Bent Bundgaard
Tlf.: 98 31 10 60 Mobil: 20 11 04 22
Privat adresse:
Mosbrovej 5, Høstemark
9280 Storvorde
E-mail: <mailto:bundgaard@lejerbo.dk> bundgaard@lejerbo.dk
Web: <http://www.bund-gaard.dk/> www.bund-gaard.dk
Web: <http://www.lejerbo.dk/> www.lejerbo.dk
P Tænk på miljøet før print af email
Det er en skændsel med de mange unge på førtidspension. Vi kan ikke være det
bekendt.
For omkring ti år siden blev der lavet en reform, der skulle medvirke til at
reducere antallet af unge på førtidspension. Målet med reformen var at
reducere antallet af førtidspensionister. Men i dag er der mere end 50.000
flere end forventet kommet på førtidspension. Og udgifterne til denne
gruppe er på knap ni (9) milliarder kroner højere end forventet.
I dag er der omkring 300.000 førtidspensionister (eller i fleksjob). Lidt
over halvdelen af alle får tilkendt førtidspension på grund af psykiske
lidelser. Antallet af unge der bliver tildelt førtidspension på grund af
psykiske lidelser stiger foruroligende. I dag er der 82 % af de unge under
29 år der blev tildelt førtidspension på grund af psykiske lidelser. I 2001
var det på 68 %. Det er en dyb skændsel, som vi simpelthen ikke kan være
bekendt.
Vi er efter hånden et meget fattigt land, når der ikke bliver sat ind over
for denne skandale. Problemet er af en sådan art, at det enkelte menneske
ikke kan gøre noget som helst for at ændre vilkårene for de psykiske syge,
de fattige og de dårligst stillede. Det er vore politikere, der skal ændre
rammerne og sætte ind med forhold, der kan rette op på disse ting. Borgerne
i Danmark vil gerne være med til det. Solidaritet, og ønske om lighed og en
rigtig fordelingspolitik er til stede hos det store flertal - ingen tvivl om
det.
Birgitte Dyhrmann Sørensen bor i Mou, hvor hun blev født i 1958. Altså hun
er blevet 50 år. I dag bor hun på Toften 68 i Mou. Hun er gift med Preben
Frejlev Sørensen.
Det er Gittes tredje ægteskab. Og hun er i dag sikker på, at det bliver det
sidste. Sammen har de seks børn: Jesper, Rasmus, Malene, Sisse, Kim og
Michael.
Birgitte har meget lidt fritid, og når hun har det er hendes
fritidsinteresser at VÆRE SAMMEN MED BØRNENE, lave noget med dem. Eller bare
være barnepige for børnebørnene. At være sammen OG HYGGE SIG MED DET.
Gitte har stort set hele livet boet i Mou, hvor hendes far og mor også bor.
Hun har en meget nær kontakt til dem, og de ses dagligt.
Mou by er en dejlig by at bo i. - Jeg har vænnet mig til sladderen. Men
sådan er det i små byer. Jeg tager det som udtryk for, at man interesserer
sig for hinanden. Det er bare en skam at så mange butikker lukker ned. Jeg
tror, at nu er det sket med Mou Hotel.
Uddannelse og arbejde
Gitte er uddannet som teknisk assistent. Hun har været ansat hos Rådgivende
ingeniør Braad Zink Nielsen, Randers og Aalborg. Desuden har hun været ansat
flere steder, men har også arbejdet med tegnearbejdet hjemmefra, Desuden har
Gitte været dagpleje i tolv (12) år i Sejlflod kommune med udgangspunkt fra
Kærsholm.
Desuden har Gitte fra sin ungdom (14 år) arbejdet som tjener på Mulbjerg
Kro, Motel Egense, Als Kro og Badehotel og Mou Hotel. Desuden som løs tjener
mange steder. Det gav blod på tanden, da Gitte og Preben kunne blive
bestyrere på Mou Hotel, og de slog straks til. Det var et spændende arbejde,
der fik en brat afslutning på grund af uoverensstemmelser om forpagtningen.
I dag er det så FærgeGrillen i det nordøstligste hjørne af Himmerland; som
Gitte har forpagtet. Og der er i øjeblikket især på grund af kulden,
vinterlukket i december og januar.
Hvorfor gik du ikke ind i politik?
Det har aldrig tidligere haft min interesse. Jeg var optaget af min familie
og mit arbejde. Det var så rigeligt for mig. Derfor deltog jeg ikke i nogen
form for politisk arbejde. - Men både min far og min mand har gået og
stukket til mig. For det er jo ikke sådan, at jeg ikke har meninger i det
daglige, og jeg giver da også udtryk for dem. Og jeg tør også i dag gå i en
diskussion om de ting, som jeg synes er dybt uretfærdigt. Behandlingen af de
ældre, ja, hele ældreområdet står slet ikke mål med de midler vi har til
rådighed. Det samme med børneområdet, der skulle bruges mange flere midler
på det. Mange børn lever en forhutlet tilværelse. De får ikke sund mad. De
får ikke den skoleundervisning, der passer til dem. Det vil sige, at de får
en start på livet, der fra begyndelsen "handicapper" dem. For det tredje har
"samfundet" ikke gjort nok for at der var arbejde til alle. Det er en
menneskeret at kunne få et arbejde, så man kan forsørge sig selv, slutter
Birgitte Dyhrmann Sørensen spørgsmålet om politik.
Hvem er dit politiske forbillede?
Gitte: - Jeg har altid synes godt om Jens Otto Kragh og det han stod for.
Men Socialdemokratiet er i dag slet ikke, som det socialdemokrati jeg
husker. De har flyttet sig fra nogle grundlæggende arbejderværdier. Man er
gået fra de fælles ting. Det er ikke længere lighedsværdierne der tæller: de
dygtigere skal undervises for sig selv med dygtige lærere. Så må de mindre
dygtigere klare sig med lærere, der ikke er så dygtige. Endnu større forskel
i samfundet. Lighedsværdierne har ikke den betydning, som de havde
tidligere. Birgitte Dyhrmann Sørensen fortsætter: - Jeg har læst, at lighed
er vigtigere end rigdom. Og at det er i lande med lighed, man lever længst,
og det er her, der er færrest psykisk syge og mest social mobilitet. Og det
tror jeg gerne på.
Angst for flyvning
Det værste Gitte har været ude for var en landing med flyver i Karup. Tre
gange forsøgte kaptajnen at lande den store flyver, der nærmest af stormen
blev kastet rundt. - Nu opgiver jeg! sagde kaptajnen. Og så fløj han til
Billund. Hvor det var muligt at komme ned.
"Den angst jeg følte, da vi prøvede at lande, og ikke kunne, den sidder i
mig stadigvæk!"
Gitte bliver stadigvæk svedig, når hun skal flyve.
Hvad er lykken:
At have det godt med vore børn, min mand og mine forældre. Og at vi er sunde
og raske alle sammen.
Rollemodel og værdier
Gitte fortæller at hendes rollemodel har været hendes fars mor, altså hendes
bedstemor i Mou og hendes fars værdier. - Jeg har prøvet at leve op til dem.
I min bedstemors hjem hang der et stort hjerte, hvor der var skrevet: hvor
der er hjerterum er der husrum, sådan er det også i Prebens og mit hjem.
Tillidserhverv & Tillidsposter:
Gitte har været tillidsmand for dagplejerne i Sejlflod kommune.
Og som tidligere skrevet Gitte er ikke medlem af noget parti. Og hun har
ingen planer om det, på trods af den stigende politiske vrede i kroppen over
de ting, der sker med ældre og børn. - "Vi kan simpelthen ikke være de mange
fattige i Danmark bekendt. Jeg tænker primært på de mange uforskyldt
fattige!" Kommer det spontant fra Gitte.
Livsholdning & livsindstilling:
"Jeg er et glad menneske. Med et positivt livssyn. Jeg kan altid se det
bedste i en situation, og tage mit udgangspunkt der.
Jeg hører jo tit, uanset tidspunkt på døgnene, at jeg møder mennesker med et
stort venligt smil. Jeg tror, jeg virker positiv på andre mennesker.
Hvad er du særlig god til?
" Selv om jeg er gift for tredje gang, mener jeg, at jeg er god til at holde
sammen på familien. For eksempel kommer min forrige mand i vort hjem, som
var han barn i huset. Ved min 50 års fødselsdag var alle børnene (otte i
alt) med i god harmoni med hinanden. Det betyder meget for mig. "fortæller
Birgitte Dyhrmann Sørensen.
Hvad vil du helst blive?
En gammel klog kone. Med masse af børnebørn fra alle sider. Med ro i sindet
til at kunne høre og hjælpe dem.
Hvordan slapper du af?
Jeg slapper godt af foran computeren. - Jeg er på Facebook cirka en time om
dagen. Og ser hvad der sker med vennerne. Sender hilsner ud i æteren. Og
surfer rundt..
3.november 2010 - Vi har i dag haft besøg af to dejlige gymnasieelever, der
har været ude i Operation DAGSVÆRK. Det er n u tredje gang vi har dem. De
har arbejdet i vores hjem med forskellige projekter. Pudse sølvtøj og
kobberting. Bringe orden i den del af bogsamlingen, der er i den store
stue. Primært har det været skønlitterære bøger. Sarah havde lært det mens
hun arbejdede på Biblioteket. Så der blev bragt orden i bøgerne på skønneste
vis.
I år skulle de hjælpe mig i sommerhuset. Stable og dække brænde. Samle en
reol, hvor der skulle anbringes tolv opbevaringskasser, der skulle bruges
til grøntsager, æg, konserves af enhver art, krydderier og meget andet. Og
så skulle vi begynde på at indrette et ravværksted.
Og så havde vi et godt samvær. Spiste en god frokost, som Bosse havde
arrangeret. Fik en god snak om deres fremtidsdrømme, førend vi skulle have
vores middagssøvn. Pigerne kunne let finde arbejde uden at vi var til stede.
Vi elsker de to tøser.
Først en
1. hvid løgsuppe med blåskimlet ost - ikke andet kun denne suppe
2. kartoffelsuppe med porrer - ikke andet tilbehør
3. blomkålssuppe med gulerødder - og i øvrigt intet tilbehør.
4. Kyllingesuppe med porer og ost. Den eneste af de fire supper som
ikke blev blendet. Og hvor der var to stykker kyllingebryst. Hurtigt lavet
mad. Og bare lækkert. Prøve det.
Dejlige mættende supper som kan anbefales, hvis der skal ske en mindre
udrensning.
Jeg må nok erkende, at jeg ikke kan gøre en PIND! Kun lige gøre nogle tanker om dumhed, og så lukke ned.
Den 24-årige Lors Doukaev, som er mistænkt for den 10. september at forårsage en bombesprængning på Hotel Jørgensen i det centrale København, gav fredag d. 1. okt. 2010 i aviser og radio udtryk over for sin mor, at hans aktion var "en dumhed". En dumhed! Ja en kæmpe dumhed. Og hvad er en dumhed? Det er
1. mangel på omtanke (DÅRSKAB, STUPIDITET) og
2. en uovervejet handling. Dette var Lors Doukaevs handling. Klart udtryk for dårskab og stupiditet fra en tilsyneladende normalt begavet mand. Klart en ikke særlig overvejet handling. Dumhed, dumhed, DUMHED!
Napoleon Bonaparte
(1769-1821) skulle have sagt: - Når man begår dumheder, bør de i hvert fald lykkes.
Det gjorde det absolut ikke for den 24-årige Lors Doukaev. Han kvajede sig i en grad uden lige.
Alle kan begå dumme handlinger – og gør det! Dårskab og stupiditet. Men der er nogen der gør flere uovervejede handlinger end andre, og bliver ved med det. Mit problem har altid været, at min tolerancetærskel altid har haft det svært med mennesker, som ikke i det mindste, forsøgte at sætte sig ind i andres behov, tanker og følelser. Sikkerhedstærsklen er overgået. Kedlen sprænger! Jeg kan ikke med dumme mennesker. Kan ikke. Hvorfor skal de have lov til at trampe på andre, og blive ved med det? Jeg kunne leve med dem, hvis de i det mindste forsøgte at sætte sig ind i andre menneskers behov, tanker og følelser. Men de mange menneskers selvglade uovervejede handlinger løber hen over mig som en lind olie. De tror, at de har de vise sten. Det
er en utålelig form for dumhed. Denne manglende evne til indsigt er bare ikke altid en god undskyldning, for at trampe hen over andre!
De dumme menneskers selvcentrering gør det næsten umuligt for dem at sætte sig ind i andre menneskers behov, tanker og følelser. Denne dumhed skaber fattige mennesker. Der opfører sig derefter – ufølsomt og uden fingerspidsfornemmelse.
Når jeg får det sådan, er min første handling dog altid selvransagelse, hvor er min tolerancetærskel?
Hvornår og i hvilke situationer handler jeg uden omtanke? Vi bor alle i et glashus. Det er bare så svært at erkende.
I aftes kunne DR-dokumentar fortælle den utrolige, men sandfærdige historie om agenten Curveball - den afhoppede irakiske ingeniør, som op til Irak-krigen snød den vestlige verdens efterretningstjenester med falske oplysninger om Saddam Husseins frygtelige masseødelæggelsesvåben.
Det var især hans beretning om Iraks mobile våbenanlæg, som rystede verden. Både USA og Danmark brugte oplysningerne til at retfærdiggøre krigen.
Den fantastiske historie om, hvordan verden lod sig vildlede af en enkelt pengeglad afhopper (selvfølgelig var der mange andre, der var med til at fortælle løgnen, men Curvbeball er personen, der gang på gang bliver nævnt) er genfortalt af DR på sobreste vis, og det er tankevækkende, at hverken daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), Per Stig Møller eller Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, har villet svare på, hvordan i alverden det kunne ske. Dette skete. Og vi sidder nu i suppegryden, der er kogt på de mange løgneurter. Og kan ikke komme ud af den.
Jo hurtigere vi får de dansk soldater hjem fra Afghanistan jo bedre.. Derfor pres på Folketing og Regering.
(Man kunne jo spørge: Hvad er den egentlige grund til vi er i Afghanistan? Hvorfor er vi der? Svaret er måske: Kæmpe fund af råstoffer i 2010. Amerikanske geologer og militæreksperter fra Pentagon har fundet jern, kobber, kobolt, guld og litium i store mængder. Råstofferne anslås at have en samlet værdi af 1.000.000.000.000 dollars eller ca. 6.100.000.000.000 kr.
Ifølge Pentagon vil Afghanistan få samme betydning for litium-industrien, som Saudi-Arabien har for olieindustrien. Litium bruges til fremstilling af batterier til bl.a. mobiltelefoner, bærbare Pc'er og elbiler.) Kilde: Fra Wikipedia, den frie encyklopædi)
Jeg afskyr løgnen. Afskyr den indædt. Og har stort set altid gjort det. Selv har jeg svært ved at lyve. Men jeg gør det tid efter anden uden at ville det. Løgnen forfølger hver en mand/kvinde. Der bliver løget på arbejdet. Der bliver løget i ansøgninger til nyt arbejde. På hjemmesiden fakeresume.com (falsk cv) er ikke i tvivl. Løgnen er en nødvendighed, vi alle benytter os af for at få det, vi vil have. Er du ikke med på den, bliver du hægtet af, fremgår det af hjemmesiden, der henviser til universitetsundersøgelser og artikler i anerkendte tidsskrifter. Her gennemgås det udførligt, hvordan man snyder på vægten og bedst muligt lodret lyver i sin jobansøgning. Over 50 (halvdelen) procent af de jobsøgende lyver på deres cv (Curriculum Vitae), og mere end 70 procent af de universitetsuddannede indrømmer at have løjet for at få det job, de besidder.
De værste løgnere jeg har mødt er narkomaner og alkoholikere. De lyver hurtigere og mere end en hest kan rende.
Den 4. oktober 1957 sendte Roskosmos Soyus vedens første satellit Sputnik i kredsløb om jorden. I 1957 i november og december måned diskuterede man den russiske opsendte sputnik (jeg var da elev på Ry højskole). Den 4. oktober 1957 sendte Roskosmos Soyus verdens første satellit Sputnik i kredsløb om jorden.. Og da hørte jeg første gang: en løgn der er sagt 10 gange er mere sand end sandheden, der kun er sagt én gang. Sandheden er aldrig, blev der også sagt, absolut, altid relativ. Og når der lyves hurtigere end en hest kan rende, ja, så har sandheden trange kår. Mange sagde efter opsendelsen i november 1957 at det var et "reklame-nummer". Løgnen lønner sig aldrig. Russerne var først på banen omkring jorden. Alle lyver. Samfundet har brug for løgnen. Den tager trykket af mennesker. De lyver for sig selv og over for andre. Den hårde strid, vi er oppe imod, gør, at vi har behov for at lyve, vi skal "skabe" noget godt i vor tilværelse, som vi tror på for at kunne overleve med helbredet nogenlunde i behold. Stress skaber et dårligt helbred og i sidste instans er den skyld i at vi dør.
Der bliver løget på det private plan (man lyver over for børnene, bedsteforældrene, andre familiemedlemmer).
Der bliver løjet i ægteskabet. (Utallige eksempler fra "Damebladene" for eksempel)
Der bliver løjet blandt kammerater og venner.
Der bliver løjet på arbejdet.
Der bliver løget på det statslige, det amts- og kommunale plan. ( I øjeblikket har jeg på fornemmelsen at såvel lokal- som landspolitikere lyver, og at det bliver grovere og grovere og mere og mere forfinet jo højere op i de politiske grader man kommer).
Utallige eksempler kunne fremdrages. Og de kommer alle sammen godt fra det: "Undskyld!" siger de. Ingen konsekvenser, Hverken i meningsmålinger eller personligt. En Søvndal kan lyve om de mange samtaler han har haft med personale og ældre på plejehjem han aldrig har besøgt. UNDSKYLD. Færdig med den sag. Og sådan fremdeles. Undskyld! kære Søvndal. Der kunne være nævnt så mange andre. Hvor mange politikere har ikke løget om spirituskørsel?
Gennem 40 år har jeg haft min helt private Bonderøv. Han hedder Christian Jensen. Og er min nabo. Han er 82 år og han arbejder stadigvæk. Den dag da han solgte sin mælkekvota og malkekvæget blev solgt, da havde han allerede en plan for hvad der skulle ske. Dagen efter brød han kostalden ned og byggede grisestier i stedet for. Så nu har han grise, jersi-køer, heste – flotte oldenborger, høns, ænder, geder og får. Og duer!
Og det har han stort set haft siden.
Den anden BONDERØV gør mig glad, hver gang jeg ser en af hans udsendelse. Jeg bliver så glad. At se ham med sit lille barn i hængekøjen, eller siddende op af et rugneg, mens han spiser en sammenklappet leverpostejmad, eller går med ham i en rygsæk, hvor det lille barn sidder foran på maven. Eller hvor de ligger på gulvet og nusser. Det samme når han snakker til de to små grise. Eller snitter mad til gederne, der spiser, mens han malker to liter gedemælk af dem, der senere skal bruges til gedeost. Jo den BONDERØV gør mig glad, når han bygger et drivhus til grøntsager og krydderurter. I det hele taget hans "byggerier" imponerer mig meget. Alle hans forskellige tiltag. Og måden han gør det på. For eksempel da han opdager at mus og eller rotte er ved at bryde ind i hans teknik-rum, da bliver der lavet et trin med jern, så nu er de forment adgang den vej. Ingen skadedyr skal have adgang til beboelseshusene. Sådan!
Tænk sig en serie med BONDERØVEN, der gør en glad hver gang. ER DET IKKE FANTASTISK? Jeg holder virkelig meget af den udsendelse.
Ondskaben er for HANNAH ARENDT et vilkår for alle moderne mennesker, der
glemmer at se på det system, de befinder sig i. Ondskaben er en mulighed, en
konstant fare, som opstår af tankeløshed.
Eichmann var i sine gerninger, mente Arendt, et frygteligt eksempel på
tankeløsheden, fordi han simpelthen handlede med manglende samvittighed,
fulgte ordrer. Her indledningsvis har jeg en stor tak til Hannah Aredt for
de mange tanker omkring ondskab, som hendes skriveri har givet mig.
Ondskab og holocaust vil altid være nært forbundne i min opfattelse af
ondskab. Alle de ting som blev gjort i koncentrationslejrene, som var gennem
siret af ondskab. Hvad tænkte de mennesker på? Tænkte de over, hvad de
gjorde? Vidste de det? Handlede de "onde" som individ eller som
gruppemedlem? Uanset diskussionen om hvor mange jøder (6 millioner), der
blev deporteret og udryddet, så var det ondskab, der gjorde det.
Hvordan lever man med sin "egen" ondskab?
Ondskab er lig fravær af tanke. Alle kan være onde, når man holder op med at
tænke!
Er sagsbehandleren i Aalborg kommune ond, når hun/han undlader at tænke, men
"blot" udfører den ordre hun får i forbindelse med en tvangsfjernelse af et
barn. Den institutionelle ordre fra socialchefen. Hvem handler ondt?
Socialrådgiveren? Socialchefen? Socialudvalget? Byrådet?
Tænker de overhovedet om de er onde eller ej? Er de medløbere? Hvem er jeg?
Hvad står jeg for? Hvem
ha ret? Kan jeg handle frit? Eller er jeg underlagt gruppen? Institutionen?
Mine handlinger er de bestemt af mig? Eller af gruppen? Socialinstitutionens
morgemøde?
Uanset hvor ondt man handler i institutionens tjeneste om dagen kan man så
være et almindeligt menneske om aftenen i familiens skød?
Har dumme mennesker lettere ved at være onde end begavede mennesker? Fordi
de ikke kan forstille sig deres handlingers konsekvens på den som er udsat
for den onde handling,
Du er ond, fordi der er ikke anden mulighed, der er ingen valgmulighed, og
du har ikke selvstændighed og fantasi til at forestille dig andet. Din
gruppe giver dig ikke lov til egen identitet.
Som socialrådgiver er du en del af det offentlige - af det totalitære
system, og derfor følger du bare med. Intet ansvar for dine egne handlinger.
Rockerne er en bande tankeløse mennesker, der kan gøre meget ondt i navnets
tjeneste. De er ikke selvstændige individer, de er robotter, de er døde, og
handler som redskaber i ondets tjeneste.
Hvordan er det med de unge mænd, som vi sender i krig, og ofte overlader dem
til sig selv. Hvor mange gange har vi nu ikke læst om tortur og vold i enden
på den terror, som de har været udsat for. Eller om
forfølgelse af kvinder med stenkastning som straf.
Mord og massakre i krigene i Østen, det holder aldrig op! "De skal holdes
nede!" Vi skal have det bedre end dem! De skal vide, at vi er bedre end
dem,.
Den ondskab jeg beskæftiger mig med begrundes ikke i biologiske,
fysiologiske eller neurologisk defekt. Heller ikke i den opfattelse af
ondskab konsekvent har sit udspring i autoritær opdragelse eller
posttraumatiske belastningsreaktioner som den forklaring, der ofte trækkes
af stalden, når krigsveteraner begår onde handlinger i fredstid.
Ondskaben i verden!
Den presser mig.
Hvad kan jeg gøre?
Løgnen i verden!
Den presser mig.
Hvad kan jeg gøre?
Dumheden i verden!
Den presser mig.
Hvad kan jeg gøre?
Pøblen i verden.!
Den presser mig.
Hvad kan jeg gøre?
Volden mod børn og kvinder!
Den presser mig.
Hvad kan jeg gøre?
Sulten i verden!
Den presser mig.
Hvad kan jeg gøre?
Døden af sult!
Den presser mig.
Hvad kan jeg gøre?
Livsstilssygdomme!
Den presser mig.
Hvad kan jeg gøre?
De mange fanatiske Islamister!
De presser mig.
Hvad kan jeg gøre?
Intetheden i verden.
Den presser mig.
Hvad kan jeg gøre?
Det er ikke ualmindeligt at man tilkendegive sin kristentro ved at bære et
kors i kæde om halsen. Det bliver mere og mere almindeligt. Og det er
faktisk noget af det første jeg lægger mærke til, da jeg kommer ind i Mou
Plejecenter for at deltage i Cafégudstjenesten som Mous kirkes
aktivitetsudvalg sammen med sognepræsten har fået arrangeret.
Vera Daisy Asante går altid med sit kors. Det er udtryk for det hele: hendes
dåb, konfirmation, ægteskab, og hendes kristne tro. Hun kunne simpelthen
ikke forestille sig uden sit kors. Helle Jakobsen har fået sit kristne kors
af sin mand i bryllupsgave. Og nu kan hun ikke forstille sig uden.
Ved en cafégudstjeneste sidder man ved småborde og snakker sammen. Der
spises brunch og synges sange og salmer. Og det er ledsaget af musik af den
altid beredvillige pianist Leif Jensen, der tillægger musikken meget stor
betydning i forbindelse med formidling af det kristne budskab. Præsten
lægger op til samtale ved at fortælle om dagens evangelium. Derefter er det
op til folkene omkring bordene, hvad de skal få ud af teksten. Hvis snakken
går lidt trægt, ligger der hjælpespørgsmål på bordet, som kan hjælpe én
videre.
Det er en lille arbejdsgruppe, der har forberedt dagen.
Igennem året er der et aktivitetsudvalg under menighedsrådet, der sætter
aktiviteter i gang. Men i anledning af cafégudstjenesten er udvalget
suppleret med flere interesserede. I fællesskab har udvalget valgt salmerne
og lavet spørgsmålene til dagen. Der er ingen, der har lavet svar på
spørgsmålene, og der findes heller ikke nødvendigvis noget facit. Det hele
foregår under vejledning af sognepræsten, der også leder gudstjenesten i
festsalen.
Sognepræsten Hanne Moesgaard Skjesol starter cafégudstjenesten med (729) "Nu
falmer skoven trindt om land". Og så kan man gå i gang med brunchen. De ni
borde er fyldt med sognebørn i alle aldre. "Det er jo en gudstjeneste vi er
i gang med," siger sognepræsten, og så udlægger hun teksten i "Lignelsen om
arbejderne i vingården", hvor vingårdsejeren bliver enig med de først
ansatte om en dagløn på en denar. I løbet af dagen ansætter han flere
arbejdere. Og en time før arbejdsdagen slutter, ansætter han de sidste. Alle
får de en denar for arbejdet. De sidst ansatte fik først udbetalt deres
løn. De først ansatte fik sidst. De havde regnet med en del mere end en
denar, da de så at de der kun havde arbejdet en time fik en denar. Og her
startede diskussionen. Og den var ret livlig. Der var mange spørgsmål så
tiden gik hurtigt.
Cafégudstjenesten sluttede med altergang. Hvor stort set alle deltog. Endnu
en god oplevelse, hvor man deltog i det kristne fællesskab i Mou sogn.
Mad og Tro torsdag 30. september 2010
Mou: - En dejlig aften. Som det plejer at være. Alle borde var som
sædvanligvis fyldt op. Ny bordopstilling. Langborde på tværs. Der var dækket
op til 70. Alt besat. Ingen tomme pladser. Og snakken gik. Og stor
forventning til aftenens foredragsholder Søren Lodberg Hvas, der var bedt om
at fortælle sin livshistorie.
Man startede med Chr. Richardt "En stille høstlig brusen". Hanne Moesgaard
Skjesol bød velkommen og fortale at aftenens menu var stegt kylling med hvad
dertil hørte. Og mange valgte et glas rødvin.
En lille times spisning med kaffe og herunder en snak om, hvad der skulle
ske til i næste omgang Mad & Tro.
Døbt 28. april 1940
Og så fik Søren Lodberg Hvas ordet. Søren Lodberg Hvas er født i Thyborøn 5.
april 1940, og døbt samme sted 28. april 1940. Tyskerne havde kort forinden
besat Danmark. Og der var en stor forlægning af tyske soldater i Thyborøn på
grund af havnens strategiske beliggenhed ved indsejlingen fra Vesterhavet
til Limfjorden.
Og mange tyske soldater var i kirke, da Søren Lodberg Hvas blev døbt. Det
resulterede i Havnekommandanten Kapitanleutnant Joh, Schultz gav Søren en
fin lille sølvkop. En dåbspåmindelse der har fulgt Søren gennem hele livet,
og som han havde med og viste os. Søren Lodberg Hvas: - Dåben forkynder, at
evangeliet altid kommer først, og det kommer sidst. Evangeliet omslutter
vort liv fra vugge til grav.
Barndom i Thyborøn
Søren Lodberg Hvas omtalte sin barndom i Thyborøn, hvor hans far var
førstelærer og kirkesanger. Hans mor var aktiv i menigheden. Og hun var en
fremragende fortæller. Og var en særdeles god vejviser i Bibelens
forunderlige univers. Barndommens søndagsskole betød meget for Søren Lodberg
Hvas. Efter skolegangen i Thyborøn Kommuneskole gik rejsen til Vestjysk
Gymnasium i Tarm. Hvor Søren i tre år boede på kostskolen. Søren Lodberg
Hvas fortæller, at det fik livsafgørende betydning for ham, fordi skolens
rektor, Aksel Arndal, åbnede hans øjne for poesiens og litteraturens rige
verden tillige med kunst og musik. Gymnasiet var i sin grundholdning præget
af den grundtvigske folkelige og kirkelige tradition.
Teolog fra København Universitet 1967
Søren Lodberg Hvas blev cand.teol fra Københavns Universitet juni 1967.
Efter sin teologiske embedseksamen blev Søren kandidatstipendiat i tre år på
Danmarks Lærerhøjskole.
Søren Lodberg Hvas omtalte ungdomsoprøret i 1968 om de stærke brydninger
mellem skole og kirke, om at han ikke havde tillid til den
venstreorienterede ideologi, og at han har en dyb overbevisning om, at der i
den vestlige verdens historie og tradition var og er umistelige værdier, som
for størstedelens vedkommende har sin rod og inspiration i kristendommen.
Da hans stipendium udløb var han helt afklaret: - Det var præst, jeg skulle
være.
Og han blev sognepræst i Nordby på Fanø, og det blev til 10 skønne år på
"lyksalighedens ø".
Det er ikke nok at have læst en masse bøger. Det teologiske studium er en
uundværlig ballast, men præst bliver man først i fælleslivet med en
menighed.
Domprovst i Haderslev 1980
I sommeren 1979 blev han opstillet som kandidat til det forestående
bispevalg i Ribe Stift. Selv om han ikke blev valgt til Ribe, havde
bispevalget alligevel sat en bevægelse i gang.
Søren blev opfordret til at søge stillingen som domprovst ved Haderslev
stift. Han tiltrådte stillingen 1. november 1980, hvilket medførte at han
også blev provst for Haderslev provsti og sognepræst for den danske
menighed.
Biskop i Aalborg
Da bispevalget i Aalborg Stift nærmede sig, fik Søren Lodberg Hvas mange
henvendelser om at kandidere. Søren Lodberg Hvas var virkelig i tvivl.
Naturen, folkelivet og kirkelivet i Aalborg stift betog ham så meget at han
sagde JA til de mange henvendelser.
Søren Hvas modtog over 1000 henvendelser fra menighedsrådsmedlemmer og
præster om at stille op til bispevalget i Aalborg. Den 2. oktober 1991 blev
valget afgjort, og Søren fik lige godt 70 % af de afgivne stemmer. Så der
var ingen tvivl om, hvem der blev biskop.
Det blev et rigt og spændende liv i det nordjyske.
Søren Lodberg Hvas omtalte også de store familiemæssige sygdomsproblemer,
der ramte dem. Hans hustru, Alice fik konstateret brystkræft. Men Alice blev
rask. Og de fik 16 år sammen før sygdommen brød ud igen. Og Alice døde 1.
december 2007.
Biskoppens opgaver
Og hvad har så fyldt de mange år som biskop over Aalborg Stift? Ud i stiftet
til et væld af opgaver: på besøg: til gudstjenester og kirkefester, til
sogneaftener og højskoledage, til møder med menighedsrådene i forbindelse
med præsteansættelse eller i forbindelse med projekter, man arbejder med og
ønsker gennemført, som for eksempel en kirkerestaurering som her i Mou.
Efter Søren Lodberg Hvas er Folkekirken den væsentlige sammenhængskraft i
det danske samfund.
Kirkeministeriet har trukket på Søren Lodberg Hvas som medlem af adskillige
udvalg, blandt andet et udvalg der skulle se til en ny dåbsanordning, der
trådte i kraft ved årsskiftet 2008. Den fastslår, at dåben er det bærende
grundlag for et kristent menneskes liv og tro.
På besøgsrejser til Argentina, til Canada, Til Australien, Sydspanien,
Paris, Nice, Berlin, London, Bruxelles og Luxembourg.
Søren sad i Salmebogskommissionen i de 9 år, arbejdet varede, hvor han især
arbejdede med bønnebogen i salmebogen. En af de største dage i Sørens
embedstid, var pinsedag 2003 ved en festgudstjeneste i Aalborg Domkirke hvor
man tog den nye salmebog i brug.
Kulturforandring - multikulturelt og multireligiøst samfund
Forhenværende biskop Søren Lodberg Hvas sluttede sit foredrag med at spørge:
- Hvad har så været den største forandring i min tid som sognepræst,
domprovst og biskop? Og han svarede selv: - Det er den kulturforandring, der
er på vej i et samfund, som mere og mere får præg af at være et
multikulturelt og multireligiøst samfund. Vi står først ved begyndelsen, og
denne udvikling vil rumme enorme udfordringer til os både folkeligt og
kirkeligt. Vi har brug for en folkelig og kirkelig opvågnen til en langt
stærkere bevidsthed om, at vi er kristne, og at vi har hjemme i et folk, som
er præget af en mere en tusindårig kristen tradition. Ikke for at vi skal gå
i front overfor mennesker af anden tro og kulturbaggrund end vores egen -
men for at vi kan møde dem med den fasthed og åbenhed, som er forankret i
bevidstheden om, hvem vi selv er, hvad vi tror på, og hvad vi står for. Vi
har meget at miste, og sætter vi vores kulturelle og åndelige arv over styr
i uopmærksomhed og eftergivenhed, så er arven tabt som det dyrebare
fælleseje, vi har som et kristent folk. Som menighed skal vi tale
kristendommens sag i alle de sammenhænge, hvor vi færdes, og vi skal være
troværdige vidner om, at ånd og frihed følges med troen og håbet og
kærligheden.
Vrede og hysteriske muslimer i det indiske Kashmir angriber kristen skole og
sætter den i brand, fordi de tror at der sker en koran-afbrænding i New York
(USA) i forbindelse med at man mindes terror- angrebet på World Trade
Center for ni år siden.
Hysteriske og vanvittige demonstrationer rundt omkring i de muslimske lande
af uoplyste muslimer. Det største problem er deres dumhed og store mangel på
viden (ingen skolegang), der gør dem til et let bytte for skruppelløse
ledere og manipulatorer.
Dette sker også i Malmø, København, Århus og Thisted. Alle steder hvor der
er et passende antal uoplyste muslimer. Overalt hersker dumheden over
sandheden og kærligheden til ens næste.
I stedet for at brænde skoler, ambassader, flag, hellige bøger, ja, og slå
mennesker ihjel skulle man leve efter kærlighedsbuddet.
----------------------------------------------------------------------------
------------------------------------------------------------
Skulle en og anden have glemt buddet, så lyder det sådan i bibelen i Første
Korintherbrev <http://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%B8rste_Korintherbrev>
kapitel. 13 vers 4-7. ,: Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den
misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør
intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke på, bærer ikke nag.
Den finder sig ikke i sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden.
Og det dobbelte kærlighedsbud fra Matthæus evangeliet kapitel 22, vers
36-40: - En lovkyndig, spurgte Jesus for at sætte ham på prøve: »Mester,
hvad er det største bud i loven?« Han sagde til ham: » >Du skal elske
Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.
Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige
med det: - Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele
loven og profeterne.«
Bent Bundgaard
Hellasvej 104 stue 11, 9270 Klarup, tidligere Frejavej, Storvorde 9280
Storvorde.
Egon Olsen er født i St. Brøndum i 1920. Hans far og mor var Niels og
Caroline Olsen. Hans mor dør da Egon er tre år, og han flyttede kort tid
efter moderens død til Vestenskov ved Høstemark. Hvor faderen byggede en
statsejendom. Egons far gifter sig igen i 1944. Allerede i 1927, som 7-årig
knægt kommer Egon ud at tjene som "Høverdreng" på Flougårde i Mou. Det var
et godt sted at være med en løn på 65 kroner om året, og dertil tøj og sko.
Det var den gang man gik i skole to dage om ugen om sommeren og fire dage i
vinterhalvåret. Egon Olsen blev konfirmeret mens han arbejdede på
Flougården. Konfirmationstøjet blev købt inde i Aalborg. Mou-området blev
kaldt det sout sogn. Det var svært at komme til Aalborg over vaserne, så
turen til Aalborg foregik med D/S Frem fra Mou bro.
Egon Olsen bliver som 15-årig ansat som 4. Karl på Egense kloster til
400,-kronerom året. Sidste sted Egon tjente inden han begyndte på sit
drømmejob var Præstegården i Mou, hvor han var et år. Når Egon fortæller om
sin barndom og ungdom er det altid Præstegården i Mou han nævner først.
Drømmejobbet var at blive chauffør. Og det blev han hos vognmand Emil
Hansen, da han var 16 år gammel. Egon havde ikke kørekort, så han måtte kun
køre lokalt. Da han fik kørekort kom han til Løkke Karl, hos hvem han kørte
indtil 2. Verdenskrig brød ud. Egon Olsen blev ansat bude i Lille Vildmose,
hvor han under hele krigen transporterede maskiner, hentede gas i Strandby,
og kørte ansatte til og fra mosen. Et begivenhedsrigt liv med mange
oplevelser.
Efter krigen kom han på Portland i Rørdal som maskinfører, senere kom han
til at køre cementtankbil. Og i 1961 blev Egon Olsen kørselsleder i
cementtankvognsdistributionen, hvor han virkede indtil han gik på efterløn i
1986. I meget nær 60 år havde Egon et virksomt arbejdsliv.
Egon Olsen har en datter og to sønner, otte børnebørn og 13 oldebørn og han
er meget optaget af deres liv, som han følger med stor interesse
Første November 1986 starter Egon et nyt aktivt liv. Han flytter ind i et af
Lejerbos aller første boliger i Sejlflod. Og Egon bliver afdelingsmedlem,
formand for afdelingen på Frejavej, bliver valgt ind i Lejerbo
Organisationsbestyrelse i Sejlflod, hvor han inden han selv vælger at stoppe
kan fejre 20 års jubilæum. I de mellemliggende år har Egon, som bygherre
sammen med organisationsbestyrelsen været med til at bygge over 200
almennyttige boliger. Mange af de ældre beboere havde indtil for få år
siden stor glæde af Egons hjælpsomhed, der blandt andet bestod i at slå
deres græsplæne.
Egon Olsen har de seneste mange år haft stærke smerter i hofter og ryg. Og
er opereret mange gange; men med et livsmod og livskraft er Olsen bare
fortsat. Et livsmod og en livskraft, der ikke kan andet end at vække
beundring. Kære Olsen hjertelig TILLYKKE med dagen.
Bent Bundgaard
Sejlflod: - <http://www.e-julemaerket.dk/> Klik her for at læse mere.
Sommerferien er ved at være slut. Mandag startede man op over hele landet.
Sådan også med at skyde både mandag og torsdag i Kongerslev centeret.
Christian Schou siger i den forbindelse til medlemmerne: - Vi håber, at I
vil bakke op om foreningen, som I plejer, så vi kan få et godt efterår med
hygge og gode resultater igen, når vi starter på stævner ligesom sidste år.
Mou og Omegns skytteforening blev kendt landet rundt, fordi de deltog i
Mosens Dag på Vildmosegaard. Og det blev omtalt i SKYTTEN, D.D.S.'s
medlemsblad log desuden blev det omtalt på deres hjemmeside.
Christian Schou fortæller: - Vi vil også deltage i Mosens Dag i år
5.september. Vi vil have et telt med D.D. S-'s laser skydebane, som man kan
komme og prøve sine skydefærdigheder. Der er en hel masse andre udstillere.
Så kik ud til os og se hvad der sker der er noget for alle den dag; slutter
Christian.
Christian fortæller om Nørre Kongerslev Skole: - Igen i år er der
skoleskydning for 5 klasser. Sidste år var første år vi deltog. Og vi kom i
finalen i vores landsdel, men vi kom ikke med til landsfinalen i Vingsted.
Det må vi prøve om det kan lykkes i år. Vi har været på besøg hos 4. klasse
på Kongerslev skole før ferien; og vi har haft mange af dem på besøg; hvor
de har prøvet at skyde, der er også nogle, som har meldt sig ind, det er
skønt så bliver vore chancer større, når vi kan træne meget inden.
Mou og Omegns skytteforening har deltaget i Aktiv sommer, som er et tilbud
til skoleelever i sommerferien, foreningen kom forsendt til at komme i det
hæfte, som blev delt ud i skoler i kommunen, men så kom foreningen på deres
hjemmeside. Og det var nok årsagen til, at der har været besøg fra Nr.Sundby
og Aalborg, da vi Mou og Omegns Skytteforeningen var eneste skytteforening
som deltog.
Der har også været et hold på polterabend på besøg. Andre arrangementer er
også velkomne i kælderen under Kongerslev Idrætscenter.
Sejlflod: - <http://www.e-julemaerket.dk/> Klik her for at læse mere.
Sommerferien er ved at være slut. Mandag startede man op over hele landet.
Sådan også med at skyde både mandag og torsdag i Kongerslev centeret.
Christian Schou siger i den forbindelse til medlemmerne: - Vi håber, at I
vil bakke op om foreningen, som I plejer, så vi kan få et godt efterår med
hygge og gode resultater igen, når vi starter på stævner ligesom sidste år.
Mou og Omegns skytteforening blev kendt landet rundt, fordi de deltog i
Mosens Dag på Vildmosegaard. Og det blev omtalt i SKYTTEN, D.D.S.'s
medlemsblad log desuden blev det omtalt på deres hjemmeside.
Christian Schou fortæller: - Vi vil også deltage i Mosens Dag i år
5.september. Vi vil have et telt med D.D. S-'s laser skydebane, som man kan
komme og prøve sine skydefærdigheder. Der er en hel masse andre udstillere.
Så kik ud til os og se hvad der sker der er noget for alle den dag; slutter
Christian.
Christian fortæller om Nørre Kongerslev Skole: - Igen i år er der
skoleskydning for 5 klasser. Sidste år var første år vi deltog. Og vi kom i
finalen i vores landsdel, men vi kom ikke med til landsfinalen i Vingsted.
Det må vi prøve om det kan lykkes i år. Vi har været på besøg hos 4. klasse
på Kongerslev skole før ferien; og vi har haft mange af dem på besøg; hvor
de har prøvet at skyde, der er også nogle, som har meldt sig ind, det er
skønt så bliver vore chancer større, når vi kan træne meget inden.
Mou og Omegns skytteforening har deltaget i Aktiv sommer, som er et tilbud
til skoleelever i sommerferien, foreningen kom forsendt til at komme i det
hæfte, som blev delt ud i skoler i kommunen, men så kom foreningen på deres
hjemmeside. Og det var nok årsagen til, at der har været besøg fra Nr.Sundby
og Aalborg, da vi Mou og Omegns Skytteforeningen var eneste skytteforening
som deltog.
Der har også været et hold på polterabend på besøg. Andre arrangementer er
også velkomne i kælderen under Kongerslev Idrætscenter.
Bent Bundgaard
Privat adresse:
Mosbrovej 5, Høstemark
9280 Storvorde
Tlf.: 98 31 10 60
Mobil: 20 11 04 22
E-mail: <mailto:bundgaard@lejerbo.dk> bundgaard@lejerbo.dk
Web: <http://www.bund-gaard.dk> www.bund-gaard.dk
Web: <http://www.lejerbo.dk> www.lejerbo.dk
P Tænk på miljøet før print af email
Mou: - John Filipsen er en glad mand. Hjemlig hygge på terrassen sammen med
familie og venner. Det er lige ham. Han elsker at være sammen med andre
mennesker. Og han elsker at rejse og opleve nye forhold, steder og
mennesker. Og han har stort set rejst over hele verden. Uge 10 er fredet i
klasse A, og er låst fast hvert år, da rejser han sammen med to-tre venner
til et eller andet sted. Hvert nyt sted bliver bestemt en uge førend de
rejser. De har blandt andet været i Spanien, Cypern, Mayami (USA), Irland og
Skotland (Whisky-ruten) for at nævne nogle af stederne. Gennem årene har det
været John, der tilrettelagde turene med vennerne. Derudover har John
Filipsen været flere steder i Afrika, Thailand, Californien, Spanien og
mange andre lande i Europa. Han elsker at rejse med familien.
Men også mange andre ting optager John. Da han var yngre var det fodbold og
ishockey i dag er det fra trebuen, hvor han gennem 40 år har fulgt spillet.
I dag er han aktiv på golfbanen. I godt et år har spillet golf, og er bare
blevet bidt af det. - Det er et pragtfuld spil. Man får det hele med:
stilhed, motion, frisk luft, koncentrationen bliver skærpet, kammeratskabet
bliver også dyrket. Jeg nyder det virkeligt, fortæller John om at spille
golf.
Midt under interviewet ringer mobilen. Det har den i øvrigt gjort flere
gange. Tingene er blevet klaret. Denne mobilopringning gør at John må
forlade Ellebæksmindevej 1, Joka-bilers nye domicil, hvor vi sidder og tager
tingene i øjesyn, og tage tilbage til Aalborgvej. - Et kvarter, siger han,
og tager af sted.
Ja, der går ikke ret meget længere tid, så er han tilbage. Han har solgt en
bil, og sommerhuset ved Skallerup Klit er ved sammen lejlighed blevet lejet
ud for en uge. Han kan ikke lade være. Han har handlet siden han gik i
skole. Ja, selv der.
John Filipsen fortæller: - Mit liv har været at få JOKA op at køre. I
femogtyve år har jeg arbejdet på det. Og nu er vi ved en milepæl, hvor vi
tager NORDJYLLANDS flotteste BILHUS på Ellebæksmindevej i brug. I fire år
har vi kæmpet med myndighederne for at dette skulle komme op at stå. Og nu
er det her! Og vi holder åbent hus 23. - 24. August.
John Filipsen er selvlært. Han har ingen formel uddannelse. Han var en kort
stund i lære som elektriker. Men han følte sig misbrugt, og sprang af lære.
Han har deltaget i kurser om salg og marketing.
John Filipsen er 50 år og har to børn. Bor på Snebærve 2 i Mou.
John kan godt lide at lave sjov med andre, og gør det gerne. "Et godt grin
hver dag. Humør og livsglæde skal der til. Jeg er vel ret god til at skabe
glæde omkring mig; og jeg ved, at jeg er god til at hjælpe andre. " John
slutter interviewet med at sige: " Mit arbejde er min glæde og så har jeg
verdens bedste kolleger."
Bent Bundgaard
Privat adresse:
Mosbrovej 5, Høstemark
9280 Storvorde
Tlf.: 98 31 10 60
Mobil: 20 11 04 22
E-mail: <mailto:bundgaard@lejerbo.dk> bundgaard@lejerbo.dk
Web: <http://www.bund-gaard.dk> www.bund-gaard.dk
Web: <http://www.lejerbo.dk> www.lejerbo.dk
P Tænk på miljøet før print af email
Mou: - Gennem 25 år har John Filipsen og Karl Martin Palsgaard udgjort et
makkerpar, der har været fælles om alle opgaver de første mange år. Begge
solgte biler og begge arbejdede i værkstedet. Men i takt med at Joka bilers
omsætning både af købte og solgte biler og reparationer og istandsætning af
biler til salg, skete der en fordeling af arbejdet. John blev primært køber
og sælger Karl Martin Palsgaard, bedre kendt som Lasse, blev
værkstedsmanden. Og den opdeling har han ikke været ked af.
Lasse siger selv: - For mig er lykken at kunne stå op om morgenen og gå på
arbejde. Og det er særlig rart i øjeblikket, hvor jeg skal ned på et helt
nyt værksted, hvor vi foruden værktøjet fra Aalborgvej har mange nye
værktøjer.
Hverken John eller Lasse er uddannede som automekanikere. Men de har et
stort autoreparationsfirma uden svendebrev. Men det er ikke noget problem.
Kalle har stort set alt hvad der er af efteruddannelseskurser inden for
autobranchen. Og desuden fik han for nogle år siden et to års
efteruddannelseskursus for EU penge. Kurset var målrettet til hans arbejde.
Det handlede om virksomhedsudvikling, drift, planlægning og økonomi, samt et
modul om autoreparation både teoretisk og praktisk. Det var
aftenundervisning. Hårdt at skulle arbejde om dagen og gå i skole om
aftenen. Men det var det værd.
Karl Martin Palsgaard er 45 år; han er født på Sejlflod kær; gift med
Dorthe, sammen har de tre børn, to piger og en dreng. Og så bor de i Mou på
Ladefogedvej. Lasse er i familie med Karen Palsgaard. Og han fortæller, at
han sammen med sin far var med til at rydde Karens hjem, da hun var død. Det
havde været en utrolig spændende oplevelse for drengen Lasse.
Selv om dagen går med reparationer af biler, kan Lasse ikke holde sig fra at
arbejde med Veteranbiler, som er hans store interesse. I øjeblikket har
Kalle ikke mindre end to veteranbiler under hans kærlige hænder.
Den ene er en Ford A fra 1929, og den anden er en NASH fra 1928. Kalle
fortæller: - Det sjoveste er at lave dem. Jeg har ikke planer om at sælge
dem. De skal bare være der. Det er bare dejligt at lave dem. At gøre dem i
stand. Men alt er til salg, så veteranbiler ryger, når nogen ikke kan leve
foruden.
Kalle har haft mange veteranbiler. Og de er alle blevet solgt. Den sidste
var en Taunus fra 1962.
I fritiden brugte Kalle tid på Flyvehjemmeværet, hvor han blev optaget i
1988. Nu er selve observationsposterne nedlagt. Men tid efter anden mødes
man i Dokkedal. Lasse interesserer sig meget for flyvning i det hele taget.
Og især er han optaget af de flyvere der under 2. verdenskrig faldt ned i
Sejlflod. Han leder ihærdig efter de ting, der blev kastet ned over mosen.
Og han har absolut ikke opgivet endnu. Kalle har ret så mange bøger fly.
I det hele taget læser han meget. Når det begynder at blive mørkt udenfor,
når vinteren stunder til. Så er det ikke fjernsynet der lokker. Nej, det er
en god bog. Det kan være en skønlitterært bog, men der er også en del
faglitteratur. Og her er bøger om fly og flyvning gode valg. - Hellere en
bog end tv, når det bliver mørkt udenfor, slutter Lasse.
En anden fritidsinteresse er løb. Lasse løber meget. Lasse fortæller: - Løb
er en billig sport. Skoene koster penge. Og der skal man ikke spare. Man kan
løbe, når man vil. Man kan løbe, hvor man vil. Når man løber har man en god
mulighed for at tænke, men også at lade være og bare nyde det. Jeg har løbet
meget i Høstemark skov. Alle skulle løbe. Det er godt for sjæl og krop,
slutter Lasse sin omtale af løb.
Der har ikke været tid til at interessere sig for at deltage i politik.
Familien må komme i første række, når ens arbejde kræver så meget af en. Men
han har dog nu i en årrække haft et tillidshverv. Han er oldemand i Mou
Ollelaug, der består af 24 lodsejer i Mou by, og de ejer en større moselod
på grænsen til Paraplymosen. Mou Ollelaug holder en årlig generalforsamling.
Men der er meget at holde rede på. Mou Ollelaug lejer deres jord ud til to
landmænd, og desuden er mosearealet lejet ud til en jæger. Der findes en
mindre formue, der skal passes på.
Hvis Lasse skal slappe af er det bedste at lokke familien på en tur ud at
køre og så finde et sted, hvor man kan gå en tur naturen, i skoven: - Det er
faktisk løkken for mig, slutter Karl Martin Palsgaard interviewet.
Bent Bundgaard
_____________________
Privat adresse:
Mosbrovej 5, Høstemark
9280 Storvorde
Tlf.: 98 31 10 60
Mobil: 20 11 04 22
E-mail: <mailto:bundgaard@lejerbo.dk> bundgaard@lejerbo.dk
Web: <http://www.bund-gaard.dk> www.bund-gaard.dk
Web: <http://www.lejerbo.dk> www.lejerbo.dk
P Tænk på miljøet før print af email
Mou Borger 2010 – Niels Jørgen Abildgaard
Mou: - ”Niels Jørgen Abildgaard er en brokrøv”, siger hans hustru Lis. Og Niels Jørgen Abildgaard giver hende ret: - Ja, jeg er en brokrøv, fordi jeg siger min uforbeholdende mening, når nogen spørger mig om noget. Derfor siger de at jeg altid brokker. Det kan godt være jeg skal moderere mig lidt. Det ser Lis i hvert fald gerne. Lis, som efter Niels Jørgen er den sødeste i hele verden.
Arbejdsmæssigt er Niels Jørgen Abildgaard nærmest perfektionist. Han er yderst omhyggelig med alt hvad han laver. Han er udlært tømrer hos Marinus Jensen Bach. Niels Jørgen var ikke mere end tolv (12) år gammel, da han startede hos Marinus Jensen Bach. Niels Jørgen mødte op efter skoletid og arbejdede til fyraften. Marinus holdt ikke ferie, så Niels Jørgen arbejdede også i skoleferierne. Han kom i lære efter 9. klasse og blev udlært i 1969. Nitten år gammel. Niels Jørgen har gennem hele livet kun haft fire arbejdspladser. De sidste femogtyve år kun hos lokale i Mou.
Niels Jørgen Abildgaard, er født 8. januar1950 i Mou på Fladkærgaard, så han er 60 år. Han er gift med Lis med hvem han har to børn – to piger – Marlene på 25 og Cailla på 23. Og de bor ikke hjemme længere. Niels Jørgen er overbevist kristen. Og han går regelmæssigt i kirke.
Gennem de senere år er familien begyndt at rejse en del sammen, blandt andet har de været på Kreta og Costa Del Sol.
Niels Jørgen fortæller at: - Det mest spændende i mit liv var da børnene blev født. Han var med til den første fødsel, den anden med Camilla skulle han også have været med til, men den berørte ham så meget, så sygeplejersken hjalp ham ud af fødestuen førend han besvimede.
Det værste Niels Jørgen har været ude for var at finde sin far død i sengen, 63 år gammel. Det var på det tidspunkt, hvor Niels Jørgen gik og arbejdede på MIF’s klubhus.
Niels Jørgen siger: - Lykken er kontakten til mine børn. Den gør mig konstant glad og lykkelig. At mine børn har det godt og er godt på vej er min lykke.
De bedste oplevelser jeg har haft er tre ture til USA til min kammerat, Erik Pedersen. - Jeg var sammen med kone og børn i USA 11. september 2001. Vi boede i Washington hos Erik og Kirsten Pedersen. Erik var militærattache og derfor var vi meget tæt på begivenhederne som udspillede sig i Washington, hvor Pentagon blev angrebet. Erik Pedersen blev løbende orienteret om hvad der skete. Samme dag skulle Niels Jørgen med familie have været på besøg i Det Hvide Hus, som jo også skulle have været angrebet. Flypersonalet fik overmandet terroristerne, og flyet der var tiltænkt at skulle ramme Det Hvide Hus styrtede ned uden for Washington.
Niels Jørgen har fulgt med i politik på sidelinjen. - Politikerne har altid irriteret mig, fordi de aldrig kunne give kontante svar. Så det var absolut ikke mig, siger Niels Jørgen.
Niels Jørgen elsker fisk. - Jeg kunne spise fisk hele ugen, udtaler han. Fisk på alle måder. Og han gør noget ved det. Han fange selv de forskellige fisk, som han spiser. Han tilbereder dem på mange måder, røge dem, steger dem, marinere dem, og ikke mindst fersk og røget ål og laks kan han lide. Altså fisk på alle måder. Og som nævnt elsker han at indtage dem selv.
Niels Jørgen har både garn og ruser. Og Limfjorden er det primære fiskested; men Vejdybet ved Limfjordens udgang til Kattegat omkring ”Salt og Peber” var også tidligere et yndet fiskested for Niels Jørgen.
Hvis man skulle snakke om leveregler, så har Niels Jørgen kun en væsentlig: Overholde spisetiderne. Og det gør han.
Niels Jørgen slapper af i gode venners lag med en rom eller en whisky. Niels Jørgen laver også selv kryddersnaps, men han holder sig til en bjesk, der er god til sild.
Niels Jørgen er især god til to ting: Jeg er god til at lave mad. Og det er alt slags mad. Også sylte og henkoge madvarer. Alt inden for madlavning. Og så er jeg god til at snedkerere. Niels Jørgen er kendt for sit præsitionsarbejde.
Niels Jørgen har været formand for Mou Badmintonklub. Og han har siddet i bestyrelsen for Mou Idrætsforening. Niels Jørgen var med til at starte Mou Støtteforening op.
Tidligere var badminton en vigtig sportsgren for Niels Jørgen. Holdet fra Mou var i serie 1. Og i fodbold var Niels Jørgen en habil venstre ydreving. Og så var han god til at skyde mål på hjørnespark, hvilket er sket ikke så få gange gennem årene.
Gennem mange år var Niels Jørgen en af hovedkræfter i den årlige dilettant forestilling og revyforestilling til Fjordfesten. Overskuddet fra disse ting gik jo til Støtteforeningen. Det også var et hjertebarn for ham.
Niels Jørgen kunne fortælle mange gode historier fra sin tid som tjener i Hadsund, Egense, Sejlflod, Klarup og Mou, men det gemmer vi til en anden gang. – Oplevelser har jeg nok af, fortæller Niels Jørgen, og det tro vi gerne. Vi tager lige en enkelt med: - Hans Cortsen (den gamle) sad ofte på Hotel Hadsund og talte med en ejendomsmægler fra Hadsund. Han sagde til Niels Jørgen, ”Hvis Gudrun ringer skal du sige, at jeg lige er kørt”. I samme øjeblik ringede telefonen, og det var Gudrun. - Give mig lige Hans. Han er lige kørt, svarede Niels Jørgen. Kort Pause i Telefonen: - ”Niels Jørgen du må ikke lyve, LAD MIG FÅ HAM”! – Og det fik hun.
Hvordan var det at blive Mous Borger på så overbevisende afstemning? - Det var dejligt, men efter min mening er der mange andre, der kunne fortjene at blive hædret på den måde. Mange gør et stort arbejde for at Mou skal være et godt sted at bo. Og skal jeg slutte som brokker. Ja, så kunne jeg godt ønske at flere bakkede op om byens forskønnelse, slutter Niels Jørgen Abildgaard interviewet.
Bent Bundgaard
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 151 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.
Emne: Ro og Fordybelse i Lille Vildmose!
Ro og Fordybelse i Lille Vildmose!
Dokkedal: - En utrolig god oplevelse! Nu skal jeg jo ikke anmelde Koncerten hos Bodil Bach og Gert Hassing Nielsen i Dokkedal; men jeg kan give udtryk for min personlige opfattelse, og det er sjældent at man i den grad bliver betaget af stor musik. Marianna Shirinyan spillede Schumann og Chopin begge født i 1810.
Bodil Bach byder velkommen til Marianna Shirinyan en ung højgravid spinkel ung kvinde på 37 år, som kommer gående op gennem midtergangen i den lille koncertsal. Hun bliver modtaget med klapsalver. Hun sætter sig ved flyglet. Slår an. Og rummet fyldes med stor klavermusik i små to timer. Åndeløs tavshed mens hun spiller. Et godt publikum. Marianna Shirinyan gør meget ud af pauserne. De trækkes lidt. De helt stille øjeblikke, der gør musikken så intens. Hun er usædvanlig dygtig. En berigende oplevelse.
Marianna Shirinyan har boet i Danmark siden 2003. Hun er født i Armenien i 1973 og er uddannet som pianist i Armenien med efterfølgende studier i Hamburg og Lübech. I januar 2010 udkom hendes først CD med værker af Chopin.
Bent Bundgaard
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 147 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.
Jeg beskyttes af den gratis SPAMfighter til privatbrugere.
Den har indtil videre sparet mig for at få 147 spam-mails
Betalende brugere får ikke denne besked i deres e-mails.
Hent en gratis SPAMfighter her.
Salg af Mosbrovej 5 på kanten af Lille Vildmose
Det er midt nat. Det er 1. juli 2010. Det er midt sommer. Det er uge 26. Og det er næsten fuldmåne. Den står lysende klar over vor sommerhusgrund i Skellet. En skøn sommernat. Jeg er stået op for at skrive en blog om salget af vort hus i Høstemark. Vi har boet der i over 40 år. Pragtfuld ramme om vort liv med vore børn. Det var det første husmandssted i Høstemark, som blev nedlagt. I en trepartssalg blev noget af jorden køb af vor nabo, sælgeren beholdt engen, og vi købte bygningerne og 4-5 tønder land. Og der indrettede vi os.
Gennem årene blev det til mange aktiviteter. Det blev blandt andet til et Galleri og en butik, hvorfra der blandt andet blev solgt sølv- og ravsmykker. Der blev også lavet et atelier. Fotografering. Et dejligt sted at bo, og som sagt med mulighed for mange aktiviteter. Nu er vi blevet gamle og skal have stedet solgt. Det har været til salg i en måned. Og mig bekendt har der kun været en for at se på stedet. Ufattelig – selv taget tiden i betragtning. Mulighederne er mangfoldige. Der er hundrede-og-ti-tolv kvadrater meter udstillingslokale samt en dejlig butik på omkring 45 kvadratmeter. Det får man med. Kan bruges til erhverv, hvis man vil. Eller lave det om til stald for heste. Hvad vi blandt andet gjorde før vi byggede det om til et galleri.
Hans Cortsen i Mou har vores ejendom til salg.
Han er Statsaut. ejendomsmægler og bor på Aalborgvej 8, Mou, 9280 Storvorde. Og han kan kontaktes på Telefon: 98 31 15 77
Bent Bundgaard
P Tænk på miljøet før print af email
Mobile hjem. Faste hjem. Sommerhuse. I fremtiden vil vi have en større
frihed til at vælge, hvordan vi vil bo, og hvor vi vil bo. Og hvor længe vi
vil bo det samme sted. Der skal være mulighed for at flytte, også selv om
man ikke har fast bolig men et mobilt hjem.
Myndighederne vil vide hvor borgerne bor. Helt fint. Selvfølgelig skal
myndighederne vide det. Men det betyder ikke, at vi skal være stavnsbundne.
Og antallet af stavnsbundne bliver større og større. Og det skal vi gøre
noget for at forhindre. Blandt andet ved ikke at skabe flere stavnsbundne.
Vi skal indstille os til et mere flexibelt samfund. Der er mange mennesker,
der vil skifte den faste bolig uf med et mere flexibelt hus, for eksempel et
mobil hus. Enten på en blokvogn, der bliver transporteret til en
campingplads, eller på en bil, sådan at man er total uafhængig... Nej siger
samfundet. Nej siger kommunalbestyrelsen. Nej siger socialvæsenet. Men
hvorfor ikke? Vi ved ikke, hvor I er. Det skal vi vide. OK! Vi bruger
"Global Positioning System (GPS) der et system
<http://da.wikipedia.org/wiki/System> til navigation
<http://da.wikipedia.org/wiki/Navigation> overalt på jordens overflade og i
atmosfæren <http://da.wikipedia.org/wiki/Jordens_atmosf%C3%A6re> . Brugeren
af systemet anvender en GPS-modtager, der på baggrund af signaler fra
GPS-satellitter <http://da.wikipedia.org/wiki/Satellit> kan beregne
geografisk position og evt. højde over havets overflade. Altså soialvæsenet
ved time for time, dag for dag, uge for uge, måned for måned, hvor
pågældende bor. Altså et total overblik over hvor den pågældende person bor.
Altsom hvis pågældende boede i sit hus i kommunen. Vi må omstille os på en
ny tid. Med nye muligheder ikke med flere begrænsninger.
Bent Bundgaard
1. april – Skærtorsdag
