2006/12/30

Et optimistisk livssyn

Et optimistisk livssyn

Nogen gange kan man blive så glad over en lille ting.
Det blev jeg her for et øjeblik siden, da jeg skrev sammen med min sønnesøn.
Det jublede inden i mig.
Samme dejlige varme følelse, som i går aftes ude på terrassen.
Klar himmel. Tusindvis af stjerner. Tiltagende måne.
Julehimmel så det sang. Sangsvanerne i hundredvis,
der fløj mod deres overnatningssted ude i mosen,
mens lyden af deres vingeslag og deres sang,
kom til mig - ikke så mange meter oven over mit hoved.

Mit ældste barnebarn skrev på Messenger blandt andet:
Jeg har lige set et foredrag på youtube med en meget klog mand;
åhhh, hvor er jeg optimistisk overfor fremtiden nu!
Han uddyber det. Men det skal jeg ikke komme ind på her og nu.

Der er alt for mange der er pessimistisk…
Der er alt for mange som ikke regner med at der sker noget godt i fremtiden.
Hvor er det synd for dem.
Bent Bundgaard

Ingen kommentarer: