2010/09/08

John Filipsen

John Filipsen - Joka Biler

Mou: - John Filipsen er en glad mand. Hjemlig hygge på terrassen sammen med
familie og venner. Det er lige ham. Han elsker at være sammen med andre
mennesker. Og han elsker at rejse og opleve nye forhold, steder og
mennesker. Og han har stort set rejst over hele verden. Uge 10 er fredet i
klasse A, og er låst fast hvert år, da rejser han sammen med to-tre venner
til et eller andet sted. Hvert nyt sted bliver bestemt en uge førend de
rejser. De har blandt andet været i Spanien, Cypern, Mayami (USA), Irland og
Skotland (Whisky-ruten) for at nævne nogle af stederne. Gennem årene har det
været John, der tilrettelagde turene med vennerne. Derudover har John
Filipsen været flere steder i Afrika, Thailand, Californien, Spanien og
mange andre lande i Europa. Han elsker at rejse med familien.

Men også mange andre ting optager John. Da han var yngre var det fodbold og
ishockey i dag er det fra trebuen, hvor han gennem 40 år har fulgt spillet.
I dag er han aktiv på golfbanen. I godt et år har spillet golf, og er bare
blevet bidt af det. - Det er et pragtfuld spil. Man får det hele med:
stilhed, motion, frisk luft, koncentrationen bliver skærpet, kammeratskabet
bliver også dyrket. Jeg nyder det virkeligt, fortæller John om at spille
golf.

Midt under interviewet ringer mobilen. Det har den i øvrigt gjort flere
gange. Tingene er blevet klaret. Denne mobilopringning gør at John må
forlade Ellebæksmindevej 1, Joka-bilers nye domicil, hvor vi sidder og tager
tingene i øjesyn, og tage tilbage til Aalborgvej. - Et kvarter, siger han,
og tager af sted.

Ja, der går ikke ret meget længere tid, så er han tilbage. Han har solgt en
bil, og sommerhuset ved Skallerup Klit er ved sammen lejlighed blevet lejet
ud for en uge. Han kan ikke lade være. Han har handlet siden han gik i
skole. Ja, selv der.

John Filipsen fortæller: - Mit liv har været at få JOKA op at køre. I
femogtyve år har jeg arbejdet på det. Og nu er vi ved en milepæl, hvor vi
tager NORDJYLLANDS flotteste BILHUS på Ellebæksmindevej i brug. I fire år
har vi kæmpet med myndighederne for at dette skulle komme op at stå. Og nu
er det her! Og vi holder åbent hus 23. - 24. August.

John Filipsen er selvlært. Han har ingen formel uddannelse. Han var en kort
stund i lære som elektriker. Men han følte sig misbrugt, og sprang af lære.
Han har deltaget i kurser om salg og marketing.

John Filipsen er 50 år og har to børn. Bor på Snebærve 2 i Mou.

John kan godt lide at lave sjov med andre, og gør det gerne. "Et godt grin
hver dag. Humør og livsglæde skal der til. Jeg er vel ret god til at skabe
glæde omkring mig; og jeg ved, at jeg er god til at hjælpe andre. " John
slutter interviewet med at sige: " Mit arbejde er min glæde og så har jeg
verdens bedste kolleger."

Bent Bundgaard

Privat adresse:

Mosbrovej 5, Høstemark

9280 Storvorde

Tlf.: 98 31 10 60

Mobil: 20 11 04 22

E-mail: <mailto:bundgaard@lejerbo.dk> bundgaard@lejerbo.dk

Web: <http://www.bund-gaard.dk> www.bund-gaard.dk

Web: <http://www.lejerbo.dk> www.lejerbo.dk

P Tænk på miljøet før print af email

Ingen kommentarer: