Kongeørne, Nyrup spiller op til Frank & Helle

Påskemorgen det Herrens år 2005

Klokken 20 minutter i 9 påskemorgen fløj kongeørnen over Høstemark, nærmere bestemt kom den ude fra Lille Vildmoses randområde, hvor Christian Jensen og Svend Christensen har parceller, der løber ud mod Portlandsmosen.  Snoopy og jeg var ude på den daglige morgentur.  Det er – og det kan måske være svært at forklare – fantastisk at se den store fugl. Få slag med vingerne. Og så svæver den et langt stykke. Det stormer ikke i dag, men der er en god vind. Flyvevejr for kongeørne. I store kredse kom den nærmere fra vest mod øst. Og så er den over vort hus. Svæver rundt og lige som om den ville eskortere flyver en lille fugl med kongeørnen, nærmest som et dansende punktum efter en vægtig sætning. Den er samtidig med til at understrege, hvor stor kongeørnen faktisk er.  Danmarks Nationalfugl - Knopsvanen er noget større end kongeørnen med en længde på op til 160 centimeter og et vingefang på op til 240 centimeter og en vægt på op til 16 kilo. Den er faktisk Danmarks tungeste fugl. Og selv om Kongeørnen virker større med dens brede vinger så måler den ”kun” fra 75 - 90 centimeter fra næb til halespids og vingefanget er ca. 180 centimeter.

Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg bliver fyldt med varme og glæde, når jeg står her med min hund og ser Lille Vildmoses konge majestætiske flyve/svæve hen over en højt oppe på himlen.

Kirkegang påskedag

Vi kørte i god tid, fordi vi skulle omkring bageren for at hente Jyllandsposten. Jeg ville læse, hvad Nyrup Rasmussen sagde om Frank Jensen. Over Poul Richard Jensens gård i Høstemark, Ny Høstemarkgaard, fløj kongeørnen. Og den var ikke alene konstaterede vi. Der fløj to kongeørne. De bliver fodret om vinteren ved det lille fugletårn i Høstemark skov. Så det er ikke så mærkeligt at vi ser dem tid efter anden. Men det første gang i lang tid at vi har set to svæve over os.

Vi kom i øvrigt ikke i kirke. Vi havde glemt at sætte urene frem.*1 Sommertid startede i nat. Så vi åbnede døren til kirken, da de var ved at slutte, så vi listede af igen.

*1 Det betyder jo, at klokken var tyve minutter i 10 og ikke nu 9. Og klokken var kvarter over 11, da vi så de to kongeørne…

Poul Nyrup Rasmussen & Frank Jensen

Frank Jensen dur ikke. – Frank Jensen var en hæderlig minister, men duer ikke som statsminister, siger Poul Nyrup Rasmussen til Jyllandsposten i dag. - Frank er ikke et emne som partiformand og som statsminister. Han kan ikke løfte opgaven. Så kontant udtrykker Nyrup sig.

En partiformand skal tage initiativer. Det gør Frank ikke i tilstrækkelig grad. Erfaring det er noget man får., men mod, talent og råstyrke er noget, man har, - siger Poul Nyrup Rasmussen.

Sådan lancerer man et mordforsøg for åbent tæppe en forårsklar påskemorgen.

Nu pumper adrenalinen i kroppen på mange gode trofaste Frank Jensens tilhængere, og nok også i særdeles grad hos Frank Jensen selv. – Nogle vil kalde det her for politisk karaktermord. Det kan ikke undgå at få virkning på afstemningsresultatet. Nogle vil nu stemme med større overbevisning på Frank. Men hver enkelt har jo kun én stemme. Så spørgsmålet er om ikke en del tvivlere er blevet bekræftet i, at Frank ikke står distancen, og når Nyrup nu siger det så stærkt, så vil kan det være farligt at spille hasard med det gode gamle parti. Poul Nyrup er jo ikke for ingenting formand for de europæiske socialdemokarter. – Vi har brug for en hel ny start for Socialdemokratiet i Danmark, og det mener jeg Helle Thorning-Schmidt kan levere. Hun er et ægte menneske, og hun favner bredt. Hun tænker målbevidst men kan samtidig lytte og tale til folk, sådan siger Nyrup.

Reaktioner er ved at strømme ind til medierne og ud i æteren.

Christian Jensen 26. marts 75 år
Posted by Hello

Christian Jensen 75 år

Påskelørdag

Christian Jensen 75 år

Vor nabo gennem 35 år, Christian Jensen, blev 75 år i dag, og det skulle fejres. Han havde inviteret naboer og venner til fødselsdag fra klokken 10:30. Han skulle holde to fester denne dag. Først små fyrre naboer og børn, svigerbørn og børnebørn til stort frokostbord. (Børnene og børnebørnene stod for såvel mad som servering for denne fest. Og datteren og de to svigerdøtre stod for dele af frokosten og det efterfølgende kaffebord med hjemmebag og store flotte lagkager). Senere samme dag om aftenen kom Christians søskende til middag, der ville blive bragt udefra.

Men først en stor frokost for os naboer. Der var det hele: flere forskellige slags sild, fiskefilet, frikadeller, flæskesteg, leverpostej med bacon, forskellige slags pålæg, ost, rødbeder, rødkål, surt. - Gris er ikke noget man køber. Det er noget man slagter, sagde Christian, da man spurgte til flæskestegen. Der blev serveret øl og snaps i stride strømme til maden.

Christian Jensen gik på pension for otte år siden. Da fik han ikke folkepension. Nej, han fik apanage. Og det får han stadigvæk selv om det nok ikke bliver til så meget. For næsten lige så mange år siden solgte han sin mælkekvote. Og køerne kom ud af stalden. Men de var ikke mere end kommet ud førend han begyndte at bygge en del af kostalden om til grisestier. Og så har han produceret et par hundrede grise eller mere siden da. Ikke nok med det. Han har også fået nogle køer. Får er der også på gården foruden høns hele året og ænder bliver fedet op til salg om efteråret. Der bliver dyrket kartofler. Og så er der en flok heste – oldenborgere af smukkeste race. Et par af Christians heste var med i Bryggeren. Ja, selv til Djævleøen har han leveret mange smukke oldenborgere. En alsidig landmand på 75, der også skover til eget brændselsforbrug. Der er nok i dag et par hundrede rummeter, der er gjort klar til tørring så de kan bruges til næste års fyringssæson.

Det blev en god fest med megen snak med folk vi har kendt siden 1970.

Det er lidt underligt, da vi købte det sted, hvor vi nu bor, som sommerhus, da var vores husmandssted, den første der blev nedlagt som landbrug. Kristian købte en del af jorden, en anden landmand fik en del, og vi fik nogle tønder land med til huset. I dag er husmandssteder nedlagt som landbrug. Jorden er solgt fra. Kun en landmand foruden Christian dyrker jorden. Resten er beboet af ikke landmænd. Den ene der er tilbage er gengæld blevet storbonde med griseproduktion og megen jord. Hvor mange tusinde enheder han opdrætter om året ved han vel dårlig nok selv. Det er ikke landbrug men ren industriproduktion.

Nu bor alle naboerne i små parcelhuse inde i Mou eller i nærmeste omegn.

 

Louise og Malene - Min nevøs dejlige piger.
Posted by Hello

En dejlig familiefest

Langfredag

En dejlig familiefest

Vi har haft familiefest i Høstemark i dag. Jytte blev 50, da jeg blev 65. Vi holdt hver sin fest. Og da vi ikke med den nærmeste familie kunne deltage i hinandens fester var vi blevet enige om, at så ville vi lave en lille familiefest sammen. Og det blev Langfredag i Høstemark. En dejlig familiefest.

Ingrid og jeg havde sammensat menuen. Forret: rejer, kaviar, salat, tomater, nybagt flute og dressing. Hovedret: udbenet lammekøler med krydderifyld, kartofler, løg og tzatziki (græsk yoghurt salat på Ingrids måde). Dessert: karamelrand med kompot af egne mirabeller. Kaffe (& the) med cognac til Jytte og mig. Ingrid fik en Grand Marnier. De øvrige skulle ikke have stærke varer.

Vi sad ved bordet meget længe. Megen snak. Og så skulle vi også vente på Dan, vores svigersøn, der havde kørt trial i Århus hele dagen, så han kom meget for sent til måltidet. Dan blev for mange år siden dansk mester i Trial. Jeg kan ikke huske, hvilken klasse det var i. MEN han er dygtig til det. Nu træner han så igen. Det er jo en spændende sport.

Familien er det vigtigste i kontakten til andre. Ingen steder er man så tryg som i samvær med dem. Og uanset hvor lang tid, der er mellem samværet, så er kontakten der øjeblikkelig.  Det samme gælder gode venner, som man har kendt i en menneskealder eller mere.

Det blev sent inden man brød op. Familien fra Århus skulle jo køre ret langt. For de andre var det jo ikke så slemt.

 

Under korbuen blev der tegnet
Posted by Hello

Alterbord med vin og brød 

I mit kirkesogn - der sker der noget

Kirkerne i Lille Vildmose

I mit kirkesogn – der sker der noget

Her lever kirken.

Med præstens ord: Gud har holdt os sammen, og Gud er med os på rejsen.

Og som så mange andre steder i landet så er der mange forskellige aktiviteter. Kirken blomstrer. Det kan godt være at man med Leo Tandrups ord kan sige: - Og derfor forsvandt fællesskabet, og vi kom til at leve i samfund af selvtilstrækkelige ø-individualister.” Den tilstand af manglende fællesskab i kirkelig henseende er under afvikling. Vi er ved at genopleve fællesskabet. Det er ikke noget, der kommer fra den ene dag til den anden. Det er en proces, en skabelsesproces. – Gud er med os på rejsen! Gud holder sammen på os. Og ting udvikler sig og lever mellem os.

I mit sogn – Kirkerne i Lille Vildmose – der sker noget.

Mange aktiviteter

Vi har kirkekoncert med gæstende domorganist fra Helsingør Domkirke. Han akkompagnerer ved samme lejlighed det lokale kor, der bliver understøttet af en lokal trompetist. En fremragende mulighed for menigheden til at fordybe sig i den musikalske side af det kirkelige liv. Det sker også da en fra menighedsrådet gennemgår George Frideric Handels Messias. Sognets størrelse tillader ikke levende kor i den størrelse. Men afspilning over stort musikanlæg gør det også. Det dramatiske juleoratorium gjorde sig godt i vor landsbykirke.

Vi har også aftensgudstjeneste Sankt Hans aften, når bålene er brændt ned. Sankt Johannes´s aften afsluttes i kirken.

Kunstudstilling i kirken ud fra bundet emne fra Grundtvigs salme 213: ”I kvæld blev der banket på Helvedes port”. De lokale kunstnere fra kunstnergruppen Dunhammeren havde valgt udgangspunkt for deres værker i de enkelte vers fra salmen. Der er ”Mad & Tro”- komsammen, hvor man mødes og spiser sammen for derefter at høre et foredrag / et indlæg med efterfølgende mulighed for spørgsmål og samtale. Der er filmklub. Der er Bibel-maraton.

Alt dette og meget mere sker i mit sogn. Spændende og dertil kommer alt der sker uge for uge i løbet af året med søndagsprædikerne og med barnedåb og konfirmation. Og der er ægteskabsindgåelse og der er begravelser. Gud holder os sammen. Og Gud er med os på rejsen.

Og sidst det, der er årsag til, at jeg skriver dette: Påskemåltidet.

Måltidsgudstjeneste

For tredje gang er der måltidsgudstjeneste i Dokkedal kirke Skærtorsdags aften.

Jeg sidder ved et af de fire smukt dækkede langborde, der er stillet op i det smukke kirkerum. Der er dækket op til 60 fra menigheden, der har meldt sig til at deltage i dette fælles påskemåltid. Og i 2005 er det så tredje gang vi samles her. En tradition er begyndt. Jeg er kommet i god tid, fordi min hustru sidder i menighedsrådet og er med til at arrangere denne aften. Der er travlhed ude bagved. Graver, medlemmer af menighedsrådet, præstens hustru retter an i skåle og på fade.

Brødet skæres for og bæres ind og stilles på alterbordet ved siden af de opproppede flasker med vin. Lysene er tændt. De gule påskeliljer lyser op. Og over alterbordet stråler de tre guldalterplader.

En almindelig gudstjeneste

Folk kommer i god tid. Finder sig en plads. Og der bliver tid til en snak før måltidsgudstjenesten går i gang. Forløbet er stort set som en almindelig gudstjeneste: Indledning, præludium, indgangsbøn, første salme, kollekt, epistellæsning. Trosbekendelse, der bliver sagt af hele menigheden. Herefter synges: Lad verden ej med al sin magt. Og så er vi ved indgangen til nadvermåltidet. Der startes med salutation: Herren være med jer! Menigheden svarer: - Og med din ånd! Nadverbøn. Nadversalme: - ”Som korn fra mange marker”. Og under første vers bæres brødet rundt. Og under andet vers skænkes vinen op. Derefter går man over til selve måltidet. Salater og lammekød. Og der drikkes vin til. Under hele det fælles påskemåltid må der selvfølgelig snakkes; og selvfølgelig er det klart, at det sker under selve gudstjenesten. Måltidet tager den tid et måltid tager. Herefter går vi til næste salme: - ”Al jordens fylde har du skabt”, af Johannes Johansen (1977). Der bliver læst evangelium. Og sognepræst Steen Thomsen går til prædiken, hvor der bliver sagt: - Gud har holdt os sammen! Gud er med os på rejsen! Under korbuen sidder tre små børn og tegner under hele prædiken stille og opslugte af deres gøren. Kirkebøn og fælles fadervor. Salutation. Velsignelse. Salmen. – ”Fred hviler over land og by”, af B.S. Ingemann 1822. Udgangsbøn. Postludium.  – Og så er der kaffe med små kager. Ingen har travlt, men lidt efter lidt opløses menigheden. Der ryddes op. Man tager hjem. Påsken er godt begyndt.

Kirken er levende. Alle steder i landet er mange nye tiltag, der samler menighederne til nyt liv. Gud holder os sammen og er med på vor rejse gennem livet!

 

Bent Bundgaard 

Søren og revolveren.

Jeg er træt af politikere, der bruger mange kræfter på at få skovlen under andre politikere.
Forsvarsminister Søren Gade fik under besøg i Afghanistan udleveret sikkerhedsudstyr og en pistol af de afghanske myndigheder. Han tog sikkerhedsudstyret på og spændte pistolen til bæltet.
Og det blev fotograferet. Og så var der to politikere der fik rundstykkerne i den gale hals.
Søren Gades evne til at vurdere var røget en tur. Mente de!
Forsvarsministeren var af en anden opfattelse. - Han var på stedet. Han kender til våben.
Han kunne vurdere, hvornår han skulle bruge sit våben, hvis det kom dertil.
Den gode socialdemokrat og en lige så gode radikale skulle meget hellere have koncentreret sig om de resultater Søren Gade havde opnået i Afghanistan. Det havde klædt dem noget bedre. Nu gik de direkte efter manden og ikke hans arbejde.
Hvis de havde gjort det rigtige havde de sagt til ham, når lejlighed fattes til det: at efter deres opfattelse, så burde han ikke sætte sig selv i en sådan situation, når han nu havde sikkerhedsvagter omkring sig.
Færdig..