2011/10/10

New Zealand: Så er det ved at være...

New Zealand: Så er det ved at være...: Med 8 dage til afrejse skal de sidste småting til at falde på plads og en pakkeliste skal udarbejdes.Rygsæk, sovepose, samt pas og interna...

Så har jeg fundet din blog. KæreKristinna! må du få en udbtytte rig rejse med mange gode oplevelser. Mange kærlige hilsner Bosse og Bedstefar.

2010/12/06

le dompteurx.jpg

Bent Bundgaard

Tlf.: 98 31 10 60 Mobil: 20 11 04 22

Privat adresse:

Mosbrovej 5, Høstemark

9280 Storvorde

E-mail: <mailto:bundgaard@lejerbo.dk> bundgaard@lejerbo.dk

Web: <http://www.bund-gaard.dk/> www.bund-gaard.dk

Web: <http://www.lejerbo.dk/> www.lejerbo.dk

P Tænk på miljøet før print af email

2010/12/04

Det enkelte menneske kan ikke gøre noget!

Det enkelte menneske kan ikke gøre noget!


Det er en skændsel med de mange unge på førtidspension. Vi kan ikke være det
bekendt.

For omkring ti år siden blev der lavet en reform, der skulle medvirke til at
reducere antallet af unge på førtidspension. Målet med reformen var at
reducere antallet af førtidspensionister. Men i dag er der mere end 50.000
flere end forventet kommet på førtidspension. Og udgifterne til denne
gruppe er på knap ni (9) milliarder kroner højere end forventet.

I dag er der omkring 300.000 førtidspensionister (eller i fleksjob). Lidt
over halvdelen af alle får tilkendt førtidspension på grund af psykiske
lidelser. Antallet af unge der bliver tildelt førtidspension på grund af
psykiske lidelser stiger foruroligende. I dag er der 82 % af de unge under
29 år der blev tildelt førtidspension på grund af psykiske lidelser. I 2001
var det på 68 %. Det er en dyb skændsel, som vi simpelthen ikke kan være
bekendt.

Vi er efter hånden et meget fattigt land, når der ikke bliver sat ind over
for denne skandale. Problemet er af en sådan art, at det enkelte menneske
ikke kan gøre noget som helst for at ændre vilkårene for de psykiske syge,
de fattige og de dårligst stillede. Det er vore politikere, der skal ændre
rammerne og sætte ind med forhold, der kan rette op på disse ting. Borgerne
i Danmark vil gerne være med til det. Solidaritet, og ønske om lighed og en
rigtig fordelingspolitik er til stede hos det store flertal - ingen tvivl om
det.

Portræt af Birgitte fra FærgeGrillen


Birgitte Dyhrmann Sørensen bor i Mou, hvor hun blev født i 1958. Altså hun
er blevet 50 år. I dag bor hun på Toften 68 i Mou. Hun er gift med Preben
Frejlev Sørensen.

Det er Gittes tredje ægteskab. Og hun er i dag sikker på, at det bliver det
sidste. Sammen har de seks børn: Jesper, Rasmus, Malene, Sisse, Kim og
Michael.

Birgitte har meget lidt fritid, og når hun har det er hendes
fritidsinteresser at VÆRE SAMMEN MED BØRNENE, lave noget med dem. Eller bare
være barnepige for børnebørnene. At være sammen OG HYGGE SIG MED DET.


Gitte har stort set hele livet boet i Mou, hvor hendes far og mor også bor.
Hun har en meget nær kontakt til dem, og de ses dagligt.

Mou by er en dejlig by at bo i. - Jeg har vænnet mig til sladderen. Men
sådan er det i små byer. Jeg tager det som udtryk for, at man interesserer
sig for hinanden. Det er bare en skam at så mange butikker lukker ned. Jeg
tror, at nu er det sket med Mou Hotel.

Uddannelse og arbejde

Gitte er uddannet som teknisk assistent. Hun har været ansat hos Rådgivende
ingeniør Braad Zink Nielsen, Randers og Aalborg. Desuden har hun været ansat
flere steder, men har også arbejdet med tegnearbejdet hjemmefra, Desuden har
Gitte været dagpleje i tolv (12) år i Sejlflod kommune med udgangspunkt fra
Kærsholm.

Desuden har Gitte fra sin ungdom (14 år) arbejdet som tjener på Mulbjerg
Kro, Motel Egense, Als Kro og Badehotel og Mou Hotel. Desuden som løs tjener
mange steder. Det gav blod på tanden, da Gitte og Preben kunne blive
bestyrere på Mou Hotel, og de slog straks til. Det var et spændende arbejde,
der fik en brat afslutning på grund af uoverensstemmelser om forpagtningen.
I dag er det så FærgeGrillen i det nordøstligste hjørne af Himmerland; som
Gitte har forpagtet. Og der er i øjeblikket især på grund af kulden,
vinterlukket i december og januar.

Hvorfor gik du ikke ind i politik?

Det har aldrig tidligere haft min interesse. Jeg var optaget af min familie
og mit arbejde. Det var så rigeligt for mig. Derfor deltog jeg ikke i nogen
form for politisk arbejde. - Men både min far og min mand har gået og
stukket til mig. For det er jo ikke sådan, at jeg ikke har meninger i det
daglige, og jeg giver da også udtryk for dem. Og jeg tør også i dag gå i en
diskussion om de ting, som jeg synes er dybt uretfærdigt. Behandlingen af de
ældre, ja, hele ældreområdet står slet ikke mål med de midler vi har til
rådighed. Det samme med børneområdet, der skulle bruges mange flere midler
på det. Mange børn lever en forhutlet tilværelse. De får ikke sund mad. De
får ikke den skoleundervisning, der passer til dem. Det vil sige, at de får
en start på livet, der fra begyndelsen "handicapper" dem. For det tredje har
"samfundet" ikke gjort nok for at der var arbejde til alle. Det er en
menneskeret at kunne få et arbejde, så man kan forsørge sig selv, slutter
Birgitte Dyhrmann Sørensen spørgsmålet om politik.

Hvem er dit politiske forbillede?

Gitte: - Jeg har altid synes godt om Jens Otto Kragh og det han stod for.
Men Socialdemokratiet er i dag slet ikke, som det socialdemokrati jeg
husker. De har flyttet sig fra nogle grundlæggende arbejderværdier. Man er
gået fra de fælles ting. Det er ikke længere lighedsværdierne der tæller: de
dygtigere skal undervises for sig selv med dygtige lærere. Så må de mindre
dygtigere klare sig med lærere, der ikke er så dygtige. Endnu større forskel
i samfundet. Lighedsværdierne har ikke den betydning, som de havde
tidligere. Birgitte Dyhrmann Sørensen fortsætter: - Jeg har læst, at lighed
er vigtigere end rigdom. Og at det er i lande med lighed, man lever længst,
og det er her, der er færrest psykisk syge og mest social mobilitet. Og det
tror jeg gerne på.

Angst for flyvning

Det værste Gitte har været ude for var en landing med flyver i Karup. Tre
gange forsøgte kaptajnen at lande den store flyver, der nærmest af stormen
blev kastet rundt. - Nu opgiver jeg! sagde kaptajnen. Og så fløj han til
Billund. Hvor det var muligt at komme ned.

"Den angst jeg følte, da vi prøvede at lande, og ikke kunne, den sidder i
mig stadigvæk!"

Gitte bliver stadigvæk svedig, når hun skal flyve.

Hvad er lykken:

At have det godt med vore børn, min mand og mine forældre. Og at vi er sunde
og raske alle sammen.

Rollemodel og værdier

Gitte fortæller at hendes rollemodel har været hendes fars mor, altså hendes
bedstemor i Mou og hendes fars værdier. - Jeg har prøvet at leve op til dem.
I min bedstemors hjem hang der et stort hjerte, hvor der var skrevet: hvor
der er hjerterum er der husrum, sådan er det også i Prebens og mit hjem.

Tillidserhverv & Tillidsposter:

Gitte har været tillidsmand for dagplejerne i Sejlflod kommune.

Og som tidligere skrevet Gitte er ikke medlem af noget parti. Og hun har
ingen planer om det, på trods af den stigende politiske vrede i kroppen over
de ting, der sker med ældre og børn. - "Vi kan simpelthen ikke være de mange
fattige i Danmark bekendt. Jeg tænker primært på de mange uforskyldt
fattige!" Kommer det spontant fra Gitte.

Livsholdning & livsindstilling:

"Jeg er et glad menneske. Med et positivt livssyn. Jeg kan altid se det
bedste i en situation, og tage mit udgangspunkt der.

Jeg hører jo tit, uanset tidspunkt på døgnene, at jeg møder mennesker med et
stort venligt smil. Jeg tror, jeg virker positiv på andre mennesker.

Hvad er du særlig god til?

" Selv om jeg er gift for tredje gang, mener jeg, at jeg er god til at holde
sammen på familien. For eksempel kommer min forrige mand i vort hjem, som
var han barn i huset. Ved min 50 års fødselsdag var alle børnene (otte i
alt) med i god harmoni med hinanden. Det betyder meget for mig. "fortæller
Birgitte Dyhrmann Sørensen.

Hvad vil du helst blive?

En gammel klog kone. Med masse af børnebørn fra alle sider. Med ro i sindet
til at kunne høre og hjælpe dem.

Hvordan slapper du af?

Jeg slapper godt af foran computeren. - Jeg er på Facebook cirka en time om
dagen. Og ser hvad der sker med vennerne. Sender hilsner ud i æteren. Og
surfer rundt..

2010/11/04

Operation DAGSVÆRK 2010

Kære Kristinna & Sarah! Mange tak for en dejlig dag!

3.november 2010 - Vi har i dag haft besøg af to dejlige gymnasieelever, der
har været ude i Operation DAGSVÆRK. Det er n u tredje gang vi har dem. De
har arbejdet i vores hjem med forskellige projekter. Pudse sølvtøj og
kobberting. Bringe orden i den del af bogsamlingen, der er i den store
stue. Primært har det været skønlitterære bøger. Sarah havde lært det mens
hun arbejdede på Biblioteket. Så der blev bragt orden i bøgerne på skønneste
vis.

I år skulle de hjælpe mig i sommerhuset. Stable og dække brænde. Samle en
reol, hvor der skulle anbringes tolv opbevaringskasser, der skulle bruges
til grøntsager, æg, konserves af enhver art, krydderier og meget andet. Og
så skulle vi begynde på at indrette et ravværksted.

Og så havde vi et godt samvær. Spiste en god frokost, som Bosse havde
arrangeret. Fik en god snak om deres fremtidsdrømme, førend vi skulle have
vores middagssøvn. Pigerne kunne let finde arbejde uden at vi var til stede.
Vi elsker de to tøser.

2010/10/28

Fire gange aftensmad

Jo jeg har lyst til at skrive om den aftensmad jeg har lavet den sidste uge.

Først en

1. hvid løgsuppe med blåskimlet ost - ikke andet kun denne suppe

2. kartoffelsuppe med porrer - ikke andet tilbehør

3. blomkålssuppe med gulerødder - og i øvrigt intet tilbehør.

4. Kyllingesuppe med porer og ost. Den eneste af de fire supper som
ikke blev blendet. Og hvor der var to stykker kyllingebryst. Hurtigt lavet
mad. Og bare lækkert. Prøve det.

Dejlige mættende supper som kan anbefales, hvis der skal ske en mindre
udrensning.

2010/10/19

Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves…. Hvad kan jeg gøre?

Jeg må nok erkende, at jeg ikke kan gøre en PIND! Kun lige gøre nogle tanker om dumhed, og så lukke ned.

Den 24-årige Lors Doukaev, som er mistænkt for den 10. september at forårsage en bombesprængning på Hotel Jørgensen i det centrale København, gav fredag d. 1. okt. 2010 i aviser og radio udtryk over for sin mor, at hans aktion var "en dumhed". En dumhed! Ja en kæmpe dumhed. Og hvad er en dumhed? Det er
1. mangel på omtanke (DÅRSKAB, STUPIDITET) og
2. en uovervejet handling. Dette var Lors Doukaevs handling. Klart udtryk for dårskab og stupiditet fra en tilsyneladende normalt begavet mand. Klart en ikke særlig overvejet handling. Dumhed, dumhed, DUMHED!

Napoleon Bonaparte
(1769-1821) skulle have sagt: - Når man begår dumheder, bør de i hvert fald lykkes.
Det gjorde det absolut ikke for den 24-årige Lors Doukaev. Han kvajede sig i en grad uden lige.

Alle kan begå dumme handlinger – og gør det! Dårskab og stupiditet. Men der er nogen der gør flere uovervejede handlinger end andre, og bliver ved med det. Mit problem har altid været, at min tolerancetærskel altid har haft det svært med mennesker, som ikke i det mindste, forsøgte at sætte sig ind i andres behov, tanker og følelser. Sikkerhedstærsklen er overgået. Kedlen sprænger! Jeg kan ikke med dumme mennesker. Kan ikke. Hvorfor skal de have lov til at trampe på andre, og blive ved med det? Jeg kunne leve med dem, hvis de i det mindste forsøgte at sætte sig ind i andre menneskers behov, tanker og følelser. Men de mange menneskers selvglade uovervejede handlinger løber hen over mig som en lind olie. De tror, at de har de vise sten. Det
er en utålelig form for dumhed. Denne manglende evne til indsigt er bare ikke altid en god undskyldning, for at trampe hen over andre!

De dumme menneskers selvcentrering gør det næsten umuligt for dem at sætte sig ind i andre menneskers behov, tanker og følelser. Denne dumhed skaber fattige mennesker. Der opfører sig derefter – ufølsomt og uden fingerspidsfornemmelse.

Når jeg får det sådan, er min første handling dog altid selvransagelse, hvor er min tolerancetærskel?

Hvornår og i hvilke situationer handler jeg uden omtanke? Vi bor alle i et glashus. Det er bare så svært at erkende.


 


 

VS: Snoopy Witus

Den gør os glade!

2010/10/17

Løgnen

L1080680.JPG

Løgnen

I aftes kunne DR-dokumentar fortælle den utrolige, men sandfærdige historie om agenten Curveball - den afhoppede irakiske ingeniør, som op til Irak-krigen snød den vestlige verdens efterretningstjenester med falske oplysninger om Saddam Husseins frygtelige masseødelæggelsesvåben.

Det var især hans beretning om Iraks mobile våbenanlæg, som rystede verden. Både USA og Danmark brugte oplysningerne til at retfærdiggøre krigen.

Den fantastiske historie om, hvordan verden lod sig vildlede af en enkelt pengeglad afhopper (selvfølgelig var der mange andre, der var med til at fortælle løgnen, men Curvbeball er personen, der gang på gang bliver nævnt) er genfortalt af DR på sobreste vis, og det er tankevækkende, at hverken daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), Per Stig Møller eller Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, har villet svare på, hvordan i alverden det kunne ske. Dette skete. Og vi sidder nu i suppegryden, der er kogt på de mange løgneurter. Og kan ikke komme ud af den.

Jo hurtigere vi får de dansk soldater hjem fra Afghanistan jo bedre.. Derfor pres på Folketing og Regering.

(Man kunne jo spørge: Hvad er den egentlige grund til vi er i Afghanistan? Hvorfor er vi der? Svaret er måske: Kæmpe fund af råstoffer i 2010. Amerikanske geologer og militæreksperter fra Pentagon har fundet jern, kobber, kobolt, guld og litium i store mængder. Råstofferne anslås at have en samlet værdi af 1.000.000.000.000 dollars eller ca. 6.100.000.000.000 kr.
Ifølge Pentagon vil Afghanistan få samme betydning for litium-industrien, som Saudi-Arabien har for olieindustrien. Litium bruges til fremstilling af batterier til bl.a. mobiltelefoner, bærbare Pc'er og elbiler.) Kilde: Fra Wikipedia, den frie encyklopædi)

Jeg afskyr løgnen. Afskyr den indædt. Og har stort set altid gjort det. Selv har jeg svært ved at lyve. Men jeg gør det tid efter anden uden at ville det. Løgnen forfølger hver en mand/kvinde. Der bliver løget på arbejdet. Der bliver løget i ansøgninger til nyt arbejde. På hjemmesiden fakeresume.com (falsk cv) er ikke i tvivl. Løgnen er en nødvendighed, vi alle benytter os af for at få det, vi vil have. Er du ikke med på den, bliver du hægtet af, fremgår det af hjemmesiden, der henviser til universitetsundersøgelser og artikler i anerkendte tidsskrifter. Her gennemgås det udførligt, hvordan man snyder på vægten og bedst muligt lodret lyver i sin jobansøgning. Over 50 (halvdelen) procent af de jobsøgende lyver på deres cv (Curriculum Vitae), og mere end 70 procent af de universitetsuddannede indrømmer at have løjet for at få det job, de besidder.

De værste løgnere jeg har mødt er narkomaner og alkoholikere. De lyver hurtigere og mere end en hest kan rende.

Den 4. oktober 1957 sendte Roskosmos Soyus vedens første satellit Sputnik i kredsløb om jorden. I 1957 i november og december måned diskuterede man den russiske opsendte sputnik (jeg var da elev på Ry højskole). Den 4. oktober 1957 sendte Roskosmos Soyus verdens første satellit Sputnik i kredsløb om jorden.. Og da hørte jeg første gang: en løgn der er sagt 10 gange er mere sand end sandheden, der kun er sagt én gang. Sandheden er aldrig, blev der også sagt, absolut, altid relativ. Og når der lyves hurtigere end en hest kan rende, ja, så har sandheden trange kår. Mange sagde efter opsendelsen i november 1957 at det var et "reklame-nummer". Løgnen lønner sig aldrig. Russerne var først på banen omkring jorden. Alle lyver. Samfundet har brug for løgnen. Den tager trykket af mennesker. De lyver for sig selv og over for andre. Den hårde strid, vi er oppe imod, gør, at vi har behov for at lyve, vi skal "skabe" noget godt i vor tilværelse, som vi tror på for at kunne overleve med helbredet nogenlunde i behold. Stress skaber et dårligt helbred og i sidste instans er den skyld i at vi dør.

Der bliver løget på det private plan (man lyver over for børnene, bedsteforældrene, andre familiemedlemmer).

Der bliver løjet i ægteskabet. (Utallige eksempler fra "Damebladene" for eksempel)

Der bliver løjet blandt kammerater og venner.

Der bliver løjet på arbejdet.

Der bliver løget på det statslige, det amts- og kommunale plan. ( I øjeblikket har jeg på fornemmelsen at såvel lokal- som landspolitikere lyver, og at det bliver grovere og grovere og mere og mere forfinet jo højere op i de politiske grader man kommer).

Utallige eksempler kunne fremdrages. Og de kommer alle sammen godt fra det: "Undskyld!" siger de. Ingen konsekvenser, Hverken i meningsmålinger eller personligt. En Søvndal kan lyve om de mange samtaler han har haft med personale og ældre på plejehjem han aldrig har besøgt. UNDSKYLD. Færdig med den sag. Og sådan fremdeles. Undskyld! kære Søvndal. Der kunne være nævnt så mange andre. Hvor mange politikere har ikke løget om spirituskørsel?


Min private BONDFERØV Kristian Jensen

Kristian Jensen til bent 65 år.jpg

Min private BONDERØV


Gennem 40 år har jeg haft min helt private Bonderøv. Han hedder Christian Jensen. Og er min nabo. Han er 82 år og han arbejder stadigvæk. Den dag da han solgte sin mælkekvota og malkekvæget blev solgt, da havde han allerede en plan for hvad der skulle ske. Dagen efter brød han kostalden ned og byggede grisestier i stedet for. Så nu har han grise, jersi-køer, heste – flotte oldenborger, høns, ænder, geder og får. Og duer!

Og det har han stort set haft siden.

Den anden BONDERØV gør mig glad, hver gang jeg ser en af hans udsendelse. Jeg bliver så glad. At se ham med sit lille barn i hængekøjen, eller siddende op af et rugneg, mens han spiser en sammenklappet leverpostejmad, eller går med ham i en rygsæk, hvor det lille barn sidder foran på maven. Eller hvor de ligger på gulvet og nusser. Det samme når han snakker til de to små grise. Eller snitter mad til gederne, der spiser, mens han malker to liter gedemælk af dem, der senere skal bruges til gedeost. Jo den BONDERØV gør mig glad, når han bygger et drivhus til grøntsager og krydderurter. I det hele taget hans "byggerier" imponerer mig meget. Alle hans forskellige tiltag. Og måden han gør det på. For eksempel da han opdager at mus og eller rotte er ved at bryde ind i hans teknik-rum, da bliver der lavet et trin med jern, så nu er de forment adgang den vej. Ingen skadedyr skal have adgang til beboelseshusene. Sådan!

Tænk sig en serie med BONDERØVEN, der gør en glad hver gang. ER DET IKKE FANTASTISK? Jeg holder virkelig meget af den udsendelse.