der er en falleret Broadway-producer. Steen Springborg i rollen som den nørdede og generte revisor, Leo Bloom. og Julie Steincke spiller den svenske blondine-sekretær Ulla. Ja, og så ikke at glemme Ole Thestrup, der spiller den nynazistiske forfatter og dueopdrætter.
En dejlig oplevelse af Mel Brooks Oscarbelønnede film fra 1968, der nu er blevet til en musical, først på Broadway i 2001, nu i København, ja, og i London. Den går sin sejrsgang.
Plottet går ud på at tjene nogle hurtige penge ved at sætte en forestilling op, der på forhånd er dømt til kun at spille en aften. Man skal blot vælge det dårligste stykke. Den dårligste instruktør. De dårligste skuespillere. Og det gør man. Og det bliver den største succes. Ufattelig. Hvad gjorde man forkert siden det gik så godt? Preben Kristensen gennemspiller samtlige scener i stykket i sin fængselscelle for at finde ud af det. En fantastisk præstation. Forrygende hurtigt. I få bevægelser, gestus og sætninger genoplever vi de forskellige roller og scener hele stykket. Blændende gjort af en stor skuespiller…
Jeg kan ikke sige det stærkt nok. En utrolig dejlig oplevelse på alle måder. Skuespillerne. Scenen. Rekvisitter. Drejescene. Kostumer. De hurtige skift. Musikken ikke at forglemme.
I alt skulle der være firs skuespillere, sangere, dansere, musikere og teknikere i Det Ny Teaters succes, der kan overværes af omkring tusind betalende publikumer. Det nye Teater får ikke offentlig støtte til produktionsomkostningerne.
Torsdag aften var jeg i Det Ny Teater, der er placeret i passagen mellem Gammel Kongevej og Vesterbrogade ikke langt fra First, hvor jeg bor, når jeg er i København. En dejlig bygning fra 1908. Gennemrenoveret for 50 millioner kroner i 1994. Når man ser op på bygningen fra Vesterbrogade irriteres man over den by-arkitekt, der har tilladt bygninger i passagen at blive bygget, hvor de er placeret. Han har virkelig haft en dårlig dag. Eller også er han blevet ”belønnet” lidt vel rigeligt.
Hvor kunne det have været et flot syn, hvis deres byggelinier havde været fem til ti meter mere inde på grunden. Det irriterer mig hver gang jeg går forbi.
Men indenfor til pragtfuld underholdning torsdag aften sammen med gode venner. God latter stort set hele stykket igennem. I hovedrollerne: Preben Kristensen, som Max Bialystock, der er en falleret Broadway-producer. Steen Springborg i rollen som den nørdede og generte revisor, Leo Bloom. og Julie Steincke spiller den svenske blondine-sekretær Ulla. Ja, og så ikke at glemme Ole Thestrup, der spiller den nynazistiske forfatter og dueopdrætter.
En dejlig oplevelse af Mel Brooks Oscarbelønnede film fra 1968, der nu er blevet til en musical, først på Broadway i 2001, nu i København, ja, og i London. Den går sin sejrsgang.
Plottet går ud på at tjene nogle hurtige penge ved at sætte en forestilling op, der på forhånd er dømt til kun at spille en aften. Man skal blot vælge det dårligste stykke. Den dårligste instruktør. De dårligste skuespillere. Og det gør man. Og det bliver den største succes. Ufattelig. Hvad gjorde man forkert siden det gik så godt? Preben Kristensen gennemspiller samtlige scener i stykket i sin fængselscelle for at finde ud af det. En fantastisk præstation. Forrygende hurtigt. I få bevægelser, gestus og sætninger genoplever vi de forskellige roller og scener hele stykket. Blændende gjort af en stor skuespiller…
Jeg kan ikke sige det stærkt nok. En utrolig dejlig oplevelse på alle måder. Skuespillerne. Scenen. Rekvisitter. Drejescene. Kostumer. De hurtige skift. Musikken ikke at forglemme.
I alt skulle der være firs skuespillere, sangere, dansere, musikere og teknikere i Det Ny Teaters succes, der kan overværes af omkring tusind betalende publikumer. Det nye Teater får ikke offentlig støtte til produktionsomkostningerne.
2006/03/17
Silent Steps
Silent Steps
En rar aften
Onsdag 15. marts var Ingrid og jeg inde for at se og opleve Silent Steps, hvad der er blevet kaldt en dansehyldest til Bach af Tim Rushton. (Medvirkende i efteråret 2005: Hilary Briggs, Kenneth Carlson, Andrea Deres, Maxim-Jo Beck McGosh, Dan Langeborg, Laura Lohi, Luca Marazia, Stina Mårtensson, Philip Schmidt og Adam Schütt.) Det er Lars Ulrik Mortensens og Concerto Copenhagens prisvindende indspilning af Johann Sebastian Bachs cembalokoncerter (BWV 1052-1054) fra 2003, der bliver anvendt ved forestillingen. Musikken var for mig den største oplevelse.
Tim Rushton siger selv om forestillingen: ”Under det musikalske lag gemmer der sig en skildring af de komplekse menneskelige mekanismer, som styrer vores handlinger i forhold til hinanden; relationen mellem kønnene, mellem partnere og mellem den enkelte og fællesskabet.”
Måske havde jeg skruet forventninger for højt op. Men det blev ikke helt det jeg havde forestillet mig. – Måske havde de tabt gejsten lidt. Det var roadshowset sidste forestilling. Silent Steps havde premiere på Det Kongelige Teater i juni 2005.
Uanset min manglende begejstring for forestillingen, så havde Ingrid og jeg en meget rar aften sammen.
Vi havde før forestillingen fået en dejlig fiskeret med en god Riesling.
En rar aften
Onsdag 15. marts var Ingrid og jeg inde for at se og opleve Silent Steps, hvad der er blevet kaldt en dansehyldest til Bach af Tim Rushton. (Medvirkende i efteråret 2005: Hilary Briggs, Kenneth Carlson, Andrea Deres, Maxim-Jo Beck McGosh, Dan Langeborg, Laura Lohi, Luca Marazia, Stina Mårtensson, Philip Schmidt og Adam Schütt.) Det er Lars Ulrik Mortensens og Concerto Copenhagens prisvindende indspilning af Johann Sebastian Bachs cembalokoncerter (BWV 1052-1054) fra 2003, der bliver anvendt ved forestillingen. Musikken var for mig den største oplevelse.
Tim Rushton siger selv om forestillingen: ”Under det musikalske lag gemmer der sig en skildring af de komplekse menneskelige mekanismer, som styrer vores handlinger i forhold til hinanden; relationen mellem kønnene, mellem partnere og mellem den enkelte og fællesskabet.”
Måske havde jeg skruet forventninger for højt op. Men det blev ikke helt det jeg havde forestillet mig. – Måske havde de tabt gejsten lidt. Det var roadshowset sidste forestilling. Silent Steps havde premiere på Det Kongelige Teater i juni 2005.
Uanset min manglende begejstring for forestillingen, så havde Ingrid og jeg en meget rar aften sammen.
Vi havde før forestillingen fået en dejlig fiskeret med en god Riesling.
2006/03/16
Rejsegilde i Struer
Rejsegilde i Struer
Der er mange gode dage.
Jeg var til rejsegilde i Struer i tirsdags.
Det danske flag og rejsegildekransen.
Limfjordens blå vand.
De mange forventningsfulde mennesker,
Der ventede på at deres lejligheder med
Den skønne udsigt ud over byen og Limfjorden
Skulle blive færdige
Borgmesteren improviserede tale, der osede af stolthed over,
At der blev bygget så dejlige boliger til hans borgere
En dejlig oplevelse på den første forårsdag i 2006
Der er mange gode dage.
Jeg var til rejsegilde i Struer i tirsdags.
Det danske flag og rejsegildekransen.
Limfjordens blå vand.
De mange forventningsfulde mennesker,
Der ventede på at deres lejligheder med
Den skønne udsigt ud over byen og Limfjorden
Skulle blive færdige
Borgmesteren improviserede tale, der osede af stolthed over,
At der blev bygget så dejlige boliger til hans borgere
En dejlig oplevelse på den første forårsdag i 2006
Mit nationale jeg
Mit nationale jeg
Lyset og vandet
Blæsten og skyerne
Jorden og naturen
Går i blodet
Om jeg er sort, brun eller lyserød
Om farven på mine øjne er blå eller brun
Bliver en del af mit nationale jeg
Måske er det et spørgsmål om tid
Og de sidst ankomne skal måske hjælpes lidt
Muhammed tegningerne har fået de skjulte polariseringer frem i lyset.
Og ingen er gået fri.
Alle har måttet se på sine grænsedragninger.
Nogle måtte til at rejse grænser.
Andre igen måtte flytte på dem.
Ingen er gået fri.
Jeg er ikke bange for de fremmedes tro.
Den må de selv bearbejde.
Jeg kan på flere områder ikke lide den.
Sammenkoblingen af tro og politik.
Tro og lov for liv.
Fyrre slag for øldrikkeri.
Afhugning af hænder for tyveri.
Stening for utroskab.
Jeg er klar modstander af totalitær religion.
Min tro har også indflydelse på mit profane liv.
Men min moral er et politisk begreb ikke et religiøst.
De nyankomne for hvem det nationale jeg ikke er gået i blodet,
De skulle interessere sig noget mere for vore værdier og skikke,
Førend de dømte os og krævede respekt for deres tro.
Elleve procent af herboende muslimer
- 11 procent
Har FULD forståelse for
- Boykot af danske varer
- Flagafbrænding
- Ambassadeødelæggelse og afbrænding.
Hvordan kan de -
Og hvorfor bor de her?
Af samtlige herboende muslimer er der kun to procent,
Der i den givne situation føler sig MEST som danskere.
Hvor er den fælles forståelse for danske værdier?
Måske er det kun et spørgsmål om tid.
Men hvor lang tid?
Og har vi den?
Lyset og vandet
Blæsten og skyerne
Jorden og naturen
Går i blodet
Om jeg er sort, brun eller lyserød
Om farven på mine øjne er blå eller brun
Bliver en del af mit nationale jeg
Måske er det et spørgsmål om tid
Og de sidst ankomne skal måske hjælpes lidt
Muhammed tegningerne har fået de skjulte polariseringer frem i lyset.
Og ingen er gået fri.
Alle har måttet se på sine grænsedragninger.
Nogle måtte til at rejse grænser.
Andre igen måtte flytte på dem.
Ingen er gået fri.
Jeg er ikke bange for de fremmedes tro.
Den må de selv bearbejde.
Jeg kan på flere områder ikke lide den.
Sammenkoblingen af tro og politik.
Tro og lov for liv.
Fyrre slag for øldrikkeri.
Afhugning af hænder for tyveri.
Stening for utroskab.
Jeg er klar modstander af totalitær religion.
Min tro har også indflydelse på mit profane liv.
Men min moral er et politisk begreb ikke et religiøst.
De nyankomne for hvem det nationale jeg ikke er gået i blodet,
De skulle interessere sig noget mere for vore værdier og skikke,
Førend de dømte os og krævede respekt for deres tro.
Elleve procent af herboende muslimer
- 11 procent
Har FULD forståelse for
- Boykot af danske varer
- Flagafbrænding
- Ambassadeødelæggelse og afbrænding.
Hvordan kan de -
Og hvorfor bor de her?
Af samtlige herboende muslimer er der kun to procent,
Der i den givne situation føler sig MEST som danskere.
Hvor er den fælles forståelse for danske værdier?
Måske er det kun et spørgsmål om tid.
Men hvor lang tid?
Og har vi den?
2006/03/09
Naboen er ISLAM
Naboen er ISLAM
Udsagn:
Hvem vil korrekse mig?
Jeg er realist. Og hvad betyder det så?
De kræver respekt.. Muslimer i udlandet kræver respekt. Muslimmer i vores land kræver respekt. Samtidig med at de tramper på Dannebrog. Sætter ild til det. Had og dyb foragt for vores tro, for kristendommen. Viser muslimer ærbødighed og agtelse for vores religiøse symboler?
Nej der er intet ærefrygtigt i deres handlinger.
Respekt er noget man skal yde og ikke bare KRÆVE som muslimerne gør.
Udviser muslimerne respekt for vores tro?
Næe, nej i koranen får vi at vide, at Gud ikke havde nogen søn, vi får at vide, at vi ikke må tro på Treenigheden..
Vi får også at vide, at kristne har forfalsket ”det sande budskab”, derfor er kristendommen og islam så lang fra hinanden. Total adskilt.
Vi skal fjernes, hvis islam kommer til magten, fordi vi er en polyteistisk religion (vi tror på treenigheden – tre guder efter islams opfattelse)…
Udsagn:
- ”Når den engagerede muslim bliver rigtig kritiseret, har han lov til at gribe til vold.”
- Et voksende antal muslimer bliver vore fjender på den konto.
- Derfor bliver en muslim ikke kun en åndelig modstander men også en fysisk modstander.
- Kultursammenstødet finder sted hele tiden.
- Og på et tidspunkt er samtalen/dialogen ikke muligt.
- Koranen må ikke kritiseres.
- Profeten (Budbringeren) må ikke kritiseres.
- Islam er uforanderlige love og regler (Sharia - Den islamiske lov med en række konkrete anvisninger på, hvad man må og ikke må som muslim. Ordet betyder vej og udformedes i århundrederne efter Muhammeds død og blev til et altomfattende juridisk system. De juridiske dele af Koranen kaldes Sharia). Det islamiske retssystem).
- Islam er født i krigens tegn.
- Islam er en missionerende religion i vækst. Fordoblet i antal inden for ganske få år.
- Vi er de vantro!
- De kræver Respekt. Respekt. Respekt.
- Jeg er også realist. Både politisk og religiøst (jeg har en virkelighedsnær indstilling til det jeg seer, oplever, går midt i).
- De må gribe til vold!
- Udvise respekt eller dø!
- Er de vore fjender? Ikke kun en åndelig fjende, men en fysisk fjende?
- Konstante sammenstød!
- Dialog og samtale er ikke muligt, fordi koranen og profeten ikke må kritiseres.
- Muslimen kan ikke leve uden den islamiske lov, da den er livsgrundlaget.
- Og vi er de vantro, der skal omvendes eller slås ned.
- Vi skal acceptere islam.
Hvem vil korrekse mig?
Jeg er realist. Og hvad betyder det så?
De kræver respekt.. Muslimer i udlandet kræver respekt. Muslimmer i vores land kræver respekt. Samtidig med at de tramper på Dannebrog. Sætter ild til det. Had og dyb foragt for vores tro, for kristendommen. Viser muslimer ærbødighed og agtelse for vores religiøse symboler?
Nej der er intet ærefrygtigt i deres handlinger.
Respekt er noget man skal yde og ikke bare KRÆVE som muslimerne gør.
Udviser muslimerne respekt for vores tro?
Næe, nej i koranen får vi at vide, at Gud ikke havde nogen søn, vi får at vide, at vi ikke må tro på Treenigheden..
Vi får også at vide, at kristne har forfalsket ”det sande budskab”, derfor er kristendommen og islam så lang fra hinanden. Total adskilt.
Vi skal fjernes, hvis islam kommer til magten, fordi vi er en polyteistisk religion (vi tror på treenigheden – tre guder efter islams opfattelse)…
2006/02/28
Fra det inderste af sin sjæl
Fra det inderste af sin sjæl
kritiserer Fogh Rasmussen Dansk Industris folk for at have kræmmersjæl i stedet for sande danskere, der står sammen med den brede befolkning om ytringsfrihed og demokrati.
Og den gode Fogh Rasmussen handler med velberådet hu: han ved, at størstedelen af Danmarks Befolkning bakker op om ham i dette spørgsmål.
Jeg mener, at han har ret i, at alt for mange frasiger sig principperne for at kunne sælge mere smør, kød, produkter og maskiner af enhver art.
Profet-sagen er en god sag for Fogh..
Olof Palme blev myrdet
20. februar 1986 klokken 23:21 på åben gade, hvor han med sin hustru var på vej hjem fra en biograftur. Mange savner ham endnu!
Det er egentlig underligt, at hans død står så tydeligt i ens erindring.
Det er ikke svært for mig at forstå at mange, som husker ham, savner ham, hans politiske engagement og ideologi kunne vi godt bruge i dag, hvor man taler om ”projekter”. Politiske projekter, ja, ja, gode ideer som kræver omhyggelig planlægning, og som strækker sig over et stykke tid. Hvor er den grundlæggende ideologi? Hvad er visionen? Hvilke værdier bygger den på? Hvorledes er de kommet til verden? De politiske partiers græsrødder har de været med i projektet? Har de forholdt sig til de gode ideer? Har de været med i planlægningen? Har de accepteret ”Projektet”?
Jeg er træt af partipolitik. Tror ikke længere, at det har nogen berettigelse. Partierne fungerer ikke længere som samlingssted for mennesker, der har den samme opfattelse og som vil det samme. Hvad er forskellen på partierne i dag inden for forsvarspolitik, økonomisk politik, miljøpolitik, kulturpolitik (hvis man har nogen), uddannelsespolitik, skolepolitik, etc. etc. etc.?
Inden for socialdemokratiet har man en spredning, der omfatter alle politiske ”partier” i Danmark i dag. Ikke én gang DRV er rent mere… Det sidste medlemsparti i Danmark…
Jo, jeg kan godt forstå. At man savner Olof Palme.
kritiserer Fogh Rasmussen Dansk Industris folk for at have kræmmersjæl i stedet for sande danskere, der står sammen med den brede befolkning om ytringsfrihed og demokrati.
Og den gode Fogh Rasmussen handler med velberådet hu: han ved, at størstedelen af Danmarks Befolkning bakker op om ham i dette spørgsmål.
Jeg mener, at han har ret i, at alt for mange frasiger sig principperne for at kunne sælge mere smør, kød, produkter og maskiner af enhver art.
Profet-sagen er en god sag for Fogh..
Olof Palme blev myrdet
20. februar 1986 klokken 23:21 på åben gade, hvor han med sin hustru var på vej hjem fra en biograftur. Mange savner ham endnu!
Det er egentlig underligt, at hans død står så tydeligt i ens erindring.
Det er ikke svært for mig at forstå at mange, som husker ham, savner ham, hans politiske engagement og ideologi kunne vi godt bruge i dag, hvor man taler om ”projekter”. Politiske projekter, ja, ja, gode ideer som kræver omhyggelig planlægning, og som strækker sig over et stykke tid. Hvor er den grundlæggende ideologi? Hvad er visionen? Hvilke værdier bygger den på? Hvorledes er de kommet til verden? De politiske partiers græsrødder har de været med i projektet? Har de forholdt sig til de gode ideer? Har de været med i planlægningen? Har de accepteret ”Projektet”?
Jeg er træt af partipolitik. Tror ikke længere, at det har nogen berettigelse. Partierne fungerer ikke længere som samlingssted for mennesker, der har den samme opfattelse og som vil det samme. Hvad er forskellen på partierne i dag inden for forsvarspolitik, økonomisk politik, miljøpolitik, kulturpolitik (hvis man har nogen), uddannelsespolitik, skolepolitik, etc. etc. etc.?
Inden for socialdemokratiet har man en spredning, der omfatter alle politiske ”partier” i Danmark i dag. Ikke én gang DRV er rent mere… Det sidste medlemsparti i Danmark…
Jo, jeg kan godt forstå. At man savner Olof Palme.
EN GOD DAG
EN GOD DAG
Det har været en god dag.
Jeg tror, at foråret er på vej.
Jeg tror også, at min hund tror det!
Det var dejligt at gå tur med den i dag.
Det er meget glad lille hund jeg har.
Og den gør mig glad.
Nå, men det var slet ikke jeg ville skrive.
Først kører jeg min kone til malerkursus i Aalborg.
Så hjem for at gøre et foredrag klar til om eftermiddagen:
Teksten skal tjekkes.
Billederne skal lige ses gennem en gang til.
Og så skal der byttes rundt på et par plancher.
Så skal hele baduljen skrives ud på en CD’er.
Ind til Aalborg. Henter min kone. Køre til Hobro.
Vi får lige lidt at spise.
På biblioteket klokken lidt i 14:00
Folk står uden for salen og venter.,
Inde i salen er der allerede mange,
de har fået gennemgået et teaterstykke,
som de skal se på Aalborg teater om aftenen.
Klokken 14:00 går vi alle ind.
Jeg holder foredrag om Michelangelo –
Peterskirken, Det sixtinske Kapel.
Loftets malerier og Dommedagsbilledet
Det er nu tredje sæson
jeg er i Hobro med foredrag.
Gode venner fra Møldrup kommer for at høre det.
To timer går hurtigt –
Og som sædvanligt:
Jeg havde alt for meget STOF…
Det har været en god dag.
Jeg tror, at foråret er på vej.
Jeg tror også, at min hund tror det!
Det var dejligt at gå tur med den i dag.
Det er meget glad lille hund jeg har.
Og den gør mig glad.
Nå, men det var slet ikke jeg ville skrive.
Først kører jeg min kone til malerkursus i Aalborg.
Så hjem for at gøre et foredrag klar til om eftermiddagen:
Teksten skal tjekkes.
Billederne skal lige ses gennem en gang til.
Og så skal der byttes rundt på et par plancher.
Så skal hele baduljen skrives ud på en CD’er.
Ind til Aalborg. Henter min kone. Køre til Hobro.
Vi får lige lidt at spise.
På biblioteket klokken lidt i 14:00
Folk står uden for salen og venter.,
Inde i salen er der allerede mange,
de har fået gennemgået et teaterstykke,
som de skal se på Aalborg teater om aftenen.
Klokken 14:00 går vi alle ind.
Jeg holder foredrag om Michelangelo –
Peterskirken, Det sixtinske Kapel.
Loftets malerier og Dommedagsbilledet
Det er nu tredje sæson
jeg er i Hobro med foredrag.
Gode venner fra Møldrup kommer for at høre det.
To timer går hurtigt –
Og som sædvanligt:
Jeg havde alt for meget STOF…
2006/02/17
Christian Den Fjerde Laug
Vi har været til Laugsforsamling i Duus Vinkjælder i Christian Den Fjerdes Laug. Det er efterhånden blevet en tradition. Det er hyggeligt og festligt. Vi det har været Børge og mig men i år havde vi vore koner med. Det var bare skønt. Vi kom som sædvanlig i god tid. Fik noget godt mad med både hvidvin og rødvin til.
Og så laugsforsamlingen. Duus Vinkjælder er fyldt med laugsmedlemmer. De kommer langvejs fra for at være med.
Dirigenten bliver valgt. Oldermanden Peter Tage afgiver beretning. Men først afsendes et telegram til Hendes Majestæt Dronningen, Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid, som plejer van. En repræsentant for kassemesteren, der ikke kunne være til stede, fremlægger regnskabet i store træk. Alt bliver uden debat og spørgsmål godkendt. Den samlede grundkapital er på 1.5 mio. kr., hvilket trods den lave rente giver mulighed for at uddele omkring 70.000, - kr. til humanitære, sociale og kulturelle aktiviteter i Aalborg. Og så til overrækkelse af priser.
Så kommer vi til et af højdepunkterne: præsentation af laugets embedsmænd, det gør den gode oldermand Peter Tage til stor jubel for de mange deltagende medlemmer. Nye historier bliver spundet ind i de velkendte personkarakteristikker.
Derefter til aftenens optagelse med efterfølgende indtagelse af ”fest-måltidet”.
Christian Den Fjerdes Laug har omkring 8000 betalende medlemmer fra 100 lande spredt over hele verden. I det forgange år blev der optaget lige ved 550 nye medlemmer. Flest fra Danmark (179), dernæst fra Norge (125) og på tredjepladsen kom USA med hundrede nye medlemmer.
En rigtig hyggelig aften, der blev afsluttet med en god kop pressekaffe.
Og så laugsforsamlingen. Duus Vinkjælder er fyldt med laugsmedlemmer. De kommer langvejs fra for at være med.
Dirigenten bliver valgt. Oldermanden Peter Tage afgiver beretning. Men først afsendes et telegram til Hendes Majestæt Dronningen, Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid, som plejer van. En repræsentant for kassemesteren, der ikke kunne være til stede, fremlægger regnskabet i store træk. Alt bliver uden debat og spørgsmål godkendt. Den samlede grundkapital er på 1.5 mio. kr., hvilket trods den lave rente giver mulighed for at uddele omkring 70.000, - kr. til humanitære, sociale og kulturelle aktiviteter i Aalborg. Og så til overrækkelse af priser.
Så kommer vi til et af højdepunkterne: præsentation af laugets embedsmænd, det gør den gode oldermand Peter Tage til stor jubel for de mange deltagende medlemmer. Nye historier bliver spundet ind i de velkendte personkarakteristikker.
Derefter til aftenens optagelse med efterfølgende indtagelse af ”fest-måltidet”.
Christian Den Fjerdes Laug har omkring 8000 betalende medlemmer fra 100 lande spredt over hele verden. I det forgange år blev der optaget lige ved 550 nye medlemmer. Flest fra Danmark (179), dernæst fra Norge (125) og på tredjepladsen kom USA med hundrede nye medlemmer.
En rigtig hyggelig aften, der blev afsluttet med en god kop pressekaffe.
2006/02/14
2006/02/13
Abonner på:
Opslag (Atom)