På vej ind i et samfund, som jeg ikke ønsker

Hvad er der blevet af hensynet og omsorgen for de svageste i vort samfund:

De ældre, de fremmede, de arbejdsløse, alle de mange, der uden egen skyld er havnet på samfundets nederste hylde.

I gamle dage kaldte vi det socialgruppe fem.
Nu er 5-gruppen kommet tilbage i integrationspakken…

Vi er tilsyneladende på vej væk fra den solidaritet, der har kittet vort samfund sammen, og faktisk gjort det til et af de bedste i verden. Det er uhyre trist, hvis dette er og bliver et resultat af globaliseringen.
Jeg kan ikke acceptere at det går den vej.. - Alt for meget er på spil i Danmark, hvis vi ikke får vished om dette. Nogen forskere siger, at vi er ved at opgive solidaritetsprincippet. Andre siger, at det grundlæggende princip ikke har ændret sig. Danskerne tager stadigvæk hånd om de svageste.
Hvorfor stiger antallet af mennesker, der ligger under EU’s fattigdomsgrænse?
Hvorfor er flere og flere og flere unge (og ældre) ligeglade med andre, og kun tænker på enes egen situation. ”Bare jeg scorer kassen, så er det ligegyldigt med andre!”

Kan det være rigtigt, at et ægtepar på kontanthjælp, hvor den ene ikke kan (må man gå ud fra) udføre 300 timers arbejde på to år, skal miste sin kontanthjælp? Hvad så? Dem der siger, at vedkommende bare kan finde et arbejde, har stukket hovedet ind i hampen. Og er ude af stand til at se realiteterne i øjnene.
Dette lovforslag skulle ramme et meget stort antal mennesker. Jeg har set tallet 50.000 kontanthjælpsmodtagere.. MEN det er nok overdrevet, vil tilhængerne af lovforslaget sige, for det er jo LO, der har beregnet det.

Når man ser sig om i samfundet. Når man taler med mennesker, der har problemerne tæt inde på kroppen. Når man læser aviser. Når man ser på statistikker. SÅ kan man ikke være i tvivl: Vi bevæger os i en forkert retning..
Det betyder, at mange vil blive født ind i bundet fattigdom.
Det betyder social uro.
Det betyder vold, der vil vokse og brede sig i samfundet. Ustabilitet.
Et samfund i splid med sig selv, det er, hvad vi er på vej ind i.
Et samfund opsplittet i enklaver, hvor de enkelte grupper ikke har noget med hinanden at gøre. Vi ser det mest i København endnu. Men sådan vil det også komme andre steder i Danmark. Man kan leve i sin enklave uden at have kontakt med ”fattigrøvene”, de fremmede og de gamle.

Et samfund som jeg ikke ønsker.

Jeg ønsker et samfund,
hvor vi tager hånd om de svageste,
hvor vi skaber gode rammer om deres personlige vækst.
Det kan ikke andet end at være til gavn for vort fælles liv med hinanden..

Bent Bundgaard,
Telefon: +45 20 11 04 22
www.bund-gaard.dk