2009/11/26

Kronisk smerte -

Jeg har brud på rygsøjlen. Jeg har også en diskusprolaps.Og så har jeg
hjerteproblemer, pacemaker, sukkersyge og så vejer jeg mindst tyve kilo for
meget. Lægerne vil under ingen omstændigheder opperere mig. Det vil være alt
for farligt. Konklusion: JEG SKAL LEVE MED SMERTER RESTEN AF MIT LIV!
Hvordan gør jeg det?
Akupunktur? MASSAGE? ZONETERAPI? Spørgsmålet er, hvordan begrænser jeg de
kroniske smerter? Hvilke alternative metoder og hvilken medicinsk behandling
skal jeg modtage?
Hvordan virker en omhyggelig OMSORG på følte smerter. Bliver de mindre? Har
medmenneskelig omsorg en gavnlig virkning? Det påstås AT
placebo-undersøgelser dokumenterer, at det ikke er selve behandlingen men
omsorgen og interessen, altså den personlige kontakt, der får en til at føle
miundre smerte. Følelsen at man er ALENE MED SMERTEN FORSVINDER eller bliver
mindre.
Jeg vil meget gerne vide om det er rigtigt, at omsorg og interesse kan
mindske den kroniske smerte?
Jeg vil gerne vide om det at fokusere mere på mennesket end på smerten
formindsker smerten?
Er der noget der hedder kroppens SELVHELBREDELSE? Kan den, der har smerte,
ved at fokusere på smerten, ændre den.
Er der rigtigt at SMERTEN ikke kan KURERES, men at den skal accepteres.
Hvordan virker lindrende medicin, - bliver man høj? bliver man lystig?
Hvordan er det med psykologiske redskaber? Virker de på samme måde som
lindrende medicin?
Har kropsholdning indvirkning på oplevelsen af den kroniske smerte?
Er der bevægelser man absolut ikke skal gøre? Eller skal bevægelser af
kroppen ske på en særlig måde?
Dine bevægelsers hastighed! Har du nogle erfaringer / oplevelser af hvordan
hastighed indvirker påp de kroniske snerter?
Betyder det noget, at man acceprerer sine smerter?
Betyder det noget, at du involverer dig i dine interesser. ER der forskel på
smertegraden,når du er optaget af det, du arbejder med, end når du ikke er
optaget af det?
Betyder det noget, at nogen er interesseret (virkelig interesseret) i det du
fortæller om din smerte? Du skal ikke holde dig tilkbage, når du fortæller
om din smerte, fortæl hvad du ikke kan, fortæl, hvad du kan!

Metode: Accept af smerten! Motion. Musik (Mozart for mit vedkommende).Pause.
-> Gengatelse. Under pausen stillesiddende gymnastik træning.

HELE TIDEN ---> F O K U S !F O K U S ! F O K U S !

Er yd erst interesseret i andres oplevelser med kronisk smerte. Hvad gør
du? Hvad virker på at mindske smerterne?
Skriv om alle dine egne oplevelser, og hvad du har hørt om begrænsning af
kroniske smerter.

Bent Bundgaard