2006/02/13

Per Kirkeby i Års
februar 2006

I dag – søndag 12. februar har vi været på besøg i Års for at se Per Kirkebys maleriudstilling på Himmerlands Kunstmuseum. Ni store malerier (170 cm gange 200 cm) uden navn i den ene sal. Og ni store kvadratiske tavler i den anden sal også uden navn. Det er en meget god oplevelse. Træ får en ny dimension, når man har set hans malerier. Jeg ville meget gerne have hans malerier hængende i min stue. Der vil gå meget lang tid, førend jeg var færdig med dem. Ingrid var i særdeleshed begejstret. Det er den bedste udstilling vi har set i Års. ( Min største oplevelse var da vi havde Mathias med i Års. Hans oplevelse af Per Kirkebys kirke-skulpturer gjorde indtryk på mig ).

I over tyve år har Per Kirkeby afholdt udstillinger på Himmerlands Kunstmuseum. Første gang i 1981. Det hele begyndte med at Statens Kunstfond gav Per Kirkeby en udsmykningsopgave på Vesthimmerlands Gymnasium i 1980. I 1985 kommer den første korsformet murstensskulptur. I de følgende seks år bliver der bygget fem murstensskulpturer og et astronomisk observatorium. Og gennem årene er der kommet meget mere til. Og mere vil følge - højst sandsynligt fire murstenssteler placeret i rundkørsler ved byens indgangsporte. Posted by Picasa

1 kommentar:

Anonym sagde ...

dejlige bvilleder af kirkeby