2009/02/21

Død over muslimerne

Død over muslimerne

Opfølgning på ”Død over jøderne”!

Billede:Erik Norman Svendsen.jpg

Forestil dig den tanke, at Københavns biskop Erik Norman Svendsen, i en prædiken fra Domkirken i København blandt andet sagde: - Oh Gud, tag alle dine fjender, alle dine fjender af kristendommen. Oh Gud, tag alle muslimer, som håner og lyver om os. Oh, Gud, tæl deres antal og dræb dem, dræb dem alle.

Biskop Erik Norman Svendsen tiltrådte sit embede i 1992, er højt respekteret og som kongelig konfessionarius er samtidig præst for kongehuset. En meget klog mand, hvilket han gennem sine handlinger har vist mange gange. Han har blandt andet med sin hustru, Margit Svendsen, skrevet Menneske først , der skrevet på baggrund af en 3 måneder lang studierejse til Mellemøsten (Ægypten, Libanon og Syrien). Der mødte de repræsentanter for både islam og kristendommen. Gennem generationer har muslimer og kristne levet side om side. Men det har ikke altid fungeret . Spørgsmålet er kan man have en fredelig sameksistens med forståelse og respekt for hinanden?

Forestil dig at Københavns biskop Erik Norman Svendsen er kommet til den erkendelse at udviklingen i Europa og andre steder i verden er af en sådan art, at det er umulig at leve sammen, fordi samværet mere og mere bliver præget af uvilje mod hinanden, masse af misforståelser og ikke mindst disrespekt for kristne værdier.

FORESTIL jer at han tager den myndighed, som han som åndelig overhoved har. Og på samme måde som Sheikh YUSUF al-Qaradawi er en autoritet inden for islamisk teologi, er biskop Erik Norman Svendsen en autoritet inden for Luthers evangeliske teologi. Og derfor tillader han fra Bispeprædikestolen i Københavns Domkirke at komme med en kristen vejledning om, hvordan kristne skal forholde sig aktuelle og konkrete spørgsmål, og derfor siger han: - Gode kristne gå ud og dræbt muslimer! I har min fulde opbakning til dette. Oh Gud, count their numbers, and kill them, down to the very last one."

Er denne forestilling sandsynlig? – I dag ? Om nogle år? Aldrig?



2009/02/18

Død over jøderne

Oh Allah, count their numbers, and kill them, down to the very last one. - Sheikh YUSUF al-Qaradawi.

Hvor er jeg træt af muslimske ledere, der gang efter anden kan få lov til sige og gøre, hvad de finder BEDST! Hvor er jeg træt af dem. Hvorfor finder vi os i det? Det skulle efter min bedste opfattelse have konsekvenser.

Nu sidst en sunni-muslim fra Egypten. Han er oven i købet leder af det europæiske FATWA-råd (ECFR) og præsident af the International Association of Muslim Scholars (IAMS). Hans navn er Sheikh YUSUF al-Qaradawi. Ikke en hr. hvem som helst. Han er født i 1926. Han har på det seneste flere gange fremhævet Hitler, og sagt at Holoaust var GUDs straf mod jøderne. Hitler gjorde det rigtige. Og næste gang bliver det troende muslimer, der straffer jøderne. Hvordan kan sådanne udtalelser blive fremsagt uden at det virkelig bliver taget afstand til dem? Og ikke mindst ham.

Tænk sig en gang Sheikh YUSUF al-Qaradawi er en autoritet inden for islamisk teologi. Med en stor islamisk uddannelse. Han har skrevet over 100 bøger om forskellige aspekter af Islamisk liv, litteratur og poesi. Han har nu været aktiv inden for den islamiske bevægelse i over 50 år. En mand med meget stor indflydelse, der siger at Hitlers handlinger var en himmelsk straf. Handlinger som troende muslimer skal medvirke til at gennemføre i dag. Som leder af det europæiske FATWA-råd kan han være med til at fremsige en Fatwa. En kendelse udstedt af en autoritet inden for islam. Og en Fatwa er en religiøs anvisning givet af en islamisk lærd til vejledning for, hvordan muslimer skal forholde sig til konkrete og aktuelle spørgsmål. Så gode rettroende muslimer gå ud og dræbt jøder!

På nettet fandt jeg ikke mindre end: 127.000 henvisninger for Yusuf al-Qaradawi..

Fra Wikipedia, the free encyclopedia kan du læse følgende fra 9. Januar 2009: Jews and Allegations of Anti-Semitism In a sermon, which aired on Al-Jazeera TV on January 9, 2009 (as translated by MEMRI), Al-Qaradhawi stated: - "Oh Allah, take your enemies, the enemies of Islam. Oh Allah, take the Jews, the treacherous aggressors. Oh Allah, take this profligate, cunning, arrogant band of people. Oh Allah, they have spread much tyranny and corruption in the land. Pour Your wrath upon them, oh our God. Lie in wait for them. Oh Allah, You annihilated the people of Thamoud at the hand of a tyrant, and You annihilated the people of 'Aad with a fierce, icy gale. Oh Allah, You annihilated the people Thamoud at the hand of a tyrant, You annihilated the people of 'Aad with a fierce, icy gale, and You destroyed the Pharaoh and his soldiers — oh Allah, take this oppressive, tyrannical band of people. Oh Allah, take this oppressive, Jewish, Zionist band of people. Oh Allah, do not spare a single one of them. Oh Allah, count their numbers, and kill them, down to the very last one."

Bent Bundgaard

2009/02/16

Egense koret underholder i "Symfonien"

Foto 1.Jørgen Bjørno på harmonika
Foto 2.Jørgen, Finn og Per
Foto 3.Egensekoret i Symfonien
Foto 4.Jørgen Bjørno fortæller om Egensekoret
Foto 5.Fuld udblæsning på Symfonmien
Egensekoret under ledelse af dirigent Jørgen underholdt i Symfonien for omkring godt 400 veloplagte tilhørere 12. februar. Dirigenten Jørgen B jørno startede med at fortælle lidt om Egensekoret, der nu havde 32 år på bagen, hvoraf de første tredive år var blevet ledet af Benny Sørensen fra Egense, og de sidste to år havde han, Jørgen Bjørno fra Hals, været dirigent for Egensekoret. Egensekoret har medlemmer fra store dele af Østhimmerland herunder også fra Aalborg.
Egensekoret underholdt i to omgange. Første gruppe bestod af 6 sange: Morgensang af Elverskud (accapella-C dur); Godmorgen lille land (accapella-A dur); Svantes lykkelige dag (accapella-Es dur); Sangermarch m. Per på harmonika (kort forspil)- F dur, Joy to the world (accapella-C dur); Nord og Syd (med Per på slutningen med harmonika (Glory, Glory, Halleluja)- C dur.. De fremdrog Nord og Syd utrolig stemningsfyldt. Dirigenten Jørgen Bjørno
introducerede sangen ved at fortælle om kampen mellem Nord- og Sydamerika, der handlede om negernes frihed. Jørgen Bjørno lagde for med at spille på mundharmonika.
Anden afdeling startede med Den russiske bjørn (hvor Per spillede på harmonika - A dur); dernæst var der en af Egensekorets store succeser "Syng med os" potpourri, koret blev understøttet af Per, hvis rigtige navn er Poul Anker Christensen, der spillede harmonika, Finn Christensen, der spillede violin og dirigenten Jørgen Bjørno spillede guitar. Potpourriet er fyldt med kendte sange: Smil til hinanden, Katinka, Katinka, Alle Sømænd, Kan du huske på valsen og sådan fremdeles. Alle i Symfoni ens store sal kunne synge med, og de gjorde det! De var nærmest ved at løfte taget.
Derefter sang man Ritz Ratz med akkompagnement af Per og Jørgen - C dur; I Ulkjær mues uden hat (accapella- C dur); Colonel Boogey (med Per på harmonika - C dur); Vores kor (med Per på Harmonika efter - F dur)… Og så sluttede man af med et ekstranummer: Gammel øl (G dur)..
Ubetinget en succes.

2009/02/12

En måned i Det Ovale V ærelse

For en tre uger siden indtog Barak Obama sin stol bag skrivebordet i Det Ovale Værelse. Det skete klokken 08:35 (dansk tid 14:35) 21, januar 2009. Og en ny stil indtog Det hvide Hus… Nogle kalder det allerede Det Sorte Hus..
Ja, så har Barak Obama snart siddet i Det ovale Værelse i en måned. Og indtil nu har han absolut ikke skuffet mig endnu. Snarere tvært imod.
Jeg har ikke haft personer som forbilleder, siden John F. Kennedy. Og han var en person på lerfødder, han skuffede mig måske ikke så meget, når det kom til stykket, men han stod ikke distancen. - Og havde jeg ikke vidst det før, så vidste jeg det krystalklart efter ham. - Levende eksempler dur ikke i mit eksempel. Måske er jeg for krævende i de sager. Mange levende
eksempler skuffer, når man kommer tæt ind på livet af dem. De er KUN mennesker. Med alle de fejl, vi alle har.
DERFOR har symboler været mine "ledestjerner" siden John F. Kennedy. OG så kommer Barak Obama ind på det politiske firmament. Og jeg falder hårdt og dybt for ham. underligt. Selvfølgelig har jeg den gamle mands skeptiske holdning siddende i kroppen. Jeg har set og oplevet meget i den politiske verden. Men Barak Obama bjergtager mig. Utroligt nok stoler jeg mere på ham end jeg har stolet på nogen anden politiker. Jeg kender ham kun fra
medierne. Kan selvfølgelig ikke andet. Jeg har læst nogle af hans taler. Flere gange. Jeg har hørt ham på tv, hvordan han ser på sin hustru (hans bedste ven), sine børn. Set hvordan han taler med sin ældste datter. Set ham tale med almindelige mennesker. Jeg er ikke i TVIVL. Ham kan jeg lide… Og jeg stoler på ham. Selvfølgelig er han også en hård nyser! Det må han være.
Ja, det skal han være på den plads.
V ERDENS MEST BETYDELIGE EMBEDE. Verdens mest magtfulde mand.
Sådan startede han: Barak Obama skulle have tilbragt nogen tid alene i det rum, hvor han
fremover skulle træffe sine beslutninger. Han skulle blandt andet have læst det håndskrevne brev, som George W. Bush havde skrevet til ham. Ti minutter alene. Så ankom hans stabschef Rahm Emanuel. Og arbejdet var begyndt.
I løbet af den første måned er meget sket.
En ny og afslappet påklædning. Den formelle og konservative tøjstil som George W. Bush krævede eksisterer ikke mere. Allerede første dag kunne man konstatere, at Barak Obama sad bag sit store skrivebord i nystrøget, hvid skjorte. Slipset var bundet korrekt, men der var ikke nogen jakke.
Der er truffet beslutning om at lukke fængslet på Guantanamo-basen og udstedelsen af et håndfast forbud mod tortur.
George W. Bush nedlagde veto imod udvidelsen af sygesikringen for børn; er ophævet.
Marineinfanteristernes orkester er blevet sendt hjem. Tilbage er en enlig pianist, der underholder besøgende med mere afslappende toner før og efter præsidentens taler.
Der er også indført en ny arbejdsrytme. Barak Obama. Han møder først klokken 09:00 to timer senere end Bush. Obama skal motionere, spise morgenmad, læse aviser og sendte sine døtre, Malia og Sasha, i skole før han møder på kontoret. Men så bliver han også i længere tid på kontoret.. Der er set lys efter kl. 22. Det skete aldrig under Bush, der på det tidspunkt for længst var gået i seng.

2009/02/11

Ingrid bliv er 70 år

Min dejlige kone gennem snart 50 år bliver 70 år sidst på måneden, derfor
har jeg fotograferet hende til en omtale af hendes fødselsdag. Der skal både
laves en kort og en lang. Her er den korte udgave til Nordjyske:

70 år - Ingrid Elisabeth Bundgaard, Mosbrovej 5, Høstemark, 9280 Storvorde,
fylder 70 år 28. februar 2009.

Ingrid Bundgaard er født i Holte men har fra sin ungdom og hele sit voksne
liv boet i Jylland. Fra 1970 har Ingrid Bundgaard haft hus i Høstemark på
kanten af Lille Vildmose.

Hun har to børn og fire børnebørn, som hun har stor glæde af, da de bor
meget tæt på hinanden.

Elev på Støvring højskole (senere var hun en årrække bestyrelsesmedlem på
skolen) og Krabbesholm højskole i Skive.

Blev læreruddannet på Skive Seminarium. Højskolelærer på Ry højskole.

Lærer på Gudumholm skole. Lærer på Aalborg Tekniske skole, hvor hun kom til
at arbejde med specialundervisning.

Uddannede sig til logopæd (talepædagog).

Ansat på Taleinstituttet i Aalborg indtil pensionering i 2000.

Har været medlem af Mou Skolenævn, hvor hun nogle år var formand.

Medlem af Mou og Dokkedals menighedsråd, hvor hun var formand for
aktivitetsudvalget, der har stået for Sogneaften "Mad og Tro".

Har i forbindelse medlemskabet af Mou Idrætsforenings Støtteforening i en
årrække været instruktør for såvel den årlige dilettant og Fjordfestens
revy.

Er i dag medlem af bestyrelsen for Opholdsstedet Yggdrasil i Bælum.

Fødselsdagen fejres med børn og børnebørn i Skallerup Klit.

Bent Bundgaard

2009/02/10

Er den ikke dejlig

Anders Fogh Rasmussen i B ruxelles

Uden analyse af nogen art:

Jeg kunne godt unde Anders Fogh Rasmussen Nato alliancens
generalsekretærpost.

Jeg ville ønske ham Tillykke og gavn og glæde med posten.

Det kunne samtidig løse op for et godt folketingsvalg.

Nye kort på bordet. Nye muligheder. Kan det borgerlige Danmark slå distancen
uden Anders Fogh Rasmussen for bordenden? Jeg tror det ikke.

Hvor ville det være befriende med Anders Fogh Rasmussen i Bruxelles!

Bent Bundgaard