2006/02/28

Fra det inderste af sin sjæl

Fra det inderste af sin sjæl
kritiserer Fogh Rasmussen Dansk Industris folk for at have kræmmersjæl i stedet for sande danskere, der står sammen med den brede befolkning om ytringsfrihed og demokrati.
Og den gode Fogh Rasmussen handler med velberådet hu: han ved, at størstedelen af Danmarks Befolkning bakker op om ham i dette spørgsmål.

Jeg mener, at han har ret i, at alt for mange frasiger sig principperne for at kunne sælge mere smør, kød, produkter og maskiner af enhver art.

Profet-sagen er en god sag for Fogh..

Olof Palme blev myrdet
20. februar 1986 klokken 23:21 på åben gade, hvor han med sin hustru var på vej hjem fra en biograftur. Mange savner ham endnu!
Det er egentlig underligt, at hans død står så tydeligt i ens erindring.
Det er ikke svært for mig at forstå at mange, som husker ham, savner ham, hans politiske engagement og ideologi kunne vi godt bruge i dag, hvor man taler om ”projekter”. Politiske projekter, ja, ja, gode ideer som kræver omhyggelig planlægning, og som strækker sig over et stykke tid. Hvor er den grundlæggende ideologi? Hvad er visionen? Hvilke værdier bygger den på? Hvorledes er de kommet til verden? De politiske partiers græsrødder har de været med i projektet? Har de forholdt sig til de gode ideer? Har de været med i planlægningen? Har de accepteret ”Projektet”?
Jeg er træt af partipolitik. Tror ikke længere, at det har nogen berettigelse. Partierne fungerer ikke længere som samlingssted for mennesker, der har den samme opfattelse og som vil det samme. Hvad er forskellen på partierne i dag inden for forsvarspolitik, økonomisk politik, miljøpolitik, kulturpolitik (hvis man har nogen), uddannelsespolitik, skolepolitik, etc. etc. etc.?
Inden for socialdemokratiet har man en spredning, der omfatter alle politiske ”partier” i Danmark i dag. Ikke én gang DRV er rent mere… Det sidste medlemsparti i Danmark…
Jo, jeg kan godt forstå. At man savner Olof Palme.

EN GOD DAG

EN GOD DAG
Det har været en god dag.
Jeg tror, at foråret er på vej.
Jeg tror også, at min hund tror det!
Det var dejligt at gå tur med den i dag.
Det er meget glad lille hund jeg har.
Og den gør mig glad.

Nå, men det var slet ikke jeg ville skrive.
Først kører jeg min kone til malerkursus i Aalborg.
Så hjem for at gøre et foredrag klar til om eftermiddagen:
Teksten skal tjekkes.
Billederne skal lige ses gennem en gang til.
Og så skal der byttes rundt på et par plancher.
Så skal hele baduljen skrives ud på en CD’er.

Ind til Aalborg. Henter min kone. Køre til Hobro.
Vi får lige lidt at spise.
På biblioteket klokken lidt i 14:00
Folk står uden for salen og venter.,
Inde i salen er der allerede mange,
de har fået gennemgået et teaterstykke,
som de skal se på Aalborg teater om aftenen.
Klokken 14:00 går vi alle ind.

Jeg holder foredrag om Michelangelo –
Peterskirken, Det sixtinske Kapel.
Loftets malerier og Dommedagsbilledet
Det er nu tredje sæson
jeg er i Hobro med foredrag.

Gode venner fra Møldrup kommer for at høre det.
To timer går hurtigt –
Og som sædvanligt:
Jeg havde alt for meget STOF…



2006/02/17










Christian Den Fjerdes Laugs Optagelsesrundtur om Jens Bangs Stenhus er ved at slutte



Oldermanden Peter Tage
fører an i processionen Posted by Picasa

Christian Den Fjerde Laug

Vi har været til Laugsforsamling i Duus Vinkjælder i Christian Den Fjerdes Laug. Det er efterhånden blevet en tradition. Det er hyggeligt og festligt. Vi det har været Børge og mig men i år havde vi vore koner med. Det var bare skønt. Vi kom som sædvanlig i god tid. Fik noget godt mad med både hvidvin og rødvin til.
Og så laugsforsamlingen. Duus Vinkjælder er fyldt med laugsmedlemmer. De kommer langvejs fra for at være med.
Dirigenten bliver valgt. Oldermanden Peter Tage afgiver beretning. Men først afsendes et telegram til Hendes Majestæt Dronningen, Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid, som plejer van. En repræsentant for kassemesteren, der ikke kunne være til stede, fremlægger regnskabet i store træk. Alt bliver uden debat og spørgsmål godkendt. Den samlede grundkapital er på 1.5 mio. kr., hvilket trods den lave rente giver mulighed for at uddele omkring 70.000, - kr. til humanitære, sociale og kulturelle aktiviteter i Aalborg. Og så til overrækkelse af priser.
Så kommer vi til et af højdepunkterne: præsentation af laugets embedsmænd, det gør den gode oldermand Peter Tage til stor jubel for de mange deltagende medlemmer. Nye historier bliver spundet ind i de velkendte personkarakteristikker.
Derefter til aftenens optagelse med efterfølgende indtagelse af ”fest-måltidet”.
Christian Den Fjerdes Laug har omkring 8000 betalende medlemmer fra 100 lande spredt over hele verden. I det forgange år blev der optaget lige ved 550 nye medlemmer. Flest fra Danmark (179), dernæst fra Norge (125) og på tredjepladsen kom USA med hundrede nye medlemmer.
En rigtig hyggelig aften, der blev afsluttet med en god kop pressekaffe.

2006/02/13





Per Kirkeby

Tavle uden navn Posted by Picasa
Per Kirkeby i Års
februar 2006

I dag – søndag 12. februar har vi været på besøg i Års for at se Per Kirkebys maleriudstilling på Himmerlands Kunstmuseum. Ni store malerier (170 cm gange 200 cm) uden navn i den ene sal. Og ni store kvadratiske tavler i den anden sal også uden navn. Det er en meget god oplevelse. Træ får en ny dimension, når man har set hans malerier. Jeg ville meget gerne have hans malerier hængende i min stue. Der vil gå meget lang tid, førend jeg var færdig med dem. Ingrid var i særdeleshed begejstret. Det er den bedste udstilling vi har set i Års. ( Min største oplevelse var da vi havde Mathias med i Års. Hans oplevelse af Per Kirkebys kirke-skulpturer gjorde indtryk på mig ).

I over tyve år har Per Kirkeby afholdt udstillinger på Himmerlands Kunstmuseum. Første gang i 1981. Det hele begyndte med at Statens Kunstfond gav Per Kirkeby en udsmykningsopgave på Vesthimmerlands Gymnasium i 1980. I 1985 kommer den første korsformet murstensskulptur. I de følgende seks år bliver der bygget fem murstensskulpturer og et astronomisk observatorium. Og gennem årene er der kommet meget mere til. Og mere vil følge - højst sandsynligt fire murstenssteler placeret i rundkørsler ved byens indgangsporte. Posted by Picasa

2006/02/11





Abu Hamza...
og Abu Laban....

Radikal muslimsk præst dømt ved britisk domstol (Kilde: /ritzau/)

Den 47-årige Abu Hamza blev i London fundet skyldig i seks ud af ni anklagepunkter vedrørende opfordringer til vold. Han blev idømt syv års fængsel.
Et britisk nævningeting i London fandt tirsdag den radikale muslimske præst Abu Hamza al-Masri skyldig i at have opfordret til racemæssigt had og have opfordret til mord. Han blev idømt syv års fængsel.
Den 47-årige Hamza blev fundet skyldig i seks ud af ni anklagepunkter vedrørende opfordringer til vold og i to ud af fire anklager vedrørende trusler og opildnelse til racehad.
Imamen blev også fundet skyldig i at være i besiddelse af de 11 bind i leksikonet "Encyclopaedia of Afghani Jihad", som opfattes som en håndbog i terrorisme.
Abu Hamza sættes i forbindelse med det internationale terrornetværk al-Qaeda og det afsatte Taliban-styre i Afghanistan. Abu Hamza er kendt for at have et kunstigt øje samt en klo af stål i stedet for den ene hånd efter at være blevet såret i kampe i Afghanistan. Han har holdt opildnende taler med indirekte støtte til al-Qaedas sag i en moske i London.


Abu Hamza skulle efter sigende være ven med Abu Laban, der har gjort sig meget bemærket ved tidligere at have kaldt Khader for en "tredjerangspolitiker", og under den seneste fredagsbøn (fredag 10. februar 2006) har han kaldt den radikale folketingspolitiker og den hollandske systemkritiker og politiker Ayaan Hirsi Ali for "rotter i hullet".
Hvad bliver det næste... Det var ikke en uoverlagt sætning. Han var kold og rolig "og han vidste, hvad han gjorde!" Kan dette gå, hvad kan så ikke gå an. Hvor langt kan han få lov at trække snoren? Posted by Picasa

Communicantes

Communicantes

2006/02/10

Befolkningsbomber klar til antænding








17. oktober 2005 blev seks af de danske Muhammed-tegninger vist i en ægyptisk avis. Den gang førte det åbenbent ikke til ret meget ballade..


En Egyptisk avis, El Fagr, (Daggry) bragte allerede 17. oktober 2005 6 af de 12 Muhammed-tegninger, der havde været bragt i Jyllandsposten.

Først da Det Islamiske Trossamfund i den dansk-muslimske delegation rejste til Mellemøsten i december 2005 og fortalte om tegningerne og meget andet, begyndte der at ske noget. Ingen tvivl om at deres ”information” har haft indflydelse på udviklingen.

MEN ”bomben” har hele tiden ligget klar til antænding, og tegningerne har kun været ”tændstikken”, der fik den til at eksplodere alle steder i Nordafrika, Mellem- og Fjernøsten: Marokko, Algeriet, Tunesien, Libyen, Egypten, Nigeria, Niger, Sudan, Kenya, Somalia, Djibouti, Tyrkiet, Syrien, Libanon, Gaza-Vestbredden, Jordan, Irak, Iran, Saudi-Arabien, Bahrain, Qatar, De forende Arabiske Emirater, Yemen, Afghanistan, Pakistan, Indien, Bangladesh, Thailand, Malaysia, Indonesien og Filippinerne.

Det store muhamedanske oprør ligger og ulmer i de mange islamiske lande. Mange ”befolkningsbomber” ligger og er klar til antænding. Ingen tvivl om at det i højere og højere grad er tale om ”nogen” (Taliban, Al-Qaeda, o.m.a) mere og mere destabiliserer islamiske befolkningsgrupper, hvor utilfredsheden over de dårlige sociale og økonomiske vilkår bliver større og støre. Og at utilfredsheden er vendt mod Vesten er måske ikke så underligt. Men skal der ske noget radikalt i de islamiske samfund, skal oprøret være vendt indad.

De 12 Muhammed-tegninger skal ses i lyset af dette.


2006/02/08












Allah

Muhammed erobrer Mekka

En af tegnerne (navnet blev ikke nævnt) til de 12 Muhammed-tegninger blev interviewet i TV. Han havde ikke fortrudt, hvad han havde været med til. Han sagde noget interessant. – Når stormen har lagt sig. Og vi kommer ind i normal gænge igen. Så var det hans håb, at de havde været med til at flytte hegnspæle. Det tror jeg faktisk vil ske. Det fælles rum, hvor muhamedanere og ”alle vi andre” færdes i, vil i kraft af disse tumulter blive meget større. Vi bliver måske ikke mere tolerante, men gør det noget. ”Jeg vil bekæmpe dine meninger, men jeg vil dø for din ret til at have dem…” Francois de Voltaire

I 630 erobrede Muhammed Mekka. Endnu var islam ikke arabernes tro.
I byens vigtigste helligdom (*Ka’baen) dyrkede folk deres mange guder.
De mange billeder og statuer af guder blev fjernet af Muhammed og hans hær.
For Muhammed var der kun én Gud. Det er simpelt hen det grundlæggende i Islam.
Og det var nu slut med at tilbede andre guder.
Efter Koranen er der en stor synd at tilbede gudebilleder. Og det er forbudt at fremstille afgudsbilleder, der kan bruges til tilbedelse.
MEN hvor står det i Koranen, at man ikke må tegne dyr og mennesker?
Der er faktisk mange bøger fra den islamiske verden, der indeholder billeder af levende væsner. Ja sågar kan man se skulpturer af mennesker i arabiske storbyer.
Jeg har ikke endnu læst koranen. Men jeg har både fået fortalt og læst, at det ikke står noget sted i Koranen, at man ikke må afbilde dyr og mennesker.
Der står i koranen: - Frembring intet, der har lighed med Gud. Thi Gud ved alt; men I ved intet. (16:74)
Dette koranvers skulle være bevæggrunden til et generelt billedforbud. Andre henviser udelukkende til traditionen, hvor der i hadith* er beskrevet, at profeten Muhammed var imod, at man lavede billeder af dyr og mennesker. Og derfor er der mange islamiske skriftlærde, der har den klare opfattelse, at det er forbudt at afbilde alt, der har en sjæl. Også selv om det ikke står i Koranen.


* Ka'baen blev ifølge Koranen bygget af profeten Abraham og Ismael, som også er vigtige personer i islam. Muslimerne vender sig mod Masjid al-Harâm hver dag, fem gange om dagen når de beder til Allah. Som religiøst centrum er Ka'baen valgt af Muhammed, men var allerede før ham et valfartsmål. Før islam var bygningen et betydningsfuldt kultsted for den lokale befolknings stammereligioner. Ka'baen menes at være det allerførste gudshus. Selve Ka'baen har aldrig fungeret som moské, men den ligger på en åben plads i "den store moské".

* Hadîth: Udsagn om Profetens sædvane, hans vejledning til menigheden og stiltiende accept af folks handlinger. Omtales ofte som ’islamisk tradition’.

http://www.islamstudie.dk/koranen_dansk.htm

Religiøs vækkelse - eller hva?




















De dræbte hyldet som martyrer i Iran. Posted by Picasa

2006/02/07

Hvad skader islam mest?

Dette var, hvad Jihad Momani, chef­redaktør for den jordanske ugeavis al-Shihan, skrev om Muhammed-tegningerne torsdag den 2. februar - samtidig med publi­ceringen af tre Muhammed-tegninger:
∎ Ah, muslimer i hele verden, kom til fornuft!
Lad os betænke de følgende fakta relateret til den krise, der i disse dage går over vor arabiske verden, den såkaldte danske fornærmelse af profeten Muhammed (fred være med ham).
For det første: Disse tegninger blev publiceret i september i fjor. Fem måneder af stilhed fulgte i vor arabiske og muslimske verden.
For det andet: Dette er ikke første gang, at islam, profeten og Koranen er blevet fornærmet fra vestlig side, Danmark ikke blandt dem. Israel lavede mange moskeer i gamle palæstinensiske byer som Jaffa, Haifa og Akko om til barer og natklubber, år tidligere satte en jødisk bosætter ild til al-Aqsa Moskeen, og for mindre end et år siden blev en anden bosætter og hans hustru et grisehoved ved
indgangen til den største moske i Jaffa. I Irak øde­lagde amerikanerne man­ge moskeer, amerikanske soldater dræbte og sårede irakere inde i moskeerne i Fallujah, i Indien brændte hinduer moskeer, i Frank­rig gravede nazisterne islamiske grave op, mens England giver fuld be­skyttelse til Salman Rushdie, som rettede den største fornærmelse mod profeten, Koranen og hele den islamiske historie.
For det tredje: Pressen er liberal i Vesten, undtagen når det handler om jøder og Holocaust. I Frankrig blev nogle forfattere og historikere retsforfulgt for at sætte spørgsmålstegn ved Holocaust, og nogle vestlige stater fratog nogle immigrantforfattere og -journalister deres stats­borgerskab af samme grund - Danmark var ikke blandt dem.
For det fjerde: Den danske avis undskyldte, efter at store anstrengelser blev gjort her i Amman. Kampen for at tvinge avisen eller overtale dens chefredaktør til at und­skylde blev ført via direk­tøren for det jordanske nyhedsbureaus kontor, og undskyldningen blev publiceret i den skyldige avis. Men af en eller anden grund ville ingen i vor meget islamiske verden lytte. Er det fordi det blev opnået som følge af anstrengelser fra Am­
man, eller er det fordi nogle politiske og ikke religiøse interesser ligger bag fortsættelsen af kamp• en mod Danmark?
For det femte: Hvad skader mon islam mest? En udlænding, der an­strenger sig for at portræt­tere Muhammed, som hans disciple beskrev ham, eller en muslim, der ifører sig bombebælte og begår selvmord under en bryllupsfest i Amman elle: et hvilket som helst andet sted? Og hvilken gerning får verden til at mistro islam og muslimer - karikaturtegninger eller slagtningen af et gidsel med et sværd foran ka­meraerne, akkompagnere af råbet »Allah er stor«...!
Enhver muslim har ret til at spørge sig selv, før han spørger regeringerne nogle af hvilke synes at være blevet styrket af forsyndelsen og gjorde denne hændelse til deres centrale sag. Jeg undrer mig over, hvorfor denne Dommedag udføres nu og ikke i september, da tegningerne blev publi­ceret. Og hvorfor demon­stranterne ikke reagerede på lignende fornærmelser fra andre lande end Dan­mark. Og hvorfor man ikke boykotter varer fra lande, der tilbageholder muslimen, alene fordi hans navn er Muhammed eller Abdullah. Og hvorfor og hvorfor...?!
Kilde: JyllandsPoesten

2006/02/06
















Nok kunne man ikke se Ørne i ille Vildmose, men der er altid noget at se på:
Her en afbrændt bil. Det kan mosen også bruges til!

Om ørne
I går søndag 5. februar 2006 var der ørneobservation i Den lille Vildmose.
Det var ikke nogen succesfuld dag med hensyn til at registrere ørne. Vejret var det værst tænkelige: Vindstille, diset og koldt. Under disse forhold går strategien for kongeørne - som for andre store fugle - ud på at holde sig i ro og spare på energien. Der blev dog set en enkelt gammel fugl ved Høstemark og en yngre fugl over Tofte Skov.
Naturvejleder og ornitolog Thorkild Lund fortæller, at søndag 19. februar er det ”Ørnens Dag” eller de ”De store fugles dag”, som vi plejer at kalde arrangementet i Lille Vildmose. Da står ornithologerne parat til at dirigere publikum hen til de steder i området, hvor der aktuelt befinder sig ørne. Man skal blot møde op på Vildmosegaard (tidspunket er underordnet), hvor man i øvrigt kan få sig en kop varm kaffe ind imellem. Posted by Picasa

















Den Lille Vilde i Dokkedal forsøger for tredie gang at starte en ungdomsskole.
Skolens leder Maggi Blædel Pinholt Andersen og skolens bestyrelsesformand Kaj Andersen har lige budt velkommen til en større gruppe forældre og interesserede mulige elever. Posted by Picasa

Brand i Egense i Dag











John Nielsen, sejlflod kommune, var indsatsleder ved branden i Egense i dag. Posted by Picasa

2006/02/05

Stå sammen om ytringsfriheden!
Billede af Forslag til DANAMARKS RIGES GRUNDLOV, der blev vedtaget 5. juni 1953. Forslaget var sendt ud til samtlige husstande, således som det var vedtaget af rigsdagen for at give vælgerne adgang til at sætte sig ind i paragrafferne inden folkeafstemningen.

Stå sammen om ytringsfriheden!

Grundloven
Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 er ikke nogen selvfølge.
Den består af 89 paragraffer. Disse niogfirs paragraffer er det danske folks værn mod de store og stærke kræfter vi er oppe imod i øjeblikket. Derfor skal vi holde hver eneste paragraf i hævd; vi skal beskytte og bevare hver eneste. Uden GRUNDLOVEN ville pøblens lov gælde, eller den til enhver tid siddende hersker.
Der er skrevet og sagt om den danske grundlov, at ingen anden stat har en mere folkelig og fri grundlov end den danske. Og det skal vi være stolte af. Nogle gange koster det, at forsvare det, vi tror på. Vi er i sådan en situation. Tid efter anden bliver der af udemokratiske kræfter løbet storm mod frihedens principper, og som det blev sagt for godt tohundrede år siden, da man skabte et demokratisk samfund i USA: - Frihedens træ skal tid efter anden vandes med blod for at kunne bevares.
Tror det om du vil: MEN det danske samfunds identitet bygger på grundlovens paragraffer. Alle andre love, cirkulærer, bekendtgørelser, forordninger, retningslinier, instrukser og regler er underlagt GRUNDLOVEN. Vi skal holde fanen højt.
Og vi skal under ingen omstændigheder acceptere eller undskylde ”at de ved ikke bedre”, når den arabiske pøbel træder på Dannebrog, brænder det af, råber død over danskere eller, når de brænder ambassader. De ved, hvad de gør, eller også lader de sig viljeløst manipulere af magthaverne, hvad enten det er politiske eller religiøse ledere, der skubber dem foran sig. Disse magthavere har deres egen dagsorden.

Hele balladen starter 30. september 2006, da Jyllands-Posten viser tolv tegninger af profeten Muhammed i avisen. Og det handler om ytringsfriheden.

Hjemlige muslimer bliver forargede, fordi det ifølge Koranen ikke er tilladt at afbilde profeten Muhammed. En gruppe af muslimer rejser rundt til flere muslimske lande og opfordrer til international fordømmelse. Og så starter det med boykot i januar 2006 af danske varer i flere arabiske lande. Og i Gaza starter man med afbrændes Dannebrog. Og nu øver man groft hærværk og brænder ambassader. Pøbelagtige optøjer. Det er simpelt hen uforståeligt, men det betyder ikke at vi skal acceptere deres opførsel.

V i skal forsvare og bevare vores levevis. Vi skal fastholde ytringsfriheden, og vi skal være stolte af at vi har disse grundlovssikrede rettigheder.

Sådan er § 77 i Grundloven: - Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sne tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.
§ 77 Any person shall be entitled to publish his thoughts in print, in writing, and in speech, subject to being held answerable in at of law. Censorship and other preventive measure shall never again be introduced.

Du må sige og skrive lige hvad du vil. Men du er selv ansvarlig for det du siger og skriver. Det er domstolene i sidste instans, der afgør om du skal stilles til ansvar for det du har skrevet.

Vi skal virkelig stå sammen om dette. Jeg er faktisk stolt af vor statsminister i denne sag. Selvfølgelig skal han ikke give nogen undskyldning til en skrigende hob, der ter sig som gale, der tramper på Dannebrog, som brænder det af, som hænger og brænder dukker, der forestiller statsministeren, som brænde ambassader af.

1. Godt og ondt i lys og mørke,
liv og død og sandt og løgn
strides som med lige styrke
hver en hellig dag og søgn.
Her på jord to sædemænd,
Herren selv og Løgneren,
hver har sået sit herneden,
klinten* gror om kap med hveden.
(*ukrudt)

2. Sandhed så'de godt til livet,
løgnen så'de ondt til død;
engle selv det ej er givet
bod at råde på den nød.
Sandhed selv har svaret: Nej,
luges af kan klinten ej,
thi det ene med det andet
i hvert bryst er sammenblandet.

3. Godt og ondt og lys og mørke,
sandt og løgn og liv og død
i hvert hjerte prøver styrke,
farligt er det sammenstød.
Stærkest synes tit på jord
mørkets æt med løgn og mord;
løfte dog på sejerslivet
Sandhed lysets børn har givet.

Matt 13.24-30
N.F.S Grundtvig 1853