Det er ikke ualmindeligt at man tilkendegive sin kristentro ved at bære et
kors i kæde om halsen. Det bliver mere og mere almindeligt. Og det er
faktisk noget af det første jeg lægger mærke til, da jeg kommer ind i Mou
Plejecenter for at deltage i Cafégudstjenesten som Mous kirkes
aktivitetsudvalg sammen med sognepræsten har fået arrangeret.
Vera Daisy Asante går altid med sit kors. Det er udtryk for det hele: hendes
dåb, konfirmation, ægteskab, og hendes kristne tro. Hun kunne simpelthen
ikke forestille sig uden sit kors. Helle Jakobsen har fået sit kristne kors
af sin mand i bryllupsgave. Og nu kan hun ikke forstille sig uden.
Ved en cafégudstjeneste sidder man ved småborde og snakker sammen. Der
spises brunch og synges sange og salmer. Og det er ledsaget af musik af den
altid beredvillige pianist Leif Jensen, der tillægger musikken meget stor
betydning i forbindelse med formidling af det kristne budskab. Præsten
lægger op til samtale ved at fortælle om dagens evangelium. Derefter er det
op til folkene omkring bordene, hvad de skal få ud af teksten. Hvis snakken
går lidt trægt, ligger der hjælpespørgsmål på bordet, som kan hjælpe én
videre.
Det er en lille arbejdsgruppe, der har forberedt dagen.
Igennem året er der et aktivitetsudvalg under menighedsrådet, der sætter
aktiviteter i gang. Men i anledning af cafégudstjenesten er udvalget
suppleret med flere interesserede. I fællesskab har udvalget valgt salmerne
og lavet spørgsmålene til dagen. Der er ingen, der har lavet svar på
spørgsmålene, og der findes heller ikke nødvendigvis noget facit. Det hele
foregår under vejledning af sognepræsten, der også leder gudstjenesten i
festsalen.
Sognepræsten Hanne Moesgaard Skjesol starter cafégudstjenesten med (729) "Nu
falmer skoven trindt om land". Og så kan man gå i gang med brunchen. De ni
borde er fyldt med sognebørn i alle aldre. "Det er jo en gudstjeneste vi er
i gang med," siger sognepræsten, og så udlægger hun teksten i "Lignelsen om
arbejderne i vingården", hvor vingårdsejeren bliver enig med de først
ansatte om en dagløn på en denar. I løbet af dagen ansætter han flere
arbejdere. Og en time før arbejdsdagen slutter, ansætter han de sidste. Alle
får de en denar for arbejdet. De sidst ansatte fik først udbetalt deres
løn. De først ansatte fik sidst. De havde regnet med en del mere end en
denar, da de så at de der kun havde arbejdet en time fik en denar. Og her
startede diskussionen. Og den var ret livlig. Der var mange spørgsmål så
tiden gik hurtigt.
Cafégudstjenesten sluttede med altergang. Hvor stort set alle deltog. Endnu
en god oplevelse, hvor man deltog i det kristne fællesskab i Mou sogn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar