Ikke politik men AKKLIMATISERING

Gennem mange år har det været min opfattelse, at det politiske parti ikke længere eksisterer i Danmark. Sagt på en anden måde: inden for socialdemokraterne er der en spredning i opfattelse, der næsten spænder over hele det politiske rum. Der er yderliggående fra såvel venstre- som højrefløjen. Tilsvarende med Dansk Folkeparti, - dog ikke så udpræget som hos socialdemokraterne. Og det kan man se i alle partier. Vi beskæftiger os ikke med politik vi akklimatiserer os. Ja, vi tilpasser os de nye forhold, der opstå i vort samfund. Tilpasningsformen kan tage sig lidt forskelligt ud afhængigt af den person, der tager stilling til situationen og forholdet.
I Danmark handler det mere om personer end partier. Vi har set det sidst her ved kommunal- og regionsvalget.
Politisk kommentator Johannes Andersen fra Aalborg Universitets Center har sagt det ganske tydeligt i en omtale af Henning G. Jensens valg. Henning G. Jensen, der var og er borgmester i Aalborg. Han fik 10. flest personlige stemmer ved kommunalvalget i Danmark. Og hvad sagde og gjorde han for at få de mange stemmer: - Han gik fnisende gennem valgkampen uden at forholde sig politisk til noget som helst, efter Johannes Andersens opfattelse.
Alle de politisk opstillede var stort set enige om alle ”politiske” spørgsmål om skoler, miljø, plejecentre, ældre og så videre.
En anden ting: borgerne deltog ikke i valget, hverken til regionsrådene eller kommunalbestyrelserne. Ingen mødte op til valgmøderne. Jo, de få trofaste partisoldater, som stod for opstillingen af kandidaterne. Og de deltog i alle møderne. De samme mennesker kommer fra møde til møde. Læserbrevene var fra kandidaterne, der ville gøre opmærksom på sig selv. Kun ganske få andre, nærmest professionelle læserbrevsskribenter, deltog med indlæg.
Nej, politik er der ikke meget af mere - kun personer, der efter egen iscenesættelse går efter personlig position, penge og magt. Vi ser det meget tydeligt ved konstitueringerne. Og vi får jo kun kendskab til et eget lille antal konstitueringsaftaler, hvor såkaldte ”rævekager” bliver bagt. I dag gælder hverken en aftale, der er underskrevet eller et ord, der er givet. Man springer i målet for at få en plads i solen.