2010/12/06

le dompteurx.jpg

Bent Bundgaard

Tlf.: 98 31 10 60 Mobil: 20 11 04 22

Privat adresse:

Mosbrovej 5, Høstemark

9280 Storvorde

E-mail: <mailto:bundgaard@lejerbo.dk> bundgaard@lejerbo.dk

Web: <http://www.bund-gaard.dk/> www.bund-gaard.dk

Web: <http://www.lejerbo.dk/> www.lejerbo.dk

P Tænk på miljøet før print af email

2010/12/04

Det enkelte menneske kan ikke gøre noget!

Det enkelte menneske kan ikke gøre noget!


Det er en skændsel med de mange unge på førtidspension. Vi kan ikke være det
bekendt.

For omkring ti år siden blev der lavet en reform, der skulle medvirke til at
reducere antallet af unge på førtidspension. Målet med reformen var at
reducere antallet af førtidspensionister. Men i dag er der mere end 50.000
flere end forventet kommet på førtidspension. Og udgifterne til denne
gruppe er på knap ni (9) milliarder kroner højere end forventet.

I dag er der omkring 300.000 førtidspensionister (eller i fleksjob). Lidt
over halvdelen af alle får tilkendt førtidspension på grund af psykiske
lidelser. Antallet af unge der bliver tildelt førtidspension på grund af
psykiske lidelser stiger foruroligende. I dag er der 82 % af de unge under
29 år der blev tildelt førtidspension på grund af psykiske lidelser. I 2001
var det på 68 %. Det er en dyb skændsel, som vi simpelthen ikke kan være
bekendt.

Vi er efter hånden et meget fattigt land, når der ikke bliver sat ind over
for denne skandale. Problemet er af en sådan art, at det enkelte menneske
ikke kan gøre noget som helst for at ændre vilkårene for de psykiske syge,
de fattige og de dårligst stillede. Det er vore politikere, der skal ændre
rammerne og sætte ind med forhold, der kan rette op på disse ting. Borgerne
i Danmark vil gerne være med til det. Solidaritet, og ønske om lighed og en
rigtig fordelingspolitik er til stede hos det store flertal - ingen tvivl om
det.

Portræt af Birgitte fra FærgeGrillen


Birgitte Dyhrmann Sørensen bor i Mou, hvor hun blev født i 1958. Altså hun
er blevet 50 år. I dag bor hun på Toften 68 i Mou. Hun er gift med Preben
Frejlev Sørensen.

Det er Gittes tredje ægteskab. Og hun er i dag sikker på, at det bliver det
sidste. Sammen har de seks børn: Jesper, Rasmus, Malene, Sisse, Kim og
Michael.

Birgitte har meget lidt fritid, og når hun har det er hendes
fritidsinteresser at VÆRE SAMMEN MED BØRNENE, lave noget med dem. Eller bare
være barnepige for børnebørnene. At være sammen OG HYGGE SIG MED DET.


Gitte har stort set hele livet boet i Mou, hvor hendes far og mor også bor.
Hun har en meget nær kontakt til dem, og de ses dagligt.

Mou by er en dejlig by at bo i. - Jeg har vænnet mig til sladderen. Men
sådan er det i små byer. Jeg tager det som udtryk for, at man interesserer
sig for hinanden. Det er bare en skam at så mange butikker lukker ned. Jeg
tror, at nu er det sket med Mou Hotel.

Uddannelse og arbejde

Gitte er uddannet som teknisk assistent. Hun har været ansat hos Rådgivende
ingeniør Braad Zink Nielsen, Randers og Aalborg. Desuden har hun været ansat
flere steder, men har også arbejdet med tegnearbejdet hjemmefra, Desuden har
Gitte været dagpleje i tolv (12) år i Sejlflod kommune med udgangspunkt fra
Kærsholm.

Desuden har Gitte fra sin ungdom (14 år) arbejdet som tjener på Mulbjerg
Kro, Motel Egense, Als Kro og Badehotel og Mou Hotel. Desuden som løs tjener
mange steder. Det gav blod på tanden, da Gitte og Preben kunne blive
bestyrere på Mou Hotel, og de slog straks til. Det var et spændende arbejde,
der fik en brat afslutning på grund af uoverensstemmelser om forpagtningen.
I dag er det så FærgeGrillen i det nordøstligste hjørne af Himmerland; som
Gitte har forpagtet. Og der er i øjeblikket især på grund af kulden,
vinterlukket i december og januar.

Hvorfor gik du ikke ind i politik?

Det har aldrig tidligere haft min interesse. Jeg var optaget af min familie
og mit arbejde. Det var så rigeligt for mig. Derfor deltog jeg ikke i nogen
form for politisk arbejde. - Men både min far og min mand har gået og
stukket til mig. For det er jo ikke sådan, at jeg ikke har meninger i det
daglige, og jeg giver da også udtryk for dem. Og jeg tør også i dag gå i en
diskussion om de ting, som jeg synes er dybt uretfærdigt. Behandlingen af de
ældre, ja, hele ældreområdet står slet ikke mål med de midler vi har til
rådighed. Det samme med børneområdet, der skulle bruges mange flere midler
på det. Mange børn lever en forhutlet tilværelse. De får ikke sund mad. De
får ikke den skoleundervisning, der passer til dem. Det vil sige, at de får
en start på livet, der fra begyndelsen "handicapper" dem. For det tredje har
"samfundet" ikke gjort nok for at der var arbejde til alle. Det er en
menneskeret at kunne få et arbejde, så man kan forsørge sig selv, slutter
Birgitte Dyhrmann Sørensen spørgsmålet om politik.

Hvem er dit politiske forbillede?

Gitte: - Jeg har altid synes godt om Jens Otto Kragh og det han stod for.
Men Socialdemokratiet er i dag slet ikke, som det socialdemokrati jeg
husker. De har flyttet sig fra nogle grundlæggende arbejderværdier. Man er
gået fra de fælles ting. Det er ikke længere lighedsværdierne der tæller: de
dygtigere skal undervises for sig selv med dygtige lærere. Så må de mindre
dygtigere klare sig med lærere, der ikke er så dygtige. Endnu større forskel
i samfundet. Lighedsværdierne har ikke den betydning, som de havde
tidligere. Birgitte Dyhrmann Sørensen fortsætter: - Jeg har læst, at lighed
er vigtigere end rigdom. Og at det er i lande med lighed, man lever længst,
og det er her, der er færrest psykisk syge og mest social mobilitet. Og det
tror jeg gerne på.

Angst for flyvning

Det værste Gitte har været ude for var en landing med flyver i Karup. Tre
gange forsøgte kaptajnen at lande den store flyver, der nærmest af stormen
blev kastet rundt. - Nu opgiver jeg! sagde kaptajnen. Og så fløj han til
Billund. Hvor det var muligt at komme ned.

"Den angst jeg følte, da vi prøvede at lande, og ikke kunne, den sidder i
mig stadigvæk!"

Gitte bliver stadigvæk svedig, når hun skal flyve.

Hvad er lykken:

At have det godt med vore børn, min mand og mine forældre. Og at vi er sunde
og raske alle sammen.

Rollemodel og værdier

Gitte fortæller at hendes rollemodel har været hendes fars mor, altså hendes
bedstemor i Mou og hendes fars værdier. - Jeg har prøvet at leve op til dem.
I min bedstemors hjem hang der et stort hjerte, hvor der var skrevet: hvor
der er hjerterum er der husrum, sådan er det også i Prebens og mit hjem.

Tillidserhverv & Tillidsposter:

Gitte har været tillidsmand for dagplejerne i Sejlflod kommune.

Og som tidligere skrevet Gitte er ikke medlem af noget parti. Og hun har
ingen planer om det, på trods af den stigende politiske vrede i kroppen over
de ting, der sker med ældre og børn. - "Vi kan simpelthen ikke være de mange
fattige i Danmark bekendt. Jeg tænker primært på de mange uforskyldt
fattige!" Kommer det spontant fra Gitte.

Livsholdning & livsindstilling:

"Jeg er et glad menneske. Med et positivt livssyn. Jeg kan altid se det
bedste i en situation, og tage mit udgangspunkt der.

Jeg hører jo tit, uanset tidspunkt på døgnene, at jeg møder mennesker med et
stort venligt smil. Jeg tror, jeg virker positiv på andre mennesker.

Hvad er du særlig god til?

" Selv om jeg er gift for tredje gang, mener jeg, at jeg er god til at holde
sammen på familien. For eksempel kommer min forrige mand i vort hjem, som
var han barn i huset. Ved min 50 års fødselsdag var alle børnene (otte i
alt) med i god harmoni med hinanden. Det betyder meget for mig. "fortæller
Birgitte Dyhrmann Sørensen.

Hvad vil du helst blive?

En gammel klog kone. Med masse af børnebørn fra alle sider. Med ro i sindet
til at kunne høre og hjælpe dem.

Hvordan slapper du af?

Jeg slapper godt af foran computeren. - Jeg er på Facebook cirka en time om
dagen. Og ser hvad der sker med vennerne. Sender hilsner ud i æteren. Og
surfer rundt..