2009/12/22

De gør det godt!


Jeg kan simpelthen ikke lade være med at rose personalet på Aalborg sygehus. Fra september til december var jeg indlagt henholdsvis på SYD og på NORD. Man kan ikke være indlagt så længe uden at man kommer til at kende personalets væremåde over for patienterne. Og den var som jeg oplevede det, som jeg så det praktiseret over for alle, bare god. Ikke påtaget - men ganske naturligt for hver enkelt - uanset rang og placering i systemet.
Jeg har lige NU fået en erindring om, hvor gode de var, ved at jeg nødvendigvis måtte kontakte dem, fordi Aalborg kommune ikke lever op til den samme standard (men derom en anden gang)...
Derfor til personalet på Aalborg lkommune. Roser fra min egen have...

2009/12/20

Generel julehilsen fra Høstemark


Høstemark - Julen 2009

Kære gode venner og bekendte
En julehilsen er i hvert tilfælde to ting:
en personlig hilsen, hvor man skriver om noget, der faktisk ikke kommer andre ved;
og en mere generel orientering om ting og forhold i ens liv, der udmærket kunne fortælles til en større kreds.
Og det er hvad der sker med julebrevet her. Får jeg tid og energi så kommer, der også et personligt brev.
Ja, det blev så ikke til mit efterhånden traditionelle jule- og nytårsbrev. Nej, men på grund af mit sygdomsbillede kunne det kun blive til et elektronisk jule- og nytårsbrev. Men det bliver julen jo ikke trist af. Det ved jeg på forhånd, for det ændrer ikke noget ved følgende:
Vi skal traditionen tro holde jul med familien Bundgaard-Nielsen, og Ingrid skal lave sit som sædvanlig, som vi skal have med til adressen KP5. Og så skal vi hygge os i deres dejlige hjem, som bliver mere og mere færdig for hver gang vi kommer der.
Anden juledag plejer jo at være hos os. Men i skrivende stund er det uforklaret. Jeg tror, at hvis vi holder noget bliver det hos Anne-Mette. Nu får vi se..
Tredje (3.) Juledag skal vi også traditionen tro være hos Agnes & Morten. Der var en tid, hvor vi tog os af de gamle: Mortens mor og Ingrids mor. Nu er der nogen, der må tage sig af os. Der er sket ændringer med årene, således er vore drikkevaner ændret noget. Men vi smager da på varerne trods de rynkede bryn hos vore kvinder.
Nytårsaften skal vi også traditionen tro være sammen med Børge & Elli, Morten & Agnes, Øjvind & Gitte og fra sidste år har vores fælles ven fra Frankrig, Heinz, også deltaget i vor nytåsfest. Dog skal festen ikke være i vores hus men hos Børge og Elli.
Det bliver en god jul med en dejlig indgang til det nye år.
Der er lige så mange aktiviteter i det nye år, som i det gamle, hvor januar 2009 bød på 06.01.09 reception, 07.01.09 organisationsmøde med overnatning, 09.01.09 København (lønudvalgsmøde), 11.01.09 Mou kirkes indvielse efter omfattende renovering), 13.01.09 København Boligpolitisk Møde, 16.01.09 Nytårskur på Slottet, Pause i sommerhuset kald det vinterferie fra 18.01. til 23.01, 24.01.09 Stiftelsesfest. 26.01 – 27.01 København (HB-møde blandt andet), 28.01.09 Kolding og sluttende 30.01 med endnu et nytårskur… Dette kun for at illustrere at der er nok at se til, når man ”arbejder” for Lejerbo.
Men nu kan vi se en ende på det. Der er hugget en stopklods ind. Til maj stopper jeg. Det blev meddelt på sidste repræsentantskabsmøde at jeg stoppede som landsformand. En god beslutning på mange måder. Så bliver der mere plads til vore venner. Til os selv. Til fotografering. Til det at skrive. Og til at ”Skabe” RAVSMYKKER. Kristinna vil gerne hjælpe mig. Først lære det så virke med det. Hun er yderst kreativ. Producerer meget smukke ting. Først i det nye år flytter vi ravværkstedet ned i sommerhuset. To af mine frimurerbrødre hjælper mig. Rettere sagt – gør alt arbejdet. Jeg har købt en ny maskine, som skal hjælpe mig med at realisere mine tanker om at kombinere ben og rav i smykker. Store rav- og bensmykker. Jeg har allerede tegnet nogle udkast.
Mathias er begyndt på Københavns Universitet med matematik. Og i dag har jeg lige fået fortalt af hans far - og bekræftet af ham selv (siddende i en bus), at han har fået en lejlighed på Frederiksberg. Børnebørnene betyder meget for os. De glæder os hele tiden. Hele tiden.
Sommerhuset tager megen ”plads” nu. Der er mange ting der skal laves. Således skal vi have lavet en forlængelse af sommerhuset. Vi havde besøg af Johannes Haase forleden dag. Han skal give tilbud på et fundament til en udbygning af sommerhuset, som Jan Momme har lavet til os. Fantastisk. Han har oven i købet lavet en model, der er bygget sammen med sommerhuset. Så nu har vi den smukkeste model stående hjemme i Høstemark i størrelsesforholdet 1:10. Det bliver bare flot og godt. JEG – VI har besluttet os. Ingrid betaler og jeg nyder det i fulde drag. Johannes kommer med tilbuddet inden juleaften.
Der har været nok at se til. Mange gode oplevelser i det gamle år.
MEN jeg har jo haft problemer med helbredet. Fra midten af september til begyndelsen af december har jeg været indlagt på Aalborg Sygehus. God behandling ingen tvivl om det. Men jeg er så træt så træt. Det er al den medicin, som jeg får.
Mens jeg skriver dette julebrev hører jeg Mozart. Musikken betyder utrolig meget for mig. Og den største musikalske oplevelse i år er fra Berlin.
Jeg har skrevet om det på min blog Kato-HER&NU. Men da det nok kun få af jer der læser den tillader jeg mig at sende den med i vort julebrev. Og så kan jeg jo undlade så meget andet.
LÆS NU DET HER: - London Symphony Orchestra

Vi skal til koncert I Berliner Philharmonier. Vi kommer i god tid og sidder og akklimatiserer os. Langsomt bliver salen fyldt op. Folk / publikum / tilhørere siver langsomt ind i salen i en lind strøm. Dette store smukke rum. På begge sider af salen er der på trappevæggen skrevet: - ”Bild auf nahmen sind nicht gestalten!" og på den anden væg: - ”Bitte schatten Sie Ihre elektronischen Geräte Aus!” Jeg tænkte: - Nej kan ikke være rigtigt at skrive det på væggene i denne dejlige sal. Og det havde man selvfølgelig heller ikke. Det var lys-billeder, der var projekteret op på væggene. Så snart lyset i salen blev dæmpet forsvandt teksterne. Smart.
Larmen i rummet bliver mere og mere dominerende og høj. En meget høj summen med en enkelt eller to stemmer som bryder gennem den tætte summen. Salen bliver mere og mere fyldt. Da de første musikere klokken 20:04 kommer ind på scenen begynder publikum at klappe; og så øjeblikket efter begynder musikerne at stemme deres instrumenter. Puster lyd i dem. Retter til. Gør Klar. Lyset i salen dæmpes. Og dirigenten kommer ind på scenen og indtager sin plads på podiet. Og alle klapper vildt og voldsomt for i næste øjeblik at være tavse og meget opmærksomme. Og musikken tager sin begyndelse med Tim Hugh på celloen. Tyve minutter bliver der spillet. Tyve minutter som jeg aldrig nogen sinde vil glemme. Tyve minutter – jeg tror ikke, at nogen tænkte på tid, mens der blev spillet. Jeg var henført til musikken. Der blev spillet som var det et åndedrag, der førte dem. Og at det var dirigenten, der drog det. En koncentration og et samspil. Jeg har aldrig nogen sinde fået en tilsvarende musikalsk oplevelse. Jeg går i mit halvfjerdsindstyvende år. Jeg har været vænnet til at høre musik fra jeg var ni-ti år. Torsdagskoncert. (– Jeg gentager lige her: Kommer jeg til at ligge uden at kunne give lyd fra mig, husk da at spille Mozart – klaverkoncerter for mig hver dag).
Efter en god pause var man klar igen klokken 20:53. Alle musikkerne havde fået gået deres instrumenter igennem. To harpenister var klar ved deres instrumenter. Trommeslageren var klar. Og nu ventede man kun på dirigenten. Han lod vente på sig. Så blev lyset i salen neddæmpet. Dirigenten træder ind på scenen under voldsomme klapsalver. Han indtager podiet.
Jeg vil aldrig glemme mandag 14. september fra klokken 20:00 til 22:00. Den mest fantastiske musikoplevelse i mit liv. Det var under Berlins musikfest i september 2009 at London Symphony Orchestra under ledelse af Valery Gergiev spillede Boris Tistschenkos koncert for violincello og orkester Nr. 1 op. 23 med Tim Hugh som solist. Desuden udførte man Dmitri Schostakowitch (Sjostakovitj) – Symphonie Nr. 11 g-mol op. 103 ”Das Jahr1905”. I 1957 fejrede Sovjetunionen 40-årsdagen for oktoberrevolutionen. Men Sjostakovitj skrev en symfoni om februar revolutionen i 1905. Der er tradition for at undersøge og kritisere nutiden på baggrund af det skete i fortiden.
Det var så det fra min blog. Tilbage til julebrevet som nu ikke bliver længere, - kun en omtale i kort form af mit hospitalsophold. Meget kort.
Indlagt med brud i ryggen og en diskusprolaps. Men hverken det ene hold eller det andet hold operationslæger ville operere mig. Hjerteproblemer. Pacemaker. Sukkersyge. Tyve kilo for fed. Jeg ville højst sandsynligt dø, hvis jeg skulle gennem en operation. Så det bliver et liv med kontrol af smerter. Og det skal nok gå.
Fra september til december uden at være hjemme. Men det er jeg nu.
Og jeg glæder mig til julen.
DERFOR en GLÆDELIG JUL og et GODT NYTÅR med ønsket om et godt HELSE i det nye år til jeg alle sammen fra
Ingrid og Bent i Høstemark.

2009/12/17

Hesten er sadlet....


Hvem skal have rosen?


Ja, hesten er sadlet, men man venter på at stramme gjoden. Det hele skal være i orden. Jeg blev for små tre uger siden udskrevet fra Aalborg sygehus. Jeg kunne gå ved hjælp af stokke. Og jeg skulle ikke bruge min rolator.. Igår fik jeg brev fra Aalborg kommune dateret 14. december 2009. Dejligt. Det var et brev med information om genoptræning. Der er i mit tilfælde behov for genoptræningsbehov ifølge genoptræningsplan: der er behov fo instruktion i ADL samt opfølgning træning med hjælpemidlerne. Der er behov for træning af RYG, BALANCE OG GANGTRÆNING. Der er også behov for træning af venstre ben. Og der er bevilling til transport til genoptræning. Og det er på høje tid. I den mellemliggende tid har jeg ikke modtaget nogen træning af nogen som helst art. Overladt til mig selv og de vejledninger, som ergo- og fysioterapeuterne fra Aalborg sygehus har givet mig. Lige nu sidder jeg i en kørestol, som jeg har lejet hos Zealand Care i Brønderslev for lidt over tusind kroner for fjorten (14) dage. Jeg kan nemlig i dag ikke gå ved hjælp af stokkene. Jeg har alt for store smerter. Selv med rolatoren er der store problemer. Jeg kan ikke gå oprejst i rolatoren. Nu har JEG MED HJÆLP FRA Aalborg kommunens visitator fået en rullestol. Og kan tilbagelevere rullestolen fra Brønderslev. Men tusind kroner fattige.
NU venter jeg så bare på at blive kontaktet af den kommende udførende terapeut, der skal fortælle mig hvor jeg skal møde til træning og jeg venter også på at få et træningstidspunkt.
Og så kan det hele begynde forfra.
Så er der gået en lille måned siden man stoppede med træningen på Aalborg Sygehus på grund af udskrivning...
Kan det virkeligt være rigtigt, at der skal gå så lang tid?
Dårlig planlægning.
Dårlig brug af resourcer.
Misbrug af patient, der uden grund falder tilbage i sygdomsbilledet. Og får en masse smerter som vedkommende kunne have været foruden.
Misbrug af midler.
HVEM har SKYLDEN?
HVEM kan gøæres ansvarlig?
Hvem skal gøres ANSVARLIG?

2009/11/26

Kronisk smerte -

Jeg har brud på rygsøjlen. Jeg har også en diskusprolaps.Og så har jeg
hjerteproblemer, pacemaker, sukkersyge og så vejer jeg mindst tyve kilo for
meget. Lægerne vil under ingen omstændigheder opperere mig. Det vil være alt
for farligt. Konklusion: JEG SKAL LEVE MED SMERTER RESTEN AF MIT LIV!
Hvordan gør jeg det?
Akupunktur? MASSAGE? ZONETERAPI? Spørgsmålet er, hvordan begrænser jeg de
kroniske smerter? Hvilke alternative metoder og hvilken medicinsk behandling
skal jeg modtage?
Hvordan virker en omhyggelig OMSORG på følte smerter. Bliver de mindre? Har
medmenneskelig omsorg en gavnlig virkning? Det påstås AT
placebo-undersøgelser dokumenterer, at det ikke er selve behandlingen men
omsorgen og interessen, altså den personlige kontakt, der får en til at føle
miundre smerte. Følelsen at man er ALENE MED SMERTEN FORSVINDER eller bliver
mindre.
Jeg vil meget gerne vide om det er rigtigt, at omsorg og interesse kan
mindske den kroniske smerte?
Jeg vil gerne vide om det at fokusere mere på mennesket end på smerten
formindsker smerten?
Er der noget der hedder kroppens SELVHELBREDELSE? Kan den, der har smerte,
ved at fokusere på smerten, ændre den.
Er der rigtigt at SMERTEN ikke kan KURERES, men at den skal accepteres.
Hvordan virker lindrende medicin, - bliver man høj? bliver man lystig?
Hvordan er det med psykologiske redskaber? Virker de på samme måde som
lindrende medicin?
Har kropsholdning indvirkning på oplevelsen af den kroniske smerte?
Er der bevægelser man absolut ikke skal gøre? Eller skal bevægelser af
kroppen ske på en særlig måde?
Dine bevægelsers hastighed! Har du nogle erfaringer / oplevelser af hvordan
hastighed indvirker påp de kroniske snerter?
Betyder det noget, at man acceprerer sine smerter?
Betyder det noget, at du involverer dig i dine interesser. ER der forskel på
smertegraden,når du er optaget af det, du arbejder med, end når du ikke er
optaget af det?
Betyder det noget, at nogen er interesseret (virkelig interesseret) i det du
fortæller om din smerte? Du skal ikke holde dig tilkbage, når du fortæller
om din smerte, fortæl hvad du ikke kan, fortæl, hvad du kan!

Metode: Accept af smerten! Motion. Musik (Mozart for mit vedkommende).Pause.
-> Gengatelse. Under pausen stillesiddende gymnastik træning.

HELE TIDEN ---> F O K U S !F O K U S ! F O K U S !

Er yd erst interesseret i andres oplevelser med kronisk smerte. Hvad gør
du? Hvad virker på at mindske smerterne?
Skriv om alle dine egne oplevelser, og hvad du har hørt om begrænsning af
kroniske smerter.

Bent Bundgaard

2009/04/07

Tillykke Fogh!

Min kone, Ingrid, og jeg fejrede Anders fogh Rasmussens udnævnelse til Generalsekretær ved at åbne og drikke en flaske Champagne. Hjertelig tillykke Anders Fogh fra os. Hvilken anden dansk politikere kunne have gjort det samme? Villy Søvndal? Helle? Nej vel! Deres megen snak om valg er latterlig. HVIS Lars Lykke udskrev folketingsvalg på deres opfordring, fordi ”folket” krævede det, ja, da ville han absolut ikke være egnet som statsminister. Også tillykke til ham. Lad os nu se vhvad der sker, når han skal fungere og have ansvaret som statsminister. Vokser han med opgaven? Jeg tror det.

Bent Bundgaard

 

2009/02/21

Død over muslimerne

Død over muslimerne

Opfølgning på ”Død over jøderne”!

Billede:Erik Norman Svendsen.jpg

Forestil dig den tanke, at Københavns biskop Erik Norman Svendsen, i en prædiken fra Domkirken i København blandt andet sagde: - Oh Gud, tag alle dine fjender, alle dine fjender af kristendommen. Oh Gud, tag alle muslimer, som håner og lyver om os. Oh, Gud, tæl deres antal og dræb dem, dræb dem alle.

Biskop Erik Norman Svendsen tiltrådte sit embede i 1992, er højt respekteret og som kongelig konfessionarius er samtidig præst for kongehuset. En meget klog mand, hvilket han gennem sine handlinger har vist mange gange. Han har blandt andet med sin hustru, Margit Svendsen, skrevet Menneske først , der skrevet på baggrund af en 3 måneder lang studierejse til Mellemøsten (Ægypten, Libanon og Syrien). Der mødte de repræsentanter for både islam og kristendommen. Gennem generationer har muslimer og kristne levet side om side. Men det har ikke altid fungeret . Spørgsmålet er kan man have en fredelig sameksistens med forståelse og respekt for hinanden?

Forestil dig at Københavns biskop Erik Norman Svendsen er kommet til den erkendelse at udviklingen i Europa og andre steder i verden er af en sådan art, at det er umulig at leve sammen, fordi samværet mere og mere bliver præget af uvilje mod hinanden, masse af misforståelser og ikke mindst disrespekt for kristne værdier.

FORESTIL jer at han tager den myndighed, som han som åndelig overhoved har. Og på samme måde som Sheikh YUSUF al-Qaradawi er en autoritet inden for islamisk teologi, er biskop Erik Norman Svendsen en autoritet inden for Luthers evangeliske teologi. Og derfor tillader han fra Bispeprædikestolen i Københavns Domkirke at komme med en kristen vejledning om, hvordan kristne skal forholde sig aktuelle og konkrete spørgsmål, og derfor siger han: - Gode kristne gå ud og dræbt muslimer! I har min fulde opbakning til dette. Oh Gud, count their numbers, and kill them, down to the very last one."

Er denne forestilling sandsynlig? – I dag ? Om nogle år? Aldrig?



2009/02/18

Død over jøderne

Oh Allah, count their numbers, and kill them, down to the very last one. - Sheikh YUSUF al-Qaradawi.

Hvor er jeg træt af muslimske ledere, der gang efter anden kan få lov til sige og gøre, hvad de finder BEDST! Hvor er jeg træt af dem. Hvorfor finder vi os i det? Det skulle efter min bedste opfattelse have konsekvenser.

Nu sidst en sunni-muslim fra Egypten. Han er oven i købet leder af det europæiske FATWA-råd (ECFR) og præsident af the International Association of Muslim Scholars (IAMS). Hans navn er Sheikh YUSUF al-Qaradawi. Ikke en hr. hvem som helst. Han er født i 1926. Han har på det seneste flere gange fremhævet Hitler, og sagt at Holoaust var GUDs straf mod jøderne. Hitler gjorde det rigtige. Og næste gang bliver det troende muslimer, der straffer jøderne. Hvordan kan sådanne udtalelser blive fremsagt uden at det virkelig bliver taget afstand til dem? Og ikke mindst ham.

Tænk sig en gang Sheikh YUSUF al-Qaradawi er en autoritet inden for islamisk teologi. Med en stor islamisk uddannelse. Han har skrevet over 100 bøger om forskellige aspekter af Islamisk liv, litteratur og poesi. Han har nu været aktiv inden for den islamiske bevægelse i over 50 år. En mand med meget stor indflydelse, der siger at Hitlers handlinger var en himmelsk straf. Handlinger som troende muslimer skal medvirke til at gennemføre i dag. Som leder af det europæiske FATWA-råd kan han være med til at fremsige en Fatwa. En kendelse udstedt af en autoritet inden for islam. Og en Fatwa er en religiøs anvisning givet af en islamisk lærd til vejledning for, hvordan muslimer skal forholde sig til konkrete og aktuelle spørgsmål. Så gode rettroende muslimer gå ud og dræbt jøder!

På nettet fandt jeg ikke mindre end: 127.000 henvisninger for Yusuf al-Qaradawi..

Fra Wikipedia, the free encyclopedia kan du læse følgende fra 9. Januar 2009: Jews and Allegations of Anti-Semitism In a sermon, which aired on Al-Jazeera TV on January 9, 2009 (as translated by MEMRI), Al-Qaradhawi stated: - "Oh Allah, take your enemies, the enemies of Islam. Oh Allah, take the Jews, the treacherous aggressors. Oh Allah, take this profligate, cunning, arrogant band of people. Oh Allah, they have spread much tyranny and corruption in the land. Pour Your wrath upon them, oh our God. Lie in wait for them. Oh Allah, You annihilated the people of Thamoud at the hand of a tyrant, and You annihilated the people of 'Aad with a fierce, icy gale. Oh Allah, You annihilated the people Thamoud at the hand of a tyrant, You annihilated the people of 'Aad with a fierce, icy gale, and You destroyed the Pharaoh and his soldiers — oh Allah, take this oppressive, tyrannical band of people. Oh Allah, take this oppressive, Jewish, Zionist band of people. Oh Allah, do not spare a single one of them. Oh Allah, count their numbers, and kill them, down to the very last one."

Bent Bundgaard

2009/02/16

Egense koret underholder i "Symfonien"

Foto 1.Jørgen Bjørno på harmonika
Foto 2.Jørgen, Finn og Per
Foto 3.Egensekoret i Symfonien
Foto 4.Jørgen Bjørno fortæller om Egensekoret
Foto 5.Fuld udblæsning på Symfonmien
Egensekoret under ledelse af dirigent Jørgen underholdt i Symfonien for omkring godt 400 veloplagte tilhørere 12. februar. Dirigenten Jørgen B jørno startede med at fortælle lidt om Egensekoret, der nu havde 32 år på bagen, hvoraf de første tredive år var blevet ledet af Benny Sørensen fra Egense, og de sidste to år havde han, Jørgen Bjørno fra Hals, været dirigent for Egensekoret. Egensekoret har medlemmer fra store dele af Østhimmerland herunder også fra Aalborg.
Egensekoret underholdt i to omgange. Første gruppe bestod af 6 sange: Morgensang af Elverskud (accapella-C dur); Godmorgen lille land (accapella-A dur); Svantes lykkelige dag (accapella-Es dur); Sangermarch m. Per på harmonika (kort forspil)- F dur, Joy to the world (accapella-C dur); Nord og Syd (med Per på slutningen med harmonika (Glory, Glory, Halleluja)- C dur.. De fremdrog Nord og Syd utrolig stemningsfyldt. Dirigenten Jørgen Bjørno
introducerede sangen ved at fortælle om kampen mellem Nord- og Sydamerika, der handlede om negernes frihed. Jørgen Bjørno lagde for med at spille på mundharmonika.
Anden afdeling startede med Den russiske bjørn (hvor Per spillede på harmonika - A dur); dernæst var der en af Egensekorets store succeser "Syng med os" potpourri, koret blev understøttet af Per, hvis rigtige navn er Poul Anker Christensen, der spillede harmonika, Finn Christensen, der spillede violin og dirigenten Jørgen Bjørno spillede guitar. Potpourriet er fyldt med kendte sange: Smil til hinanden, Katinka, Katinka, Alle Sømænd, Kan du huske på valsen og sådan fremdeles. Alle i Symfoni ens store sal kunne synge med, og de gjorde det! De var nærmest ved at løfte taget.
Derefter sang man Ritz Ratz med akkompagnement af Per og Jørgen - C dur; I Ulkjær mues uden hat (accapella- C dur); Colonel Boogey (med Per på harmonika - C dur); Vores kor (med Per på Harmonika efter - F dur)… Og så sluttede man af med et ekstranummer: Gammel øl (G dur)..
Ubetinget en succes.

2009/02/12

En måned i Det Ovale V ærelse

For en tre uger siden indtog Barak Obama sin stol bag skrivebordet i Det Ovale Værelse. Det skete klokken 08:35 (dansk tid 14:35) 21, januar 2009. Og en ny stil indtog Det hvide Hus… Nogle kalder det allerede Det Sorte Hus..
Ja, så har Barak Obama snart siddet i Det ovale Værelse i en måned. Og indtil nu har han absolut ikke skuffet mig endnu. Snarere tvært imod.
Jeg har ikke haft personer som forbilleder, siden John F. Kennedy. Og han var en person på lerfødder, han skuffede mig måske ikke så meget, når det kom til stykket, men han stod ikke distancen. - Og havde jeg ikke vidst det før, så vidste jeg det krystalklart efter ham. - Levende eksempler dur ikke i mit eksempel. Måske er jeg for krævende i de sager. Mange levende
eksempler skuffer, når man kommer tæt ind på livet af dem. De er KUN mennesker. Med alle de fejl, vi alle har.
DERFOR har symboler været mine "ledestjerner" siden John F. Kennedy. OG så kommer Barak Obama ind på det politiske firmament. Og jeg falder hårdt og dybt for ham. underligt. Selvfølgelig har jeg den gamle mands skeptiske holdning siddende i kroppen. Jeg har set og oplevet meget i den politiske verden. Men Barak Obama bjergtager mig. Utroligt nok stoler jeg mere på ham end jeg har stolet på nogen anden politiker. Jeg kender ham kun fra
medierne. Kan selvfølgelig ikke andet. Jeg har læst nogle af hans taler. Flere gange. Jeg har hørt ham på tv, hvordan han ser på sin hustru (hans bedste ven), sine børn. Set hvordan han taler med sin ældste datter. Set ham tale med almindelige mennesker. Jeg er ikke i TVIVL. Ham kan jeg lide… Og jeg stoler på ham. Selvfølgelig er han også en hård nyser! Det må han være.
Ja, det skal han være på den plads.
V ERDENS MEST BETYDELIGE EMBEDE. Verdens mest magtfulde mand.
Sådan startede han: Barak Obama skulle have tilbragt nogen tid alene i det rum, hvor han
fremover skulle træffe sine beslutninger. Han skulle blandt andet have læst det håndskrevne brev, som George W. Bush havde skrevet til ham. Ti minutter alene. Så ankom hans stabschef Rahm Emanuel. Og arbejdet var begyndt.
I løbet af den første måned er meget sket.
En ny og afslappet påklædning. Den formelle og konservative tøjstil som George W. Bush krævede eksisterer ikke mere. Allerede første dag kunne man konstatere, at Barak Obama sad bag sit store skrivebord i nystrøget, hvid skjorte. Slipset var bundet korrekt, men der var ikke nogen jakke.
Der er truffet beslutning om at lukke fængslet på Guantanamo-basen og udstedelsen af et håndfast forbud mod tortur.
George W. Bush nedlagde veto imod udvidelsen af sygesikringen for børn; er ophævet.
Marineinfanteristernes orkester er blevet sendt hjem. Tilbage er en enlig pianist, der underholder besøgende med mere afslappende toner før og efter præsidentens taler.
Der er også indført en ny arbejdsrytme. Barak Obama. Han møder først klokken 09:00 to timer senere end Bush. Obama skal motionere, spise morgenmad, læse aviser og sendte sine døtre, Malia og Sasha, i skole før han møder på kontoret. Men så bliver han også i længere tid på kontoret.. Der er set lys efter kl. 22. Det skete aldrig under Bush, der på det tidspunkt for længst var gået i seng.

2009/02/11

Ingrid bliv er 70 år

Min dejlige kone gennem snart 50 år bliver 70 år sidst på måneden, derfor
har jeg fotograferet hende til en omtale af hendes fødselsdag. Der skal både
laves en kort og en lang. Her er den korte udgave til Nordjyske:

70 år - Ingrid Elisabeth Bundgaard, Mosbrovej 5, Høstemark, 9280 Storvorde,
fylder 70 år 28. februar 2009.

Ingrid Bundgaard er født i Holte men har fra sin ungdom og hele sit voksne
liv boet i Jylland. Fra 1970 har Ingrid Bundgaard haft hus i Høstemark på
kanten af Lille Vildmose.

Hun har to børn og fire børnebørn, som hun har stor glæde af, da de bor
meget tæt på hinanden.

Elev på Støvring højskole (senere var hun en årrække bestyrelsesmedlem på
skolen) og Krabbesholm højskole i Skive.

Blev læreruddannet på Skive Seminarium. Højskolelærer på Ry højskole.

Lærer på Gudumholm skole. Lærer på Aalborg Tekniske skole, hvor hun kom til
at arbejde med specialundervisning.

Uddannede sig til logopæd (talepædagog).

Ansat på Taleinstituttet i Aalborg indtil pensionering i 2000.

Har været medlem af Mou Skolenævn, hvor hun nogle år var formand.

Medlem af Mou og Dokkedals menighedsråd, hvor hun var formand for
aktivitetsudvalget, der har stået for Sogneaften "Mad og Tro".

Har i forbindelse medlemskabet af Mou Idrætsforenings Støtteforening i en
årrække været instruktør for såvel den årlige dilettant og Fjordfestens
revy.

Er i dag medlem af bestyrelsen for Opholdsstedet Yggdrasil i Bælum.

Fødselsdagen fejres med børn og børnebørn i Skallerup Klit.

Bent Bundgaard

2009/02/10

Er den ikke dejlig

Anders Fogh Rasmussen i B ruxelles

Uden analyse af nogen art:

Jeg kunne godt unde Anders Fogh Rasmussen Nato alliancens
generalsekretærpost.

Jeg ville ønske ham Tillykke og gavn og glæde med posten.

Det kunne samtidig løse op for et godt folketingsvalg.

Nye kort på bordet. Nye muligheder. Kan det borgerlige Danmark slå distancen
uden Anders Fogh Rasmussen for bordenden? Jeg tror det ikke.

Hvor ville det være befriende med Anders Fogh Rasmussen i Bruxelles!

Bent Bundgaard