2006/02/05

Stå sammen om ytringsfriheden!

Grundloven
Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 er ikke nogen selvfølge.
Den består af 89 paragraffer. Disse niogfirs paragraffer er det danske folks værn mod de store og stærke kræfter vi er oppe imod i øjeblikket. Derfor skal vi holde hver eneste paragraf i hævd; vi skal beskytte og bevare hver eneste. Uden GRUNDLOVEN ville pøblens lov gælde, eller den til enhver tid siddende hersker.
Der er skrevet og sagt om den danske grundlov, at ingen anden stat har en mere folkelig og fri grundlov end den danske. Og det skal vi være stolte af. Nogle gange koster det, at forsvare det, vi tror på. Vi er i sådan en situation. Tid efter anden bliver der af udemokratiske kræfter løbet storm mod frihedens principper, og som det blev sagt for godt tohundrede år siden, da man skabte et demokratisk samfund i USA: - Frihedens træ skal tid efter anden vandes med blod for at kunne bevares.
Tror det om du vil: MEN det danske samfunds identitet bygger på grundlovens paragraffer. Alle andre love, cirkulærer, bekendtgørelser, forordninger, retningslinier, instrukser og regler er underlagt GRUNDLOVEN. Vi skal holde fanen højt.
Og vi skal under ingen omstændigheder acceptere eller undskylde ”at de ved ikke bedre”, når den arabiske pøbel træder på Dannebrog, brænder det af, råber død over danskere eller, når de brænder ambassader. De ved, hvad de gør, eller også lader de sig viljeløst manipulere af magthaverne, hvad enten det er politiske eller religiøse ledere, der skubber dem foran sig. Disse magthavere har deres egen dagsorden.

Hele balladen starter 30. september 2006, da Jyllands-Posten viser tolv tegninger af profeten Muhammed i avisen. Og det handler om ytringsfriheden.

Hjemlige muslimer bliver forargede, fordi det ifølge Koranen ikke er tilladt at afbilde profeten Muhammed. En gruppe af muslimer rejser rundt til flere muslimske lande og opfordrer til international fordømmelse. Og så starter det med boykot i januar 2006 af danske varer i flere arabiske lande. Og i Gaza starter man med afbrændes Dannebrog. Og nu øver man groft hærværk og brænder ambassader. Pøbelagtige optøjer. Det er simpelt hen uforståeligt, men det betyder ikke at vi skal acceptere deres opførsel.

V i skal forsvare og bevare vores levevis. Vi skal fastholde ytringsfriheden, og vi skal være stolte af at vi har disse grundlovssikrede rettigheder.

Sådan er § 77 i Grundloven: - Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sne tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.
§ 77 Any person shall be entitled to publish his thoughts in print, in writing, and in speech, subject to being held answerable in at of law. Censorship and other preventive measure shall never again be introduced.

Du må sige og skrive lige hvad du vil. Men du er selv ansvarlig for det du siger og skriver. Det er domstolene i sidste instans, der afgør om du skal stilles til ansvar for det du har skrevet.

Vi skal virkelig stå sammen om dette. Jeg er faktisk stolt af vor statsminister i denne sag. Selvfølgelig skal han ikke give nogen undskyldning til en skrigende hob, der ter sig som gale, der tramper på Dannebrog, som brænder det af, som hænger og brænder dukker, der forestiller statsministeren, som brænde ambassader af.

1. Godt og ondt i lys og mørke,
liv og død og sandt og løgn
strides som med lige styrke
hver en hellig dag og søgn.
Her på jord to sædemænd,
Herren selv og Løgneren,
hver har sået sit herneden,
klinten* gror om kap med hveden.
(*ukrudt)

2. Sandhed så'de godt til livet,
løgnen så'de ondt til død;
engle selv det ej er givet
bod at råde på den nød.
Sandhed selv har svaret: Nej,
luges af kan klinten ej,
thi det ene med det andet
i hvert bryst er sammenblandet.

3. Godt og ondt og lys og mørke,
sandt og løgn og liv og død
i hvert hjerte prøver styrke,
farligt er det sammenstød.
Stærkest synes tit på jord
mørkets æt med løgn og mord;
løfte dog på sejerslivet
Sandhed lysets børn har givet.

Matt 13.24-30
N.F.S Grundtvig 1853

1 kommentar:

Jens Oluf sagde ...

Det må jo så være domstolene forurettede henvender sig til.