Mad og Tro torsdag 30. september 2010
Mou: - En dejlig aften. Som det plejer at være. Alle borde var som
sædvanligvis fyldt op. Ny bordopstilling. Langborde på tværs. Der var dækket
op til 70. Alt besat. Ingen tomme pladser. Og snakken gik. Og stor
forventning til aftenens foredragsholder Søren Lodberg Hvas, der var bedt om
at fortælle sin livshistorie.
Man startede med Chr. Richardt "En stille høstlig brusen". Hanne Moesgaard
Skjesol bød velkommen og fortale at aftenens menu var stegt kylling med hvad
dertil hørte. Og mange valgte et glas rødvin.
En lille times spisning med kaffe og herunder en snak om, hvad der skulle
ske til i næste omgang Mad & Tro.
Døbt 28. april 1940
Og så fik Søren Lodberg Hvas ordet. Søren Lodberg Hvas er født i Thyborøn 5.
april 1940, og døbt samme sted 28. april 1940. Tyskerne havde kort forinden
besat Danmark. Og der var en stor forlægning af tyske soldater i Thyborøn på
grund af havnens strategiske beliggenhed ved indsejlingen fra Vesterhavet
til Limfjorden.
Og mange tyske soldater var i kirke, da Søren Lodberg Hvas blev døbt. Det
resulterede i Havnekommandanten Kapitanleutnant Joh, Schultz gav Søren en
fin lille sølvkop. En dåbspåmindelse der har fulgt Søren gennem hele livet,
og som han havde med og viste os. Søren Lodberg Hvas: - Dåben forkynder, at
evangeliet altid kommer først, og det kommer sidst. Evangeliet omslutter
vort liv fra vugge til grav.
Barndom i Thyborøn
Søren Lodberg Hvas omtalte sin barndom i Thyborøn, hvor hans far var
førstelærer og kirkesanger. Hans mor var aktiv i menigheden. Og hun var en
fremragende fortæller. Og var en særdeles god vejviser i Bibelens
forunderlige univers. Barndommens søndagsskole betød meget for Søren Lodberg
Hvas. Efter skolegangen i Thyborøn Kommuneskole gik rejsen til Vestjysk
Gymnasium i Tarm. Hvor Søren i tre år boede på kostskolen. Søren Lodberg
Hvas fortæller, at det fik livsafgørende betydning for ham, fordi skolens
rektor, Aksel Arndal, åbnede hans øjne for poesiens og litteraturens rige
verden tillige med kunst og musik. Gymnasiet var i sin grundholdning præget
af den grundtvigske folkelige og kirkelige tradition.
Teolog fra København Universitet 1967
Søren Lodberg Hvas blev cand.teol fra Københavns Universitet juni 1967.
Efter sin teologiske embedseksamen blev Søren kandidatstipendiat i tre år på
Danmarks Lærerhøjskole.
Søren Lodberg Hvas omtalte ungdomsoprøret i 1968 om de stærke brydninger
mellem skole og kirke, om at han ikke havde tillid til den
venstreorienterede ideologi, og at han har en dyb overbevisning om, at der i
den vestlige verdens historie og tradition var og er umistelige værdier, som
for størstedelens vedkommende har sin rod og inspiration i kristendommen.
Da hans stipendium udløb var han helt afklaret: - Det var præst, jeg skulle
være.
Og han blev sognepræst i Nordby på Fanø, og det blev til 10 skønne år på
"lyksalighedens ø".
Det er ikke nok at have læst en masse bøger. Det teologiske studium er en
uundværlig ballast, men præst bliver man først i fælleslivet med en
menighed.
Domprovst i Haderslev 1980
I sommeren 1979 blev han opstillet som kandidat til det forestående
bispevalg i Ribe Stift. Selv om han ikke blev valgt til Ribe, havde
bispevalget alligevel sat en bevægelse i gang.
Søren blev opfordret til at søge stillingen som domprovst ved Haderslev
stift. Han tiltrådte stillingen 1. november 1980, hvilket medførte at han
også blev provst for Haderslev provsti og sognepræst for den danske
menighed.
Biskop i Aalborg
Da bispevalget i Aalborg Stift nærmede sig, fik Søren Lodberg Hvas mange
henvendelser om at kandidere. Søren Lodberg Hvas var virkelig i tvivl.
Naturen, folkelivet og kirkelivet i Aalborg stift betog ham så meget at han
sagde JA til de mange henvendelser.
Søren Hvas modtog over 1000 henvendelser fra menighedsrådsmedlemmer og
præster om at stille op til bispevalget i Aalborg. Den 2. oktober 1991 blev
valget afgjort, og Søren fik lige godt 70 % af de afgivne stemmer. Så der
var ingen tvivl om, hvem der blev biskop.
Det blev et rigt og spændende liv i det nordjyske.
Søren Lodberg Hvas omtalte også de store familiemæssige sygdomsproblemer,
der ramte dem. Hans hustru, Alice fik konstateret brystkræft. Men Alice blev
rask. Og de fik 16 år sammen før sygdommen brød ud igen. Og Alice døde 1.
december 2007.
Biskoppens opgaver
Og hvad har så fyldt de mange år som biskop over Aalborg Stift? Ud i stiftet
til et væld af opgaver: på besøg: til gudstjenester og kirkefester, til
sogneaftener og højskoledage, til møder med menighedsrådene i forbindelse
med præsteansættelse eller i forbindelse med projekter, man arbejder med og
ønsker gennemført, som for eksempel en kirkerestaurering som her i Mou.
Efter Søren Lodberg Hvas er Folkekirken den væsentlige sammenhængskraft i
det danske samfund.
Kirkeministeriet har trukket på Søren Lodberg Hvas som medlem af adskillige
udvalg, blandt andet et udvalg der skulle se til en ny dåbsanordning, der
trådte i kraft ved årsskiftet 2008. Den fastslår, at dåben er det bærende
grundlag for et kristent menneskes liv og tro.
På besøgsrejser til Argentina, til Canada, Til Australien, Sydspanien,
Paris, Nice, Berlin, London, Bruxelles og Luxembourg.
Søren sad i Salmebogskommissionen i de 9 år, arbejdet varede, hvor han især
arbejdede med bønnebogen i salmebogen. En af de største dage i Sørens
embedstid, var pinsedag 2003 ved en festgudstjeneste i Aalborg Domkirke hvor
man tog den nye salmebog i brug.
Kulturforandring - multikulturelt og multireligiøst samfund
Forhenværende biskop Søren Lodberg Hvas sluttede sit foredrag med at spørge:
- Hvad har så været den største forandring i min tid som sognepræst,
domprovst og biskop? Og han svarede selv: - Det er den kulturforandring, der
er på vej i et samfund, som mere og mere får præg af at være et
multikulturelt og multireligiøst samfund. Vi står først ved begyndelsen, og
denne udvikling vil rumme enorme udfordringer til os både folkeligt og
kirkeligt. Vi har brug for en folkelig og kirkelig opvågnen til en langt
stærkere bevidsthed om, at vi er kristne, og at vi har hjemme i et folk, som
er præget af en mere en tusindårig kristen tradition. Ikke for at vi skal gå
i front overfor mennesker af anden tro og kulturbaggrund end vores egen -
men for at vi kan møde dem med den fasthed og åbenhed, som er forankret i
bevidstheden om, hvem vi selv er, hvad vi tror på, og hvad vi står for. Vi
har meget at miste, og sætter vi vores kulturelle og åndelige arv over styr
i uopmærksomhed og eftergivenhed, så er arven tabt som det dyrebare
fælleseje, vi har som et kristent folk. Som menighed skal vi tale
kristendommens sag i alle de sammenhænge, hvor vi færdes, og vi skal være
troværdige vidner om, at ånd og frihed følges med troen og håbet og
kærligheden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar