2005/12/30
2005/11/25
Ikke politik men AKKLIMATISERING
Gennem mange år har det været min opfattelse, at det politiske parti ikke længere eksisterer i Danmark. Sagt på en anden måde: inden for socialdemokraterne er der en spredning i opfattelse, der næsten spænder over hele det politiske rum. Der er yderliggående fra såvel venstre- som højrefløjen. Tilsvarende med Dansk Folkeparti, - dog ikke så udpræget som hos socialdemokraterne. Og det kan man se i alle partier. Vi beskæftiger os ikke med politik vi akklimatiserer os. Ja, vi tilpasser os de nye forhold, der opstå i vort samfund. Tilpasningsformen kan tage sig lidt forskelligt ud afhængigt af den person, der tager stilling til situationen og forholdet.
I Danmark handler det mere om personer end partier. Vi har set det sidst her ved kommunal- og regionsvalget.
Politisk kommentator Johannes Andersen fra Aalborg Universitets Center har sagt det ganske tydeligt i en omtale af Henning G. Jensens valg. Henning G. Jensen, der var og er borgmester i Aalborg. Han fik 10. flest personlige stemmer ved kommunalvalget i Danmark. Og hvad sagde og gjorde han for at få de mange stemmer: - Han gik fnisende gennem valgkampen uden at forholde sig politisk til noget som helst, efter Johannes Andersens opfattelse.
Alle de politisk opstillede var stort set enige om alle ”politiske” spørgsmål om skoler, miljø, plejecentre, ældre og så videre.
En anden ting: borgerne deltog ikke i valget, hverken til regionsrådene eller kommunalbestyrelserne. Ingen mødte op til valgmøderne. Jo, de få trofaste partisoldater, som stod for opstillingen af kandidaterne. Og de deltog i alle møderne. De samme mennesker kommer fra møde til møde. Læserbrevene var fra kandidaterne, der ville gøre opmærksom på sig selv. Kun ganske få andre, nærmest professionelle læserbrevsskribenter, deltog med indlæg.
Nej, politik er der ikke meget af mere - kun personer, der efter egen iscenesættelse går efter personlig position, penge og magt. Vi ser det meget tydeligt ved konstitueringerne. Og vi får jo kun kendskab til et eget lille antal konstitueringsaftaler, hvor såkaldte ”rævekager” bliver bagt. I dag gælder hverken en aftale, der er underskrevet eller et ord, der er givet. Man springer i målet for at få en plads i solen.
I Danmark handler det mere om personer end partier. Vi har set det sidst her ved kommunal- og regionsvalget.
Politisk kommentator Johannes Andersen fra Aalborg Universitets Center har sagt det ganske tydeligt i en omtale af Henning G. Jensens valg. Henning G. Jensen, der var og er borgmester i Aalborg. Han fik 10. flest personlige stemmer ved kommunalvalget i Danmark. Og hvad sagde og gjorde han for at få de mange stemmer: - Han gik fnisende gennem valgkampen uden at forholde sig politisk til noget som helst, efter Johannes Andersens opfattelse.
Alle de politisk opstillede var stort set enige om alle ”politiske” spørgsmål om skoler, miljø, plejecentre, ældre og så videre.
En anden ting: borgerne deltog ikke i valget, hverken til regionsrådene eller kommunalbestyrelserne. Ingen mødte op til valgmøderne. Jo, de få trofaste partisoldater, som stod for opstillingen af kandidaterne. Og de deltog i alle møderne. De samme mennesker kommer fra møde til møde. Læserbrevene var fra kandidaterne, der ville gøre opmærksom på sig selv. Kun ganske få andre, nærmest professionelle læserbrevsskribenter, deltog med indlæg.
Nej, politik er der ikke meget af mere - kun personer, der efter egen iscenesættelse går efter personlig position, penge og magt. Vi ser det meget tydeligt ved konstitueringerne. Og vi får jo kun kendskab til et eget lille antal konstitueringsaftaler, hvor såkaldte ”rævekager” bliver bagt. I dag gælder hverken en aftale, der er underskrevet eller et ord, der er givet. Man springer i målet for at få en plads i solen.
2005/11/06
Spurvehøgen og Ingo
Min gode ven, Ingo Pedersen, der er radikal kandidat til byrådet i Det Nye Aalborg, har fået besøg af en spurvehøg, som har taget bolig i hans garage. Den vil ikke forlade matriklen i Egense.
Ingo Pedersen tager det som et tegn ”fra himmelen”. Han er overbevist om, at sådan en fri fugl - som spurvehøgen - kommer ikke uden grund.
– Den har selv opsøg mig for at gøre opmærksom på, hvor vigtig naturen er. Og jeg forstår den godt. Vi skal gøre alt for at have så store frie naturarealer som muligt. Den Lille Vildmose skal naturligvis være en af Danmarks Nationalparker. Vi skal ikke glemme det i valgkampen.
- Det er ikke almindeligt at få besøg af en rovfugl, som ikke vil forlade ens matrikel. Den kan flyve, når den vil. Og når jeg prøver at lukke den ud, så kommer den tilbage efter en kor flyvetur. Og så sætter den sig oven på pillefyret, hvor der er varmest. Men oftest skal den lige sidde en kort stund oven på mit hoved, førend den sætter sig til ro.
Ingo Pedersen fodrer den med kyllingelever, som han ruller i fjer fra redekassen i hønsehuset, for at lære den at spise fugle. Men den vil helst have maden uden fjer.
Jeg håber, at Ingo får et godt valg…
Bent Bundgaard
Ingo Pedersen tager det som et tegn ”fra himmelen”. Han er overbevist om, at sådan en fri fugl - som spurvehøgen - kommer ikke uden grund.
– Den har selv opsøg mig for at gøre opmærksom på, hvor vigtig naturen er. Og jeg forstår den godt. Vi skal gøre alt for at have så store frie naturarealer som muligt. Den Lille Vildmose skal naturligvis være en af Danmarks Nationalparker. Vi skal ikke glemme det i valgkampen.
- Det er ikke almindeligt at få besøg af en rovfugl, som ikke vil forlade ens matrikel. Den kan flyve, når den vil. Og når jeg prøver at lukke den ud, så kommer den tilbage efter en kor flyvetur. Og så sætter den sig oven på pillefyret, hvor der er varmest. Men oftest skal den lige sidde en kort stund oven på mit hoved, førend den sætter sig til ro.
Ingo Pedersen fodrer den med kyllingelever, som han ruller i fjer fra redekassen i hønsehuset, for at lære den at spise fugle. Men den vil helst have maden uden fjer.
Jeg håber, at Ingo får et godt valg…
Bent Bundgaard
2005/11/03
Boligudvalget 17 medlemmer
Boligudvalget 17 medlemmer og stedfortrædere
2005-06 – Valgt onsdag 5. oktober 2005,
Dette er meget rart at vide, hvem der sidder og træffer beslutninger om lejernes penge. Derfor denne liste på min BLOG. Dette kunne være rart at vide, hvor mange af dem, der personligt havde kendskab til den almene sektor.
Valgt blev:
1 Inge-Lene Ebdrup (V) vinle@ft.dk Aalborg
2 Michael Aastrup Jensen (V) michael.aastrup@ft.dk
3 Kurt Kirkegaard Jensen (V) www.kurtkirkegaard.dk
4 Britta Schall Holberg (V) britta.holberg@ft.dk
5 Søren Pind (V) soren.pind@ft.dk
6 Anita Knakkergaard (DF) anita.knakkergaard@ft.dk Aalborg
7 Mia Falkenberg (DF) dfmifa@ft.dk
8 Jakob Axel Nielsen (KF) jakob.nielsen@ft.dk Aalborg
9 Allan Niebuhr (KF) allan.niebuhr@ft.dk
10 Lissa Mathiasen (S) lissa.mathiasen@ft.dk
11 Rasmus Prehn (S) rasmus.prehn@ft.dk Aalborg
12 Jytte Andersen (S) sjyan@ft.dk
13 Hüseyin Arac (S) huseyin.arac@ft.dk
14 René Skau Björnsson (S) rene.bjoernsson@ft.dk
15 Charlotte Fischer (RV) charlotte.fischer@ft.dk
16 Morten Homann (SF) morten.homann@ft.dk
17 Frank Aaen (EL) frank.aaen@ft.dk
Til stedfortrædere for: 1-5 Marion Pedersen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V)
6-7 Colette L. Brix (DF) Kim Christiansen (DF)
8-9 Henriette Kjær (KF) Carina Christensen (KF)
10-14 Carsten Hansen (S) Christine Antorini (S)
15 Morten Østergaard (RV)
16 Holger K. Nielsen (SF)
17 Mette Frederiksen (S)
Formand: Lissa Mathiasen (S)
Næstformand: Jakob Axel Nielsen (KF)
2005/11/01
Frugtkompagniet nyetaberet Virksomhed
Mou: - En af Danmarks stærkeste kvinder, Tina Hansen, og hendes mand, Johnny Porsborg har, hjemme fra spisebordet i privatboligen i Mou, etableret en ny virksomhed: Frugtkompagniet. Tina har et års tid gået og puslet med tanken. I december 2004 under en julefrokost, da de sad og knækkede nødder, fremlagde hun ideen for gode venner. Ideen faldt i god jord. Ideen var plantet.
Nu er den realiseret.
– Alfa og omega er, at vi leverer kvalitetsfrugt og grøntsager til såvel private, dagplejere, børnehaver, skoler, institutioner og firmaer, fortæller Tina Hansen.
Den nye virksomhed i Mou satser meget på salg over nettet. Der kan selvfølgelig også bestilles kasser over telefonen. Fra firmaets hjemmeside kan man vælge mellem mange muligheder for leverancer direkte til døren. Der er flere såkaldte basiskasser: en ren frugtkasse, der indeholder mindst fem forskellige frugter. De vil variere uge for uge. Der er en frugtkasse med endnu flere forskellige frugter med færre af hver art. Der er en frugt- og grøntsagskasse med sæsonens mest almindelige frugter og grøntsager. Og så er der en kasse udelukkende med grøntsager. – De forskellige standardkasser er altid tilpasset sæsonen, derved får kunderne altid mest for pengene, fortæller Johnny Porsborg.
Desuden kan kunderne altid sammensætte deres egen kasse ud fra alle de frugter og grøntsager, der er nævnt på hjemmesiden.
Frugtkompagniet har her ved opstarten 12-14 faste kunder, der har bundet sig til levering af frugt og grøntsager en gang om ugen og en længere leveringstid.
Aktionsradien er i øjeblikket fra Mou som udgangspunkt til Nørresundby.
Hver uge laver Tina Hansen en opskriftskasse, der er baseret på fire personer.
Tina fortæller om baggrunden for ideen: - Vi blev godt trætte af, at når vi skulle købe frugt og grønt, gjorde vi det tit tre og fire gange om ugen. Det var nødvendigt for at børnene kunne have frisk frugt med i skolen i madkassen.
– Vi lever jo i en travl tid, siger Tina Hansen, - Og her kan man foretage sine bestillinger i en sen nattetime, tidligt om morgenen, i en pause på arbejdet. Det bedste er måske, at den enkelte kan designe sin egen frugt- og grøntkasse: Hvad skal vi have at spise i næste uge? Hvad skal bruges af grøntsager? Hvad skal vi have af frugter? Og så bliver alt leveret ved døren.
Alle varer, der leveres til Frugtkompagniet, kommer fra Gaza i Aalborg. Og der er udkørsel med levering tirsdag og torsdag. Men Johnny Porsgaard og Tina Hansen håber selvfølgelig at over tid bliver der udkørsel hver dag.
Johnny Porsborg (39) er sælger af blomster og brugskunst, og forsætter indtil videre med sit salgsarbejde. Tina Hansen (32) stopper sit nuværende arbejde 31. oktober for at lægge alle kræfter i oparbejdelse af firmaet Frugtkompagniet. Der satses 100 % på ideen, som de tror på er bæredygtig.
Stærk kvinde
Tina Hansen er 173 centimeter høj og vejer 70 kilo. Hun begyndte vægtløftning i november 2000, da vejede hun stort set det samme som i dag; men i dag er meget af kropsvægten muskler og ikke fedt, derfor passer Tina tøj, som da hun kun vejede 50 kilo. Det sidder altså på en anden måde i dag. Fedtmassen er blevet til muskelmasse, som ikke fylder så meget. Tina er uddannet på Danmarks Trænerskole og kan undervise i fysisk træning til samtlige idrætsgrene.
Tina er vægtløftningsinstruktør, Aerobic-instruktør og styrketræningsinstruktør.
Tina Hansen, der deltog i Europamesterskaberne i Kiev i foråret 2004, sluttede med den bedste danske placering.
Nu er den realiseret.
– Alfa og omega er, at vi leverer kvalitetsfrugt og grøntsager til såvel private, dagplejere, børnehaver, skoler, institutioner og firmaer, fortæller Tina Hansen.
Den nye virksomhed i Mou satser meget på salg over nettet. Der kan selvfølgelig også bestilles kasser over telefonen. Fra firmaets hjemmeside kan man vælge mellem mange muligheder for leverancer direkte til døren. Der er flere såkaldte basiskasser: en ren frugtkasse, der indeholder mindst fem forskellige frugter. De vil variere uge for uge. Der er en frugtkasse med endnu flere forskellige frugter med færre af hver art. Der er en frugt- og grøntsagskasse med sæsonens mest almindelige frugter og grøntsager. Og så er der en kasse udelukkende med grøntsager. – De forskellige standardkasser er altid tilpasset sæsonen, derved får kunderne altid mest for pengene, fortæller Johnny Porsborg.
Desuden kan kunderne altid sammensætte deres egen kasse ud fra alle de frugter og grøntsager, der er nævnt på hjemmesiden.
Frugtkompagniet har her ved opstarten 12-14 faste kunder, der har bundet sig til levering af frugt og grøntsager en gang om ugen og en længere leveringstid.
Aktionsradien er i øjeblikket fra Mou som udgangspunkt til Nørresundby.
Hver uge laver Tina Hansen en opskriftskasse, der er baseret på fire personer.
Tina fortæller om baggrunden for ideen: - Vi blev godt trætte af, at når vi skulle købe frugt og grønt, gjorde vi det tit tre og fire gange om ugen. Det var nødvendigt for at børnene kunne have frisk frugt med i skolen i madkassen.
– Vi lever jo i en travl tid, siger Tina Hansen, - Og her kan man foretage sine bestillinger i en sen nattetime, tidligt om morgenen, i en pause på arbejdet. Det bedste er måske, at den enkelte kan designe sin egen frugt- og grøntkasse: Hvad skal vi have at spise i næste uge? Hvad skal bruges af grøntsager? Hvad skal vi have af frugter? Og så bliver alt leveret ved døren.
Alle varer, der leveres til Frugtkompagniet, kommer fra Gaza i Aalborg. Og der er udkørsel med levering tirsdag og torsdag. Men Johnny Porsgaard og Tina Hansen håber selvfølgelig at over tid bliver der udkørsel hver dag.
Johnny Porsborg (39) er sælger af blomster og brugskunst, og forsætter indtil videre med sit salgsarbejde. Tina Hansen (32) stopper sit nuværende arbejde 31. oktober for at lægge alle kræfter i oparbejdelse af firmaet Frugtkompagniet. Der satses 100 % på ideen, som de tror på er bæredygtig.
Stærk kvinde
Tina Hansen er 173 centimeter høj og vejer 70 kilo. Hun begyndte vægtløftning i november 2000, da vejede hun stort set det samme som i dag; men i dag er meget af kropsvægten muskler og ikke fedt, derfor passer Tina tøj, som da hun kun vejede 50 kilo. Det sidder altså på en anden måde i dag. Fedtmassen er blevet til muskelmasse, som ikke fylder så meget. Tina er uddannet på Danmarks Trænerskole og kan undervise i fysisk træning til samtlige idrætsgrene.
Tina er vægtløftningsinstruktør, Aerobic-instruktør og styrketræningsinstruktør.
Tina Hansen, der deltog i Europamesterskaberne i Kiev i foråret 2004, sluttede med den bedste danske placering.
Mikkels tur til USA
Mikkels tur til USA 2005
Bælum: - Mikkel Alban Jensen er elev på Yggdrasil. Og han har sammen med sin lærer Morten Sarvig været på studieophold i Chicago, USA. Turen foregik med flyver til Kastrup, derfra over Paris til Chicago. En flyvetur på 15 timer. Der er en flot arkitektur i Chicago. Med nogle specielle skyskrabere, der gør byen interessant. Ellers er Chicago måske bedst kendt i Danmark for gangsteren Al Capone, filmen Blues Brothers og det legendariske basketbold hold Chicago Bulls.
Mikkel Alban Jensen og Morten Sarvigs udgangspunkt var ”The international Hostle”, beliggende i den nordlige del af Chicago i forstaden Grandville. Denne bydel er et universitetsområde, et behageligt område at færdes i, og så var der kun 5 minutters gang til Lake Michigan.
Mikkel er ret god til mundtlig engelsk, han fik et tital i 9. klasse, men den første uge i USA skulle han lige vende øret og munden til at mærke den amerikanske accent. – Men så var det på plads. Og jeg missede ikke ret meget selv om de talte lynhurtigt. Jeg kunne godt følge med. De var alle sammen flinke og venlige. Og det var et pragtfuldt musikalsk miljø, hvor spontant spil kunne opstå, når en sad og klimpede på et instrument. Når man er sådan et sted får man helt klart lyst til at spille mere. Jeg fik megen inspiration.
- Det giver også meget at høre på andre, der er meget dygtigere end en selv. Det giver mig lyst til at arbejde meget mere med musik og guitaren, fortæller Mikkel.
Mikkel Alban Jensen har nu været treogethalvt år på Yggdrasil. Han er seksten år. Han havde aldrig spillet på noget instrument, da han kom på Yggdrasil. Det interesserede ham overhovedet ikke.
Indtil nu har han spillet på en guitar, der er blevet stillet til rådighed på skolen. Men nu har han sin egen. Han købte en god guitar i USA, derover var en god guitar noget billigere end en tilsvarende her i Danmark, hvor man skulle give næsten dobbelt så meget. Mikkels nye guitar af mærket Tayler, blev købt i Guitar Center, hvor han blandt de ansatte hurtigt blev kendt som Michael.
Mikkel Alban Jensen fortæller: - Musik har noget med følelser at gøre. Når jeg har siddet og spillet en times tid, bliver jeg helt varmt i hovedet. Når man spiller drømmer man om at blive en helt. Og det gør jeg også. Jeg vil gerne blive berømt. Jeg ville gerne kunne leve af min musik,
Nogle gange når Mikkel og Morten var færdige med deres undervisningstimer på skolen. – Kunne vi godt sidde og ”jamme” i en time inden vi gik hjem, fortæller Mikkel. – Skolen havde også en rigtig god atmosfære, alle sagde hej. Og nogle gange sad jeg og spillede med andre. som jeg lige havde mødt og udvekslede tunes (melodier) med. Jeg fik også mange gode venner. Og dem har jeg helt klart tænkt mig at holde kontakten med.
Mikkel mødte foruden mange amerikanere andre guitar-interesserede fra Irland, Storbritannien, Tyskland, Belgien og Tyrkiet (en pige). De mødte også et ungt par på flugt fra det orkanramte New Orleans.
Skolen ”Old Town of Folk Music” har til huse i et nedlagt bibliotek, som har mellem 4000 – 5000 tilmeldte elever i hver sæson. Primært amerikanske elever.
Mikkel havde blandt andet undervisningstimer i blues, jazz, folk, irisk, bluegrass og flatpicking.
Nogle af de timer Mikkel og Morten fulgte inkluderede blandt andet Django Guitar styles, Delta Blues, Western Swing, Honky Tonk og Nashville Guitar.
Mikkel fortæller: - Lærerne var rigtige flinke. Og de gav masser af ny inspiration til mit guitarspil.
Jeg havde omkring 4-5 timer undervisning hver dag. Og så havde jeg også to gange toogenhalv times privat undervisning hos Chris Walz, og i privatundervisningen arbejdede vi specielt med genren flatpickin.
Derudover tilbød skolen et hav af koncerter og workshops for alle interesserede. Blandt andet temadage i Bob Dylan, Rolling Stones og Niel Young.
Til sidst skal nævnes siger Mikkel: - På vej hjem sad vi i lufthavnen ved siden af John MC Enroe, som også havde sin guitar med.
En virkelig god tur.
Ritt Bjerregaards SYV Søjler
Ritt Bjerregaards SYV SØJLER
Ritt vil skabe en ny non-profit fond, hvis væsentligste opgave skal være at realisere 5000 billige boliger i København over de næste fem år /huslejen må ikke overstige 5000 kroner om måneden).
Ritts syv søjler:
Dette lyder godt. Det er nærmest fantastisk. – Stop klynkeriet. Efter valget skal vi alle i arbejdstøjet, siger Ritt Bjerregaard.
Jeg klynker ikke. Men der er tale om at bygge ”fattigmandsboliger”. Hvem vil bo i dem? Hvem vil bo i moderne nybygget ”slum”?
Arbejdslønnen til kommunens folk, bygherrens teknikere og rådgivere, og ikke mindst lønnen til de håndværkere, der skal opføre boligerne bliver ikke mindre, fordi man får en non-profit fond til at opføre 5000 boliger. Selv gennemindustrialiserede standardiserede bygningselementer koster penge.
I hele hovedstadsområdet stiger arbejdslønnen yderligere i de kommende år.
Skal non-profitfonden stå for udlejning, salg og drift.
Der skal laves ny lovgivning på området, hvis Ritts lavtflyvende planer om 5000 billige boliger i København skal blive til noget.
Skal de 5000 boliger opføres på arealer i København til de nuværende grundpriser? Kan de andet?
Jeg ved ikke, hvor mange der skal i arbejdstøjet efter valget, og hvor længe de skal arbejde hårdt, førend de syv søjler kan blive realiseret.
Drop ideerne om de billige boliger. De dur ikke! Erkend at det var en valgjoke. Og sig det - og lad os komme videre med noget der kan realiseres.
København trænger virkeligt til mange nye udlejningsboliger, som folk gerne vil bo i.
Ritt vil skabe en ny non-profit fond, hvis væsentligste opgave skal være at realisere 5000 billige boliger i København over de næste fem år /huslejen må ikke overstige 5000 kroner om måneden).
Ritts syv søjler:
- Der skal bygges non-profit.
- Gen-industrialisere byggeriet (moderne standardisering: hvor bad, vvs, vinduer og andre bygningskomponenter går igen fra byggeri til byggeri).
- Samlet udbud på 5000 boliger (det vil efter Ritt give bedste pris for såvel arbejde som byggematerialer).
- En basisbolig med køkken og bad – resten skal man selv klare.
- Stram organisation (hos kommune, hos bygherren og byggerådgivningen, og i selve byggefasen).
- Finansiering – den historiske lave rente skal udnyttes; men der skal også være en finansieringsmodel, der gør det muligt ar politimanden, sygeplejersken og håndværkerne både får mulighed for at købe eller leje sin bolig.
- Beboerens egen indsats – vedligeholdelse og rengøring. Det holder driftsomkostningerne nede.
Dette lyder godt. Det er nærmest fantastisk. – Stop klynkeriet. Efter valget skal vi alle i arbejdstøjet, siger Ritt Bjerregaard.
Jeg klynker ikke. Men der er tale om at bygge ”fattigmandsboliger”. Hvem vil bo i dem? Hvem vil bo i moderne nybygget ”slum”?
Arbejdslønnen til kommunens folk, bygherrens teknikere og rådgivere, og ikke mindst lønnen til de håndværkere, der skal opføre boligerne bliver ikke mindre, fordi man får en non-profit fond til at opføre 5000 boliger. Selv gennemindustrialiserede standardiserede bygningselementer koster penge.
I hele hovedstadsområdet stiger arbejdslønnen yderligere i de kommende år.
Skal non-profitfonden stå for udlejning, salg og drift.
Der skal laves ny lovgivning på området, hvis Ritts lavtflyvende planer om 5000 billige boliger i København skal blive til noget.
Skal de 5000 boliger opføres på arealer i København til de nuværende grundpriser? Kan de andet?
Jeg ved ikke, hvor mange der skal i arbejdstøjet efter valget, og hvor længe de skal arbejde hårdt, førend de syv søjler kan blive realiseret.
Drop ideerne om de billige boliger. De dur ikke! Erkend at det var en valgjoke. Og sig det - og lad os komme videre med noget der kan realiseres.
København trænger virkeligt til mange nye udlejningsboliger, som folk gerne vil bo i.
2005/10/31
2005/10/30
Borgmester i København
Klaus Bondam & Muhammed Aslam
Klaus Bondam
Borgmester i København -
Helt fint. Jeg kan godt lide ham. Højskolemand. Det betyder noget for mig. Formand for Krogerup Højskole. Medlem af DR’s hovedbestyrelse.
Jeg har aldrig lagt mærke til ham som skuespiller. Det fortæller måske noget om mig. Jeg har heller ikke set ham danse. Nu er den tid, hvor han spiller skuespil, vel også forbi. Så jeg kommer heller ikke til at opleve det i fremtiden. MEN jeg har faktisk fulgt ham siden han blev valgt ind i Borgerrepræsentationen i Københavns kommune 2001.
Fra radikale i København har jeg hørt kritik af ham, fordi han var populistisk. Måske har det også haft lidt at gøre med
Klaus Bondams måde at spørge ind på problemkomplekset ”Mjølnerparken”, viste mig en dybt interesseret politiker, der spurgte for at få viden, der kunne bruges politisk. Ikke kun viden for videns egen skyld men til aktiv anvendelse i Københavnsk politik.
Klaus Bondams alder (41) er en dynamisk alder. Jeg vil godt satse meget på ham. Hans politiske læretid er over. Jeg tvivler ikke på, at han kan løfte radikale tanker og mærkesager på Københavns Rådhus. Han har meget at leve op til. Og jeg tror, at han kan gøre det.
Der er meget skuespil i politisk. Der er megen dramatik. Men det er han uddannet til, så mon han ikke overlever selv de mest dramatiske intriger.
Det er let at komme i kontakt med
Han opfordrer folk og fæ til at gøre det. Jeg har gjort det. Og haft glæde af det.
Og jeg kan kun opfordre andre til at gøre det.
2005/10/29
Verden uden zionismen
Sæt dette i relation til Jyllands Posten og tegningerne af Profeten Muhammed.
Udgangspunkt: Der skal skrives en bog. Kåre Bluitgens har problemer med at finde en tegner, der skal illustrere bogen. Han skulle have spurgt omkring 40. Ingen tør tegne, fordi man er bange for repressalier. Tretten muhamedanske ambassader i Danmark reagerer på Jyllands Postens tegninger af. Og de kræver, at Danmarks statsminister skal tage affære over for Jyllands Posten. Han afviser. Og han afviser at ville mødes med ambassadørerne om sagen. Flot gjort hr. statsminister. Der har været mange gode indlæg i pressen om denne sag. Selv Uffe Ellemann Jensen har skrevet en god artikel. Hvor man mindes sin gamle kloge fars ord om ytringsfriheden.
Men tilbage til overskriften: Verden uden zionismen. Irans præsident, MAHMOUD AHMADINEJAD: - Israel skal slettes fra verdenskortet. Mine ord er helt og holdent det iranske folks ord! Og præsidenten mener, uanset den markante kritik, der er fremført af hans udtalelser, at hans ord er ”rigtige og retfærdige”. Og kritikken ”har ingen validitet”. (Kilde Ritzau)…
Der er en direkte linje til ayatollah Ruhololah Khomeini, der startede og gennemførte den iranske revolution i Iran. Det var den samme ayatollah der indførte al-Quds-dag i 1979, der skulle være en årlig demonstration mod Israel den sidste fredag i ramadanen. En årlig demonstration for at kunne tilintetgøre Israel og befri Jerusalem (al-Quds).
Al-Quds-demonstrationen er udtryk for rendyrket had. Og præsidenten for Iran tilslutter sig dette, uanset om han bøjer sig for verdens opinionens krav.
Det er ikke underligt, at mange unge mennesker bliver forført til at gøre afskyelige ting i Allahs navn.
Dokumentation: "I invite Muslims all over the globe to consecrate the last Friday of the holy month of Ramadhan as 'Quds Day' and to proclaim the international solidarity of Muslims in support of the legitimate rights of the Muslim people of Palestine." Imam Khomeini, Ramadhan 1399AH (August 1979)…
Dokumentation: Announcement of International Quds Day
In the Name of God, the Compassionate, the Merciful
For many years, I have been notifying the Muslims of the danger posed by the usurper Israel which today has intensified its savage attacks against the Palestinian brothers and sisters, and which, in the south of Lebanon in particular, is continually bombing Palestinian homes in the hope of crushing the Palestinian struggle. I ask all the Muslims of the world and the Muslim governments to join together to sever the hand of this usurper and its supporters. I call on all the Muslims of the world to select as Quds Day the last Friday in the holy month of Ramadan - which is itself a determining period and can also be the determiner of the Palestinian people’s fate - and through a ceremony demonstrating the solidarity of Muslims world-wide, announce their support for the legitimate rights of the Muslim people.
I ask God Almighty for the victory of the Muslims over the infidels.
Imam’s message announcing Quds Day, dated 7 August 1979 (16 Murdad 1358 AHS).
http://www.irib.ir/worldservice/imam/palestin_E/10.htm
2005/10/25
.jpg)
Bob Dylan i Aalborg 22. okt 2005
Forud for koncerten i Gigantium var der et powerpointshow om Bob Dylan - mennesket, legenden og Kristendommen på Nordjyllands Kunstmuseum af sognepræst Steen Thomsen.
Steen Thomsen talte om den levende legende - Bob Dylan, der på den ene side var et levn fra en for længst svunden tid men afgørende tid og på den anden side stadig i vigør og lige aktuel.
Steen Thomsen: - I Bob Dylans univers har det religiøse altid spillet en rolle - hans jødiske rødder fornægter sig ikke, ligesom hans dramatiske møde med kristendommen har affødt sange eller måske endda salmer, hvori det moderne søgende og skrøbelige mennekse kan spejle sin tilværelse.
2005/10/24
På vej ind i et samfund, som jeg ikke ønsker
Hvad er der blevet af hensynet og omsorgen for de svageste i vort samfund:
De ældre, de fremmede, de arbejdsløse, alle de mange, der uden egen skyld er havnet på samfundets nederste hylde.
I gamle dage kaldte vi det socialgruppe fem.
Nu er 5-gruppen kommet tilbage i integrationspakken…
Vi er tilsyneladende på vej væk fra den solidaritet, der har kittet vort samfund sammen, og faktisk gjort det til et af de bedste i verden. Det er uhyre trist, hvis dette er og bliver et resultat af globaliseringen.
Jeg kan ikke acceptere at det går den vej.. - Alt for meget er på spil i Danmark, hvis vi ikke får vished om dette. Nogen forskere siger, at vi er ved at opgive solidaritetsprincippet. Andre siger, at det grundlæggende princip ikke har ændret sig. Danskerne tager stadigvæk hånd om de svageste.
Hvorfor stiger antallet af mennesker, der ligger under EU’s fattigdomsgrænse?
Hvorfor er flere og flere og flere unge (og ældre) ligeglade med andre, og kun tænker på enes egen situation. ”Bare jeg scorer kassen, så er det ligegyldigt med andre!”
Kan det være rigtigt, at et ægtepar på kontanthjælp, hvor den ene ikke kan (må man gå ud fra) udføre 300 timers arbejde på to år, skal miste sin kontanthjælp? Hvad så? Dem der siger, at vedkommende bare kan finde et arbejde, har stukket hovedet ind i hampen. Og er ude af stand til at se realiteterne i øjnene.
Dette lovforslag skulle ramme et meget stort antal mennesker. Jeg har set tallet 50.000 kontanthjælpsmodtagere.. MEN det er nok overdrevet, vil tilhængerne af lovforslaget sige, for det er jo LO, der har beregnet det.
Når man ser sig om i samfundet. Når man taler med mennesker, der har problemerne tæt inde på kroppen. Når man læser aviser. Når man ser på statistikker. SÅ kan man ikke være i tvivl: Vi bevæger os i en forkert retning..
Det betyder, at mange vil blive født ind i bundet fattigdom.
Det betyder social uro.
Det betyder vold, der vil vokse og brede sig i samfundet. Ustabilitet.
Et samfund i splid med sig selv, det er, hvad vi er på vej ind i.
Et samfund opsplittet i enklaver, hvor de enkelte grupper ikke har noget med hinanden at gøre. Vi ser det mest i København endnu. Men sådan vil det også komme andre steder i Danmark. Man kan leve i sin enklave uden at have kontakt med ”fattigrøvene”, de fremmede og de gamle.
Et samfund som jeg ikke ønsker.
Jeg ønsker et samfund,
hvor vi tager hånd om de svageste,
hvor vi skaber gode rammer om deres personlige vækst.
Det kan ikke andet end at være til gavn for vort fælles liv med hinanden..
Telefon: +45 20 11 04 22
www.bund-gaard.dk
2005/10/22
Hvornår brækker Socialdemokratiet midt over?
Næstformanden i den socialdemokratiske gruppe på Christiansborg, Henrik Sass
Det rammer tilbage på ham og socialdemokratiet med fuld styrke.
Det er tydeligt for alle i dag, at socialdemokratiet er ude af balance.
De vakler derudad – mod bruddet.
Hvis vi nu leger lidt med ordet. Uden at se på dets egentlige betydning: en person som ved en let påvirkning alt for hurtigt forandrer humor.
Ulige betyder: som ikke er ensartet eller jævnbyrdigt fordel.
Og Vægtig betyder: som virker tung.
Så påstår jeg at vi har to grupper, der er ulige-vægtige, og som bekæmper hinanden på alle fronter, både i det skjulte og til tider i fuld projektørlys fra alle sider. Og det rejser spørgsmålet: Hvornår brækker partiet over?
Tilsyneladende er det kun et spørgsmål om tid!
Og det bliver mere og mere tydeligt, at mange i Folketinget ikke sætter sig godt nok ind i sagerne; således har Irene Simonsen klædt Henrik Sass Larsen af til skindet ved at dokumentere, at han ikke ved, hvad han taler om i forbindelse med afstemningen om integrationspakken.
2005/10/21
2005/05/30
Snoopy som "Computational cubism" art.
Gary Witus, Turing Associates, Inc. besøgte Snoopy Witus´s hjemmeside. Han bearbejdede et billede af den, som så blev til, hvad Gary kalder: "computational cubism" art.
Brev til Snoopy Witus
Computational Art
Det hænder, at min dejlige hund, Snoopy Witus, får besøg på sin hjemmeside. Og det hænder, at nogen sender den en hilsen. Sådan også her for forleden dag, da Gary Witus, Turing Associates, Inc. besøgte Snoopy. Han bearbejdede et billede af den, som så blev til, hvad Gary kalder: "computational cubism" art.
Gary Witus er født 20 Nov 1953, Detroit, MI., USA. Gift med Belinda Jean BICKNELL, de har to børn Lillian Ann WITUS og Nathan Alexander WITUS.
Gary fortæller i et brev, at alle i USA, der hedder Witus, Wittus, Whitus er i familie med hinanden.
Gary har én gang været i Danmark og han fortæller blandt andet, at siden han smagte dansk wienerbrød har han ikke kunne nyde andet wienerbrød. København tiltalte ham meget.
En kontakt af denne art åbner op for andre ting.
Jeg har været ude på nettet for at søge efter "computational cubism" art. Og har fundet mange interessante sider.
Jeg har nu en halv nat studeret ”Computational Art” – yderst spændende.
Skriv ”Computational Art” på en søger og du kan selv se.
Det er en spændende verden vi lever i med mange forskellige indfaldsvinkler til den.
Tak til Gary for hans breve til Snoopy Witus.
“Cubism” 1905-1939 “Art is made to disturb. Science reassures.”
“Reality only reveals itself when it is illuminated by a ray of poetry.”
(Picasso was once accosted on a train by a stranger who recognized him. The stranger complained: Why couldn't he draw pictures of people the way they actually were? Why did he have to distort the way people looked? Picasso then asked theman to show him pictures of his family. After gazing at the snapshot, Picasso, replied, "Oh, is your wife really that small and flat?“
Michio Kaku- Hyperspace: a Scientific Odyssey Through - Parallel Universes, Time Warps, and the 10th Dimension, 1984)
2005/05/22
Falken Luna har sammen med falkoner Frank Skaarup underholdt på Vildmosegaard i Lille Viuldmose lørdag 21. maj 2005
Posted by Hello
Folkelig Opbakning - ikke religionskrig!
Husk folkelig opbakning - skriver lederskribenten fredag 20. maj, Det er vigtigt i forbindelse med en Nationalpark i Nordjylland.
Lederskribenten starter med at konstatere, at der er mangel på kommunikation i den ene lejr, og en uheldig mangel på at holde tingene adskilt i den anden lejr. Den ene lejr er åbenbart Vildmoserådet. Den anden lejr er landmændene.
Jeg tror ikke, at der er noget andet nationalpark-projekt i Danmark, der er blevet orienteret så meget om, som Lille Vildmose-projektet. God information og mange muligheder for kommunikation. Der er orienteret på møder. I ugentlige meddelelser i lokal-pressen. På ekskursioner i mosen. Debatmøder. I radioudsendelser. På Nettet. (Skriv ”Lille Vildmose-projekt” på AltaVista søgemaskinen og du får 7.800 hits. Skriv ”Lille Vildmose” og du får 32.500 hits). Og i Nordjyske har der været et stort antal meget informative artikler om Lille Vildmose som Nationalpark.
Uanset hvad man siger, så er det ganske få landmænd, der har skabt denne situation. De har mod bedre vidende været med til at putte grus i maskineriet. Begavede folk, der meget vel ved, hvad fredningssagen er, og hvem der har ansvaret for den. Og de ved også, hvad Natura 2000 og Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne under Natura 2000 betyder for Lille Vildmoseområdet. De har ikke været u-vidende om disse forhold. Men de bruger Nationalpark-projektet til at få fokus på deres egne problemer. Skræmmekampagne af værste skuffe.
Antallet af underskrifter betyder i denne sammenhæng ikke meget, det er jeg enig med lederskribenten i. Men det betyder noget at lokalbefolkningen tager til genmælde mod de få aggressive bønder, der ter sig, som om de bestemmer over, om der skal være en nationalpark eller ej.
Den underskriftsindsamling, der finder sted i lokalområdet, finder sted på en højst interessant måde. Der er ingen, der går fra dør til dør, og nærmest tvinger folk til at skrive under. Denne underskriftsindsamling foregår ved en aktiv handling fra mange mennesker. En sidder ved damefrisøren. De kommer til at tale om Lille Vildmose som Nationalpark. Det er en god ide. De vil gerne skrive under. Hvor gør man det? De må selv skaffe en liste. Og gør det. – Sådan er underskrifterne blevet indsamlet. Man ringer om at få en liste tilsendt. Andre skriver en mail. Igen andre henter den på en hjemmeside. Og hver gang er det en aktiv handling fra nogen, der vil gøre noget for, at der kommer en Nationalpark i Lille Vildmose.
Der er IKKE tale om selvbestaltet folkeafstemning, men om en Folkelig Opbakning til en Nationalpark i Lille Vildmose. Ingen skal være i tvivl om, at lokalbefolkningen ønsker Nationalparken, fordi det er godt for naturen, og fordi det kan blive et særdeles godt aktiv for lokalområdet og for Nordjylland som helhed.
2005/05/06
For en Nationalpark i Lille Vildmose
Jeg bor på kanten af Portlandsmosen, den nordlige del af Lille Vildmose, lige ved siden af Høstemark Skov. Der er ikke et hus syd for os førend man kommer til Øster Hurup, Solbjerg og Smidie.
Mosen har været en del af vores liv i 35 år.
Lyset, lydene og lugten. Vinden, vandet og vibrationerne af stilhed i ørerne.
Brunsthyl fra kronhjort i efteråret. Formationer af store sang- og pibesvaner på op til tredive stykker eller flere morgen og aften hele vinteren hen over vores hus. Og lydene fra dem på deres rastepladser om natten kan vi høre i vores soveværelse. Skarven om sommeren – morgen og aften henholdsvis på vej efter føde og hjem til Tofte sø om aftenen. Vores ”fiskehejre” ser vi jævnligt, den har gennem alle årene haft sin plads i Øster Mosegrøft, der løber forbi os, Nattergalen ved Bettesø. Flagermusene. Kongeørnen og alle de øvrige rovfugle, der bor og gæster vildmosen. Haren og ræven. Grævlingen, der kommer luntende lags grøften, ses, når vi kommer sent hjem. Dette kun, hvad der hurtigt tastes ind, mens jeg sidder og genkalder mig billeder af de dejlige oplevelser, det er at have en natur, der er så rig. Naturen er så storladen og alsidig i Lille Vildmose. Og størst i de to til dels lukkede områder Høstemark og Tofte skove.
Høstemark har været et natur-eldorado for vækstfremme af insekter, fugle, planter og dyr. Tilsvarende Tofte skov, fordi de har været indhegnede, og fordi de har fået lov til at leve deres eget liv.
I Høstemark er der ført dokumentation for dette natur-eldorado gennem udgivelse af indtil videre tre statusrapporter fra1991,1994 og 2001. Fantastiske beskrivelser af det liv, der leves i Høstemark.
Det, der har været naturbevarende og vækstfremmende i Høstemark og Tofte skove, skulle gerne omfatte hele Lille Vildmose området, NÅR den bliver Nationalpark.
I dag kapitaliserer man mosen til gold mammon ved at afgrave den spagnum der er. I 35 år har jeg kaldt den del af mosen ”den døde mose”. Jeg ønsker inderligt, at den del også bliver levende igen. En nationalpark vil blive en kapitalisering af Naturen, og den vil få tilskrevet rentes rente fra første dag. Naturen vil blive mere og mere værdifuld for mennesker i dag, men så sandelig i højere grad for kommende slægter.
En Naturpark i Lille Vildmose vil være til gavn og glæde for ikke kun nærområdet, nej, for hele Nordjylland, ja for hele Danmark.
Aggressive bønder mod Nationalpark i Lille Vildmose
Aggressive bønder mod Nationalpark i Lille Vildmose
Protestmødet i Båndbyhallen 30. april 2005 er nok det mest forfærdelige politiske møde jeg har deltaget i gennem de 50 år, hvor jeg er gået til politiske møder. Jeg har oplevet barske meningsudvekslinger. Beskyldninger om dit og dat. Men altid er det stort set sket inden for rammerne af de demokratiske spilleregler.
Det jeg oplevede i Båndbyhallen var udemokratisk. Manipulerende. Verbalt groft. Til tider var der nærmest en ondskabsfuld perfid stemning. Den var blandt andet rettet mod formanden for Vildmoserådet Niels Kristian Kirketerp. Han måtte stå model til meget. Han måtte se og høre Villy Nielsen udråbe ham som løgner.
Ufatteligt at Kirketerp tog det på så pæn en måde.
Frustrerede, forbitrede og forbigåede landkoner og – mænd dominerede mødet med deres udtalelser.
Jeg er overbevist om, at mange forlod mødet med en dårlig smag i munden. Og der er sikkert også dem, der har fortrudt at de lod sig spænde for de aggressive bønders protestvogn.
Det kan ikke være rigtigt, at en meget meget lille gruppe lodsejere, der med deres industrialiserede landbrug, skal kunne forhindre en National Naturpark, der har størstedelen af lokalbefolkningens interesse. For sådan er det jo! Her i Høstemark har stort set alle, der er grundejere og grænser op til Lille Vildmose sagt ja til en Nationalpark.
Lad os håbe, at fornuften sejrer.
2005/05/05
Dum dansk kampagne
Den nye kampagne for at bruge sikkerhedssele irriterer mig. Den er simpelt hen for dum. For plat. Den skaber afvisning i hovedet på mig. Jeg bliver en lille smule sur hver gang jeg ser dem.
Jeg har lige været i Norge. Der kører de en hel anden kærlig og venlig kampagne. Den kærlige arm fra et barn eller en sød kone, der går fra venstre skuldre skråt ned til højre over bryst og mave. Den er bare helt fin. – Den danske kampagne dur ikke…
2005/04/10
2005/04/08
Flot Arbejde af Røde Kors
Flot Arbejde af Røde Kors
Der er mange, der laver frivilligt arbejde i det danske samfund, men der er ikke åbenbart ikke nok. Dansk Røde Kors i Sejlflod har 27 besøgsvenner, men det slår slet ikke til, hvis man skal tilgodese de mange mennesker, som både har behov for det, og som gerne vil have besøg. I øjeblikket er der godt tyve besøgsmodtagere.
- Det er lidt træls, at måtte sige, at jeg ikke har en besøgsven, når en ringer og siger, at vedkommende gerne vil have besøg, siger Inger Christiansen.
- Der er behov for besøgsvenner til både mennesker, der sidder i private hjem, men så sandelig også til ældre på vore plejecentre.
Inger Christiansen fortæller, at alt er frivilligt arbejde. Hun har selv stor lyst til arbejdet. Inger er uddannet plejer, og arbejder med psykisk syge og forventer, at gå på efterløn om tre år. Og dette arbejde vil hun gerne fortsætte med til den tid. Det er et interessant og sjovt at have med at gøre.
En af besøgsvennerne i Sejlflod kommune er Sigrid Nielsen. Jeg lærte hende at kende i 1978, da jeg blev valgt ind i kommunalbestyrelsen. Sigrid var den gang ansat på kommunekontoret. I dag er hun 75 år, og har i den alder påtaget sig opgaven som besøgsven.
Sigrids datter er hjemmehjælper i Randers, og hun har tid efter anden fortalt Sigrid Nielsen, at det værste ved jobbet som hjemmehjælper var at forlade en ældre, og så vide, at hendes klient først fik besøg om fjorten dage, når hun kom igen. Ingen anden kontakt end hjemmehjælperen. Det er den egentlige årsag til at Sigrid Nielsen blev hjemmehjælper, da Inger Christiansen opfordrede hende til at blive besøgsven.
- Jeg føler, at jeg er velkommen, fortæller Sigrid Nielsen. – Jeg vil hellere besøge et andet menneske en gang om ugen end at sidde i medborgerhuset og spille kort. Hvorfor skal man underholdes fra vugge til grav? Det forstår jeg ikke. Og jeg har glæde og udbytte af at besøge en anden. Sigrid Nielsen slutter med at sige: - Jeg vil gerne opfordre andre til at blive besøgsven, det giver noget. Det er ikke kun et spørgsmål om at give, man får noget igen. Det er en stor glæde hver gang man kommer.
Jeg vil gerne kippe med flaget for Sigrid og alle de andre besøgsvenner landet over, som gør en god gerning ved at være besøgsven.
Der er mange, der laver frivilligt arbejde i det danske samfund, men der er ikke åbenbart ikke nok. Dansk Røde Kors i Sejlflod har 27 besøgsvenner, men det slår slet ikke til, hvis man skal tilgodese de mange mennesker, som både har behov for det, og som gerne vil have besøg. I øjeblikket er der godt tyve besøgsmodtagere.
- Det er lidt træls, at måtte sige, at jeg ikke har en besøgsven, når en ringer og siger, at vedkommende gerne vil have besøg, siger Inger Christiansen.
- Der er behov for besøgsvenner til både mennesker, der sidder i private hjem, men så sandelig også til ældre på vore plejecentre.
Inger Christiansen fortæller, at alt er frivilligt arbejde. Hun har selv stor lyst til arbejdet. Inger er uddannet plejer, og arbejder med psykisk syge og forventer, at gå på efterløn om tre år. Og dette arbejde vil hun gerne fortsætte med til den tid. Det er et interessant og sjovt at have med at gøre.
En af besøgsvennerne i Sejlflod kommune er Sigrid Nielsen. Jeg lærte hende at kende i 1978, da jeg blev valgt ind i kommunalbestyrelsen. Sigrid var den gang ansat på kommunekontoret. I dag er hun 75 år, og har i den alder påtaget sig opgaven som besøgsven.
Sigrids datter er hjemmehjælper i Randers, og hun har tid efter anden fortalt Sigrid Nielsen, at det værste ved jobbet som hjemmehjælper var at forlade en ældre, og så vide, at hendes klient først fik besøg om fjorten dage, når hun kom igen. Ingen anden kontakt end hjemmehjælperen. Det er den egentlige årsag til at Sigrid Nielsen blev hjemmehjælper, da Inger Christiansen opfordrede hende til at blive besøgsven.
- Jeg føler, at jeg er velkommen, fortæller Sigrid Nielsen. – Jeg vil hellere besøge et andet menneske en gang om ugen end at sidde i medborgerhuset og spille kort. Hvorfor skal man underholdes fra vugge til grav? Det forstår jeg ikke. Og jeg har glæde og udbytte af at besøge en anden. Sigrid Nielsen slutter med at sige: - Jeg vil gerne opfordre andre til at blive besøgsven, det giver noget. Det er ikke kun et spørgsmål om at give, man får noget igen. Det er en stor glæde hver gang man kommer.
Jeg vil gerne kippe med flaget for Sigrid og alle de andre besøgsvenner landet over, som gør en god gerning ved at være besøgsven.
2005/03/27
Kongeørne, Nyrup spiller op til Frank & Helle
Påskemorgen det Herrens år 2005
Klokken 20 minutter i 9 påskemorgen fløj kongeørnen over Høstemark, nærmere bestemt kom den ude fra Lille Vildmoses randområde, hvor
Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg bliver fyldt med varme og glæde, når jeg står her med min hund og ser Lille Vildmoses konge majestætiske flyve/svæve hen over en højt oppe på himlen.
Kirkegang påskedag
Vi kørte i god tid, fordi vi skulle omkring bageren for at hente Jyllandsposten. Jeg ville læse, hvad Nyrup Rasmussen sagde om Frank Jensen. Over Poul Richard Jensens gård i Høstemark, Ny Høstemarkgaard, fløj kongeørnen. Og den var ikke alene konstaterede vi. Der fløj to kongeørne. De bliver fodret om vinteren ved det lille fugletårn i Høstemark skov. Så det er ikke så mærkeligt at vi ser dem tid efter anden. Men det første gang i lang tid at vi har set to svæve over os.
Vi kom i øvrigt ikke i kirke. Vi havde glemt at sætte urene frem.*1 Sommertid startede i nat. Så vi åbnede døren til kirken, da de var ved at slutte, så vi listede af igen.
*1 Det betyder jo, at klokken var tyve minutter i 10 og ikke nu 9. Og klokken var kvarter over 11, da vi så de to kongeørne…
Poul Nyrup Rasmussen & Frank Jensen
Frank Jensen dur ikke. – Frank Jensen var en hæderlig minister, men duer ikke som statsminister, siger Poul Nyrup Rasmussen til Jyllandsposten i dag. - Frank er ikke et emne som partiformand og som statsminister. Han kan ikke løfte opgaven. Så kontant udtrykker Nyrup sig.
En partiformand skal tage initiativer. Det gør Frank ikke i tilstrækkelig grad. Erfaring det er noget man får., men mod, talent og råstyrke er noget, man har, - siger Poul Nyrup Rasmussen.
Sådan lancerer man et mordforsøg for åbent tæppe en forårsklar påskemorgen.
Nu pumper adrenalinen i kroppen på mange gode trofaste Frank Jensens tilhængere, og nok også i særdeles grad hos Frank Jensen selv. – Nogle vil kalde det her for politisk karaktermord. Det kan ikke undgå at få virkning på afstemningsresultatet. Nogle vil nu stemme med større overbevisning på Frank. Men hver enkelt har jo kun én stemme. Så spørgsmålet er om ikke en del tvivlere er blevet bekræftet i, at Frank ikke står distancen, og når Nyrup nu siger det så stærkt, så vil kan det være farligt at spille hasard med det gode gamle parti. Poul Nyrup er jo ikke for ingenting formand for de europæiske socialdemokarter. – Vi har brug for en hel ny start for Socialdemokratiet i Danmark, og det mener jeg Helle Thorning-Schmidt kan levere. Hun er et ægte menneske, og hun favner bredt. Hun tænker målbevidst men kan samtidig lytte og tale til folk, sådan siger Nyrup.
Reaktioner er ved at strømme ind til medierne og ud i æteren.
Christian Jensen 75 år
Påskelørdag
Vor nabo gennem 35 år,
Men først en stor frokost for os naboer. Der var det hele: flere forskellige slags sild, fiskefilet, frikadeller, flæskesteg, leverpostej med bacon, forskellige slags pålæg, ost, rødbeder, rødkål, surt. - Gris er ikke noget man køber. Det er noget man slagter, sagde Christian, da man spurgte til flæskestegen. Der blev serveret øl og snaps i stride strømme til maden.
Det blev en god fest med megen snak med folk vi har kendt siden 1970.
Det er lidt underligt, da vi købte det sted, hvor vi nu bor, som sommerhus, da var vores husmandssted, den første der blev nedlagt som landbrug. Kristian købte en del af jorden, en anden landmand fik en del, og vi fik nogle tønder land med til huset. I dag er husmandssteder nedlagt som landbrug. Jorden er solgt fra. Kun en landmand foruden Christian dyrker jorden. Resten er beboet af ikke landmænd. Den ene der er tilbage er gengæld blevet storbonde med griseproduktion og megen jord. Hvor mange tusinde enheder han opdrætter om året ved han vel dårlig nok selv. Det er ikke landbrug men ren industriproduktion.
Nu bor alle naboerne i små parcelhuse inde i Mou eller i nærmeste omegn.
En dejlig familiefest
Langfredag
En dejlig familiefest
Vi har haft familiefest i Høstemark i dag. Jytte blev 50, da jeg blev 65. Vi holdt hver sin fest. Og da vi ikke med den nærmeste familie kunne deltage i hinandens fester var vi blevet enige om, at så ville vi lave en lille familiefest sammen. Og det blev Langfredag i Høstemark. En dejlig familiefest.
Ingrid og jeg havde sammensat menuen. Forret: rejer, kaviar, salat, tomater, nybagt flute og dressing. Hovedret: udbenet lammekøler med krydderifyld, kartofler, løg og tzatziki (græsk yoghurt salat på Ingrids måde). Dessert: karamelrand med kompot af egne mirabeller. Kaffe (& the) med cognac til Jytte og mig. Ingrid fik en Grand Marnier. De øvrige skulle ikke have stærke varer.
Vi sad ved bordet meget længe. Megen snak. Og så skulle vi også vente på Dan, vores svigersøn, der havde kørt trial i Århus hele dagen, så han kom meget for sent til måltidet. Dan blev for mange år siden dansk mester i Trial. Jeg kan ikke huske, hvilken klasse det var i. MEN han er dygtig til det. Nu træner han så igen. Det er jo en spændende sport.
Familien er det vigtigste i kontakten til andre. Ingen steder er man så tryg som i samvær med dem. Og uanset hvor lang tid, der er mellem samværet, så er kontakten der øjeblikkelig. Det samme gælder gode venner, som man har kendt i en menneskealder eller mere.
Det blev sent inden man brød op. Familien fra Århus skulle jo køre ret langt. For de andre var det jo ikke så slemt.
2005/03/25
I mit kirkesogn - der sker der noget
Kirkerne i Lille Vildmose
I mit kirkesogn – der sker der noget
Her lever kirken.
Med præstens ord: Gud har holdt os sammen, og Gud er med os på rejsen.
Og som så mange andre steder i landet så er der mange forskellige aktiviteter. Kirken blomstrer. Det kan godt være at man med Leo Tandrups ord kan sige: - Og derfor forsvandt fællesskabet, og vi kom til at leve i samfund af selvtilstrækkelige ø-individualister.” Den tilstand af manglende fællesskab i kirkelig henseende er under afvikling. Vi er ved at genopleve fællesskabet. Det er ikke noget, der kommer fra den ene dag til den anden. Det er en proces, en skabelsesproces. – Gud er med os på rejsen! Gud holder sammen på os. Og ting udvikler sig og lever mellem os.
I mit sogn – Kirkerne i Lille Vildmose – der sker noget.
Mange aktiviteter
Vi har kirkekoncert med gæstende domorganist fra Helsingør Domkirke. Han akkompagnerer ved samme lejlighed det lokale kor, der bliver understøttet af en lokal trompetist. En fremragende mulighed for menigheden til at fordybe sig i den musikalske side af det kirkelige liv. Det sker også da en fra menighedsrådet gennemgår George Frideric Handels Messias. Sognets størrelse tillader ikke levende kor i den størrelse. Men afspilning over stort musikanlæg gør det også. Det dramatiske juleoratorium gjorde sig godt i vor landsbykirke.
Vi har også aftensgudstjeneste Sankt Hans aften, når bålene er brændt ned. Sankt Johannes´s aften afsluttes i kirken.
Kunstudstilling i kirken ud fra bundet emne fra Grundtvigs salme 213: ”I kvæld blev der banket på Helvedes port”. De lokale kunstnere fra kunstnergruppen Dunhammeren havde valgt udgangspunkt for deres værker i de enkelte vers fra salmen. Der er ”Mad & Tro”- komsammen, hvor man mødes og spiser sammen for derefter at høre et foredrag / et indlæg med efterfølgende mulighed for spørgsmål og samtale. Der er filmklub. Der er Bibel-maraton.
Alt dette og meget mere sker i mit sogn. Spændende og dertil kommer alt der sker uge for uge i løbet af året med søndagsprædikerne og med barnedåb og konfirmation. Og der er ægteskabsindgåelse og der er begravelser. Gud holder os sammen. Og Gud er med os på rejsen.
Og sidst det, der er årsag til, at jeg skriver dette: Påskemåltidet.
Måltidsgudstjeneste
For tredje gang er der måltidsgudstjeneste i Dokkedal kirke Skærtorsdags aften.
Jeg sidder ved et af de fire smukt dækkede langborde, der er stillet op i det smukke kirkerum. Der er dækket op til 60 fra menigheden, der har meldt sig til at deltage i dette fælles påskemåltid. Og i 2005 er det så tredje gang vi samles her. En tradition er begyndt. Jeg er kommet i god tid, fordi min hustru sidder i menighedsrådet og er med til at arrangere denne aften. Der er travlhed ude bagved. Graver, medlemmer af menighedsrådet, præstens hustru retter an i skåle og på fade.
Brødet skæres for og bæres ind og stilles på alterbordet ved siden af de opproppede flasker med vin. Lysene er tændt. De gule påskeliljer lyser op. Og over alterbordet stråler de tre guldalterplader.
En almindelig gudstjeneste
Folk kommer i god tid. Finder sig en plads. Og der bliver tid til en snak før måltidsgudstjenesten går i gang. Forløbet er stort set som en almindelig gudstjeneste: Indledning, præludium, indgangsbøn, første salme, kollekt, epistellæsning. Trosbekendelse, der bliver sagt af hele menigheden. Herefter synges: Lad verden ej med al sin magt. Og så er vi ved indgangen til nadvermåltidet. Der startes med salutation: Herren være med jer! Menigheden svarer: - Og med din ånd! Nadverbøn. Nadversalme: - ”Som korn fra mange marker”. Og under første vers bæres brødet rundt. Og under andet vers skænkes vinen op. Derefter går man over til selve måltidet. Salater og lammekød. Og der drikkes vin til. Under hele det fælles påskemåltid må der selvfølgelig snakkes; og selvfølgelig er det klart, at det sker under selve gudstjenesten. Måltidet tager den tid et måltid tager. Herefter går vi til næste salme: - ”Al jordens fylde har du skabt”, af
Kirken er levende. Alle steder i landet er mange nye tiltag, der samler menighederne til nyt liv. Gud holder os sammen og er med på vor rejse gennem livet!
2005/03/24
Søren og revolveren.
Jeg er træt af politikere, der bruger mange kræfter på at få skovlen under andre politikere.
Forsvarsminister Søren Gade fik under besøg i Afghanistan udleveret sikkerhedsudstyr og en pistol af de afghanske myndigheder. Han tog sikkerhedsudstyret på og spændte pistolen til bæltet.
Og det blev fotograferet. Og så var der to politikere der fik rundstykkerne i den gale hals.
Søren Gades evne til at vurdere var røget en tur. Mente de!
Forsvarsministeren var af en anden opfattelse. - Han var på stedet. Han kender til våben.
Han kunne vurdere, hvornår han skulle bruge sit våben, hvis det kom dertil.
Den gode socialdemokrat og en lige så gode radikale skulle meget hellere have koncentreret sig om de resultater Søren Gade havde opnået i Afghanistan. Det havde klædt dem noget bedre. Nu gik de direkte efter manden og ikke hans arbejde.
Hvis de havde gjort det rigtige havde de sagt til ham, når lejlighed fattes til det: at efter deres opfattelse, så burde han ikke sætte sig selv i en sådan situation, når han nu havde sikkerhedsvagter omkring sig.
Færdig..
Forsvarsminister Søren Gade fik under besøg i Afghanistan udleveret sikkerhedsudstyr og en pistol af de afghanske myndigheder. Han tog sikkerhedsudstyret på og spændte pistolen til bæltet.
Og det blev fotograferet. Og så var der to politikere der fik rundstykkerne i den gale hals.
Søren Gades evne til at vurdere var røget en tur. Mente de!
Forsvarsministeren var af en anden opfattelse. - Han var på stedet. Han kender til våben.
Han kunne vurdere, hvornår han skulle bruge sit våben, hvis det kom dertil.
Den gode socialdemokrat og en lige så gode radikale skulle meget hellere have koncentreret sig om de resultater Søren Gade havde opnået i Afghanistan. Det havde klædt dem noget bedre. Nu gik de direkte efter manden og ikke hans arbejde.
Hvis de havde gjort det rigtige havde de sagt til ham, når lejlighed fattes til det: at efter deres opfattelse, så burde han ikke sætte sig selv i en sådan situation, når han nu havde sikkerhedsvagter omkring sig.
Færdig..
Abonner på:
Opslag (Atom)