2010/09/16

Lev efter kærlighedbuddet

Lev efter kærlighedbuddet

Vrede og hysteriske muslimer i det indiske Kashmir angriber kristen skole og
sætter den i brand, fordi de tror at der sker en koran-afbrænding i New York
(USA) i forbindelse med at man mindes terror- angrebet på World Trade
Center for ni år siden.

Hysteriske og vanvittige demonstrationer rundt omkring i de muslimske lande
af uoplyste muslimer. Det største problem er deres dumhed og store mangel på
viden (ingen skolegang), der gør dem til et let bytte for skruppelløse
ledere og manipulatorer.

Dette sker også i Malmø, København, Århus og Thisted. Alle steder hvor der
er et passende antal uoplyste muslimer. Overalt hersker dumheden over
sandheden og kærligheden til ens næste.

I stedet for at brænde skoler, ambassader, flag, hellige bøger, ja, og slå
mennesker ihjel skulle man leve efter kærlighedsbuddet.

----------------------------------------------------------------------------
------------------------------------------------------------

Skulle en og anden have glemt buddet, så lyder det sådan i bibelen i Første
Korintherbrev <http://da.wikipedia.org/wiki/F%C3%B8rste_Korintherbrev>
kapitel. 13 vers 4-7. ,: Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den
misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør
intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke på, bærer ikke nag.
Den finder sig ikke i sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden.


Og det dobbelte kærlighedsbud fra Matthæus evangeliet kapitel 22, vers
36-40: - En lovkyndig, spurgte Jesus for at sætte ham på prøve: »Mester,
hvad er det største bud i loven?« Han sagde til ham: » >Du skal elske
Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.
Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige
med det: - Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele
loven og profeterne.«

Bent Bundgaard

2010/09/08

Egon Olsen 90 år

Egon Olsen 90 år 191.JPG

Hellasvej 104 stue 11, 9270 Klarup, tidligere Frejavej, Storvorde 9280
Storvorde.

Egon Olsen er født i St. Brøndum i 1920. Hans far og mor var Niels og
Caroline Olsen. Hans mor dør da Egon er tre år, og han flyttede kort tid
efter moderens død til Vestenskov ved Høstemark. Hvor faderen byggede en
statsejendom. Egons far gifter sig igen i 1944. Allerede i 1927, som 7-årig
knægt kommer Egon ud at tjene som "Høverdreng" på Flougårde i Mou. Det var
et godt sted at være med en løn på 65 kroner om året, og dertil tøj og sko.
Det var den gang man gik i skole to dage om ugen om sommeren og fire dage i
vinterhalvåret. Egon Olsen blev konfirmeret mens han arbejdede på
Flougården. Konfirmationstøjet blev købt inde i Aalborg. Mou-området blev
kaldt det sout sogn. Det var svært at komme til Aalborg over vaserne, så
turen til Aalborg foregik med D/S Frem fra Mou bro.

Egon Olsen bliver som 15-årig ansat som 4. Karl på Egense kloster til
400,-kronerom året. Sidste sted Egon tjente inden han begyndte på sit
drømmejob var Præstegården i Mou, hvor han var et år. Når Egon fortæller om
sin barndom og ungdom er det altid Præstegården i Mou han nævner først.

Drømmejobbet var at blive chauffør. Og det blev han hos vognmand Emil
Hansen, da han var 16 år gammel. Egon havde ikke kørekort, så han måtte kun
køre lokalt. Da han fik kørekort kom han til Løkke Karl, hos hvem han kørte
indtil 2. Verdenskrig brød ud. Egon Olsen blev ansat bude i Lille Vildmose,
hvor han under hele krigen transporterede maskiner, hentede gas i Strandby,
og kørte ansatte til og fra mosen. Et begivenhedsrigt liv med mange
oplevelser.

Efter krigen kom han på Portland i Rørdal som maskinfører, senere kom han
til at køre cementtankbil. Og i 1961 blev Egon Olsen kørselsleder i
cementtankvognsdistributionen, hvor han virkede indtil han gik på efterløn i
1986. I meget nær 60 år havde Egon et virksomt arbejdsliv.

Egon Olsen har en datter og to sønner, otte børnebørn og 13 oldebørn og han
er meget optaget af deres liv, som han følger med stor interesse

Første November 1986 starter Egon et nyt aktivt liv. Han flytter ind i et af
Lejerbos aller første boliger i Sejlflod. Og Egon bliver afdelingsmedlem,
formand for afdelingen på Frejavej, bliver valgt ind i Lejerbo
Organisationsbestyrelse i Sejlflod, hvor han inden han selv vælger at stoppe
kan fejre 20 års jubilæum. I de mellemliggende år har Egon, som bygherre
sammen med organisationsbestyrelsen været med til at bygge over 200
almennyttige boliger. Mange af de ældre beboere havde indtil for få år
siden stor glæde af Egons hjælpsomhed, der blandt andet bestod i at slå
deres græsplæne.

Egon Olsen har de seneste mange år haft stærke smerter i hofter og ryg. Og
er opereret mange gange; men med et livsmod og livskraft er Olsen bare
fortsat. Et livsmod og en livskraft, der ikke kan andet end at vække
beundring. Kære Olsen hjertelig TILLYKKE med dagen.

Bent Bundgaard

Skydning i Kongerslev

Skydning i Kongerslev


Sejlflod: - <http://www.e-julemaerket.dk/> Klik her for at læse mere.
Sommerferien er ved at være slut. Mandag startede man op over hele landet.
Sådan også med at skyde både mandag og torsdag i Kongerslev centeret.
Christian Schou siger i den forbindelse til medlemmerne: - Vi håber, at I
vil bakke op om foreningen, som I plejer, så vi kan få et godt efterår med
hygge og gode resultater igen, når vi starter på stævner ligesom sidste år.

Mou og Omegns skytteforening blev kendt landet rundt, fordi de deltog i
Mosens Dag på Vildmosegaard. Og det blev omtalt i SKYTTEN, D.D.S.'s
medlemsblad log desuden blev det omtalt på deres hjemmeside.

Christian Schou fortæller: - Vi vil også deltage i Mosens Dag i år
5.september. Vi vil have et telt med D.D. S-'s laser skydebane, som man kan
komme og prøve sine skydefærdigheder. Der er en hel masse andre udstillere.
Så kik ud til os og se hvad der sker der er noget for alle den dag; slutter
Christian.

Christian fortæller om Nørre Kongerslev Skole: - Igen i år er der
skoleskydning for 5 klasser. Sidste år var første år vi deltog. Og vi kom i
finalen i vores landsdel, men vi kom ikke med til landsfinalen i Vingsted.
Det må vi prøve om det kan lykkes i år. Vi har været på besøg hos 4. klasse
på Kongerslev skole før ferien; og vi har haft mange af dem på besøg; hvor
de har prøvet at skyde, der er også nogle, som har meldt sig ind, det er
skønt så bliver vore chancer større, når vi kan træne meget inden.

Mou og Omegns skytteforening har deltaget i Aktiv sommer, som er et tilbud
til skoleelever i sommerferien, foreningen kom forsendt til at komme i det
hæfte, som blev delt ud i skoler i kommunen, men så kom foreningen på deres
hjemmeside. Og det var nok årsagen til, at der har været besøg fra Nr.Sundby
og Aalborg, da vi Mou og Omegns Skytteforeningen var eneste skytteforening
som deltog.

Der har også været et hold på polterabend på besøg. Andre arrangementer er
også velkomne i kælderen under Kongerslev Idrætscenter.

Sejlflod: - <http://www.e-julemaerket.dk/> Klik her for at læse mere.
Sommerferien er ved at være slut. Mandag startede man op over hele landet.
Sådan også med at skyde både mandag og torsdag i Kongerslev centeret.
Christian Schou siger i den forbindelse til medlemmerne: - Vi håber, at I
vil bakke op om foreningen, som I plejer, så vi kan få et godt efterår med
hygge og gode resultater igen, når vi starter på stævner ligesom sidste år.

Mou og Omegns skytteforening blev kendt landet rundt, fordi de deltog i
Mosens Dag på Vildmosegaard. Og det blev omtalt i SKYTTEN, D.D.S.'s
medlemsblad log desuden blev det omtalt på deres hjemmeside.

Christian Schou fortæller: - Vi vil også deltage i Mosens Dag i år
5.september. Vi vil have et telt med D.D. S-'s laser skydebane, som man kan
komme og prøve sine skydefærdigheder. Der er en hel masse andre udstillere.
Så kik ud til os og se hvad der sker der er noget for alle den dag; slutter
Christian.

Christian fortæller om Nørre Kongerslev Skole: - Igen i år er der
skoleskydning for 5 klasser. Sidste år var første år vi deltog. Og vi kom i
finalen i vores landsdel, men vi kom ikke med til landsfinalen i Vingsted.
Det må vi prøve om det kan lykkes i år. Vi har været på besøg hos 4. klasse
på Kongerslev skole før ferien; og vi har haft mange af dem på besøg; hvor
de har prøvet at skyde, der er også nogle, som har meldt sig ind, det er
skønt så bliver vore chancer større, når vi kan træne meget inden.

Mou og Omegns skytteforening har deltaget i Aktiv sommer, som er et tilbud
til skoleelever i sommerferien, foreningen kom forsendt til at komme i det
hæfte, som blev delt ud i skoler i kommunen, men så kom foreningen på deres
hjemmeside. Og det var nok årsagen til, at der har været besøg fra Nr.Sundby
og Aalborg, da vi Mou og Omegns Skytteforeningen var eneste skytteforening
som deltog.

Der har også været et hold på polterabend på besøg. Andre arrangementer er
også velkomne i kælderen under Kongerslev Idrætscenter.

Bent Bundgaard

Privat adresse:

Mosbrovej 5, Høstemark

9280 Storvorde

Tlf.: 98 31 10 60

Mobil: 20 11 04 22

E-mail: <mailto:bundgaard@lejerbo.dk> bundgaard@lejerbo.dk

Web: <http://www.bund-gaard.dk> www.bund-gaard.dk

Web: <http://www.lejerbo.dk> www.lejerbo.dk

P Tænk på miljøet før print af email

John Filipsen

John Filipsen - Joka Biler

Mou: - John Filipsen er en glad mand. Hjemlig hygge på terrassen sammen med
familie og venner. Det er lige ham. Han elsker at være sammen med andre
mennesker. Og han elsker at rejse og opleve nye forhold, steder og
mennesker. Og han har stort set rejst over hele verden. Uge 10 er fredet i
klasse A, og er låst fast hvert år, da rejser han sammen med to-tre venner
til et eller andet sted. Hvert nyt sted bliver bestemt en uge førend de
rejser. De har blandt andet været i Spanien, Cypern, Mayami (USA), Irland og
Skotland (Whisky-ruten) for at nævne nogle af stederne. Gennem årene har det
været John, der tilrettelagde turene med vennerne. Derudover har John
Filipsen været flere steder i Afrika, Thailand, Californien, Spanien og
mange andre lande i Europa. Han elsker at rejse med familien.

Men også mange andre ting optager John. Da han var yngre var det fodbold og
ishockey i dag er det fra trebuen, hvor han gennem 40 år har fulgt spillet.
I dag er han aktiv på golfbanen. I godt et år har spillet golf, og er bare
blevet bidt af det. - Det er et pragtfuld spil. Man får det hele med:
stilhed, motion, frisk luft, koncentrationen bliver skærpet, kammeratskabet
bliver også dyrket. Jeg nyder det virkeligt, fortæller John om at spille
golf.

Midt under interviewet ringer mobilen. Det har den i øvrigt gjort flere
gange. Tingene er blevet klaret. Denne mobilopringning gør at John må
forlade Ellebæksmindevej 1, Joka-bilers nye domicil, hvor vi sidder og tager
tingene i øjesyn, og tage tilbage til Aalborgvej. - Et kvarter, siger han,
og tager af sted.

Ja, der går ikke ret meget længere tid, så er han tilbage. Han har solgt en
bil, og sommerhuset ved Skallerup Klit er ved sammen lejlighed blevet lejet
ud for en uge. Han kan ikke lade være. Han har handlet siden han gik i
skole. Ja, selv der.

John Filipsen fortæller: - Mit liv har været at få JOKA op at køre. I
femogtyve år har jeg arbejdet på det. Og nu er vi ved en milepæl, hvor vi
tager NORDJYLLANDS flotteste BILHUS på Ellebæksmindevej i brug. I fire år
har vi kæmpet med myndighederne for at dette skulle komme op at stå. Og nu
er det her! Og vi holder åbent hus 23. - 24. August.

John Filipsen er selvlært. Han har ingen formel uddannelse. Han var en kort
stund i lære som elektriker. Men han følte sig misbrugt, og sprang af lære.
Han har deltaget i kurser om salg og marketing.

John Filipsen er 50 år og har to børn. Bor på Snebærve 2 i Mou.

John kan godt lide at lave sjov med andre, og gør det gerne. "Et godt grin
hver dag. Humør og livsglæde skal der til. Jeg er vel ret god til at skabe
glæde omkring mig; og jeg ved, at jeg er god til at hjælpe andre. " John
slutter interviewet med at sige: " Mit arbejde er min glæde og så har jeg
verdens bedste kolleger."

Bent Bundgaard

Privat adresse:

Mosbrovej 5, Høstemark

9280 Storvorde

Tlf.: 98 31 10 60

Mobil: 20 11 04 22

E-mail: <mailto:bundgaard@lejerbo.dk> bundgaard@lejerbo.dk

Web: <http://www.bund-gaard.dk> www.bund-gaard.dk

Web: <http://www.lejerbo.dk> www.lejerbo.dk

P Tænk på miljøet før print af email

Portræt af Karl Martin Palsgaard

Portræt af Karl Martin Palsgaard -Joka biler

Mou: - Gennem 25 år har John Filipsen og Karl Martin Palsgaard udgjort et
makkerpar, der har været fælles om alle opgaver de første mange år. Begge
solgte biler og begge arbejdede i værkstedet. Men i takt med at Joka bilers
omsætning både af købte og solgte biler og reparationer og istandsætning af
biler til salg, skete der en fordeling af arbejdet. John blev primært køber
og sælger Karl Martin Palsgaard, bedre kendt som Lasse, blev
værkstedsmanden. Og den opdeling har han ikke været ked af.

Lasse siger selv: - For mig er lykken at kunne stå op om morgenen og gå på
arbejde. Og det er særlig rart i øjeblikket, hvor jeg skal ned på et helt
nyt værksted, hvor vi foruden værktøjet fra Aalborgvej har mange nye
værktøjer.

Hverken John eller Lasse er uddannede som automekanikere. Men de har et
stort autoreparationsfirma uden svendebrev. Men det er ikke noget problem.
Kalle har stort set alt hvad der er af efteruddannelseskurser inden for
autobranchen. Og desuden fik han for nogle år siden et to års
efteruddannelseskursus for EU penge. Kurset var målrettet til hans arbejde.
Det handlede om virksomhedsudvikling, drift, planlægning og økonomi, samt et
modul om autoreparation både teoretisk og praktisk. Det var
aftenundervisning. Hårdt at skulle arbejde om dagen og gå i skole om
aftenen. Men det var det værd.

Karl Martin Palsgaard er 45 år; han er født på Sejlflod kær; gift med
Dorthe, sammen har de tre børn, to piger og en dreng. Og så bor de i Mou på
Ladefogedvej. Lasse er i familie med Karen Palsgaard. Og han fortæller, at
han sammen med sin far var med til at rydde Karens hjem, da hun var død. Det
havde været en utrolig spændende oplevelse for drengen Lasse.

Selv om dagen går med reparationer af biler, kan Lasse ikke holde sig fra at
arbejde med Veteranbiler, som er hans store interesse. I øjeblikket har
Kalle ikke mindre end to veteranbiler under hans kærlige hænder.

Den ene er en Ford A fra 1929, og den anden er en NASH fra 1928. Kalle
fortæller: - Det sjoveste er at lave dem. Jeg har ikke planer om at sælge
dem. De skal bare være der. Det er bare dejligt at lave dem. At gøre dem i
stand. Men alt er til salg, så veteranbiler ryger, når nogen ikke kan leve
foruden.

Kalle har haft mange veteranbiler. Og de er alle blevet solgt. Den sidste
var en Taunus fra 1962.

I fritiden brugte Kalle tid på Flyvehjemmeværet, hvor han blev optaget i
1988. Nu er selve observationsposterne nedlagt. Men tid efter anden mødes
man i Dokkedal. Lasse interesserer sig meget for flyvning i det hele taget.
Og især er han optaget af de flyvere der under 2. verdenskrig faldt ned i
Sejlflod. Han leder ihærdig efter de ting, der blev kastet ned over mosen.
Og han har absolut ikke opgivet endnu. Kalle har ret så mange bøger fly.

I det hele taget læser han meget. Når det begynder at blive mørkt udenfor,
når vinteren stunder til. Så er det ikke fjernsynet der lokker. Nej, det er
en god bog. Det kan være en skønlitterært bog, men der er også en del
faglitteratur. Og her er bøger om fly og flyvning gode valg. - Hellere en
bog end tv, når det bliver mørkt udenfor, slutter Lasse.

En anden fritidsinteresse er løb. Lasse løber meget. Lasse fortæller: - Løb
er en billig sport. Skoene koster penge. Og der skal man ikke spare. Man kan
løbe, når man vil. Man kan løbe, hvor man vil. Når man løber har man en god
mulighed for at tænke, men også at lade være og bare nyde det. Jeg har løbet
meget i Høstemark skov. Alle skulle løbe. Det er godt for sjæl og krop,
slutter Lasse sin omtale af løb.

Der har ikke været tid til at interessere sig for at deltage i politik.
Familien må komme i første række, når ens arbejde kræver så meget af en. Men
han har dog nu i en årrække haft et tillidshverv. Han er oldemand i Mou
Ollelaug, der består af 24 lodsejer i Mou by, og de ejer en større moselod
på grænsen til Paraplymosen. Mou Ollelaug holder en årlig generalforsamling.
Men der er meget at holde rede på. Mou Ollelaug lejer deres jord ud til to
landmænd, og desuden er mosearealet lejet ud til en jæger. Der findes en
mindre formue, der skal passes på.

Hvis Lasse skal slappe af er det bedste at lokke familien på en tur ud at
køre og så finde et sted, hvor man kan gå en tur naturen, i skoven: - Det er
faktisk løkken for mig, slutter Karl Martin Palsgaard interviewet.

Bent Bundgaard

_____________________

Privat adresse:

Mosbrovej 5, Høstemark

9280 Storvorde

Tlf.: 98 31 10 60

Mobil: 20 11 04 22

E-mail: <mailto:bundgaard@lejerbo.dk> bundgaard@lejerbo.dk

Web: <http://www.bund-gaard.dk> www.bund-gaard.dk

Web: <http://www.lejerbo.dk> www.lejerbo.dk

P Tænk på miljøet før print af email