2007/02/05

En tur på Hjerteafdelingen

Ja, det lyder måske ikke så godt, men det var helt igennem en god oplevelse..

Jeg havde søgt læge, fordi jeg var faldet et par gange. Og jeg havde kørt galt med bilen.

Uforståeligt. Men der var sådan flere tegn på at der var noget galt med helbredet. Symptomerne blevet skrevet på et stykke papir. Tid hos lægen. Han havde ikke hørt ret meget på os inden han tog sit stetoskop og lyttede til mit hjerte. Så blev der lagt elektroder på mig. Og et hjertekartogram blev taget. Han forlod lægeværelset. Kom tilbage kort tid efter. Du må ikke selv køre bil, men du skal indlægges med det samme. De venter på dig i modtagelsen på Sygehus Syd.

En venlig sygeplejerske tog imod. Jeg blev straks lagt i en seng, der stod nede i modtagelsen. Der blev taget blodprøver. Og jeg blev udstyret med elektroder, der var koblet på en trådløs sender, der kunne fortælle om hjerteslag og puls, og hvad ved jeg. Og en virkelig serviceminded portør kørte mig til lokalet, hvor der blev foretaget flere undersøgelser af mig. Han kunne, mens han tog sig af mig, hjælpe et ældre ægtepar, der åbenbart var faret vild.

Fra det øjeblik jeg kom på hjerteafdelingen på 6. sal til jeg forlod det med en pacemaker implanteret i brystet og rigtig medicindoceret mødte jeg kun ansvarlige, venlige og kompetente mennesker. Under opholdet var jeg i kontakt med fire-fem læger hver med sit speciale. Fra undersøgelser til operation. Og lige så mange sygeplejersker, der tog sig af os. På den firmandsstue, hvor jeg lå, var der i løbet af min tid på sygehuset otte patienter inklusiv mig selv, der havde hjerteproblemer, enkelte med store problemer. Jeg er 100% overbevist om, at de alle følte sig godt behandlet. En bekendt, der blev indlagt efter mig og på samme stue, og som blev opereret få timer efter sin ankomst af et lægehold, der lørdag morgen var kaldt ind på grund af ham, tog min pacemaker med i købet, nu de var inde. Ren rutine. Tager ingen tid. Lokalbedøvelse. Ingen smerter efterfølgende. Denne bekendte opfordrede mig til at skrive om, hvor godt vi blev behandlet. Og efter en samtale med min datter, der er ansat på sygehuset, og som fortæller mig, at de kun får de dårlige reaktioner af de meget kritiske patienter, synes jeg faktisk, det var en god ide at fortælle om vore meget positive oplevelser fra min kone afleverede mig i Modtagelsen til jeg måtte forlade sjette sal på Sygehus Syd.

Ikke et eneste negativ ord har jeg at nævne. Personalet skal virkelig have alle de lovord de fortjener.

Bent Bundgaard

 

Ingen kommentarer: