Gennem 40 år har jeg haft min helt private Bonderøv. Han hedder Christian Jensen. Og er min nabo. Han er 82 år og han arbejder stadigvæk. Den dag da han solgte sin mælkekvota og malkekvæget blev solgt, da havde han allerede en plan for hvad der skulle ske. Dagen efter brød han kostalden ned og byggede grisestier i stedet for. Så nu har han grise, jersi-køer, heste – flotte oldenborger, høns, ænder, geder og får. Og duer!
Og det har han stort set haft siden.
Den anden BONDERØV gør mig glad, hver gang jeg ser en af hans udsendelse. Jeg bliver så glad. At se ham med sit lille barn i hængekøjen, eller siddende op af et rugneg, mens han spiser en sammenklappet leverpostejmad, eller går med ham i en rygsæk, hvor det lille barn sidder foran på maven. Eller hvor de ligger på gulvet og nusser. Det samme når han snakker til de to små grise. Eller snitter mad til gederne, der spiser, mens han malker to liter gedemælk af dem, der senere skal bruges til gedeost. Jo den BONDERØV gør mig glad, når han bygger et drivhus til grøntsager og krydderurter. I det hele taget hans "byggerier" imponerer mig meget. Alle hans forskellige tiltag. Og måden han gør det på. For eksempel da han opdager at mus og eller rotte er ved at bryde ind i hans teknik-rum, da bliver der lavet et trin med jern, så nu er de forment adgang den vej. Ingen skadedyr skal have adgang til beboelseshusene. Sådan!
Tænk sig en serie med BONDERØVEN, der gør en glad hver gang. ER DET IKKE FANTASTISK? Jeg holder virkelig meget af den udsendelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar