

Et optimistisk livssyn
Nogen gange kan man blive så glad over en lille ting.
Det blev jeg her for et øjeblik siden, da jeg skrev sammen med min sønnesøn.
Det jublede inden i mig.
Samme dejlige varme følelse, som i går aftes ude på terrassen.
Klar himmel. Tusindvis af stjerner. Tiltagende måne.
Julehimmel så det sang. Sangsvanerne i hundredvis,
der fløj mod deres overnatningssted ude i mosen,
mens lyden af deres vingeslag og deres sang,
kom til mig - ikke så mange meter oven over mit hoved.
Mit ældste barnebarn skrev på Messenger blandt andet:
Jeg har lige set et foredrag på youtube med en meget klog mand;
åhhh, hvor er jeg optimistisk overfor fremtiden nu!
Han uddyber det. Men det skal jeg ikke komme ind på her og nu.
Der er alt for mange der er pessimistisk…
Der er alt for mange som ikke regner med at der sker noget godt i fremtiden.
Hvor er det synd for dem.
En Egyptisk avis, El Fagr, (Daggry) bragte allerede 17. oktober 2005 6 af de 12 Muhammed-tegninger, der havde været bragt i Jyllandsposten.
Først da Det Islamiske Trossamfund i den dansk-muslimske delegation rejste til Mellemøsten i december 2005 og fortalte om tegningerne og meget andet, begyndte der at ske noget. Ingen tvivl om at deres ”information” har haft indflydelse på udviklingen.
MEN ”bomben” har hele tiden ligget klar til antænding, og tegningerne har kun været ”tændstikken”, der fik den til at eksplodere alle steder i Nordafrika, Mellem- og Fjernøsten: Marokko, Algeriet, Tunesien, Libyen, Egypten, Nigeria, Niger, Sudan, Kenya, Somalia, Djibouti, Tyrkiet, Syrien, Libanon, Gaza-Vestbredden, Jordan, Irak, Iran, Saudi-Arabien, Bahrain, Qatar, De forende Arabiske Emirater, Yemen, Afghanistan, Pakistan, Indien, Bangladesh, Thailand, Malaysia, Indonesien og Filippinerne.
Det store muhamedanske oprør ligger og ulmer i de mange islamiske lande. Mange ”befolkningsbomber” ligger og er klar til antænding. Ingen tvivl om at det i højere og højere grad er tale om ”nogen” (Taliban, Al-Qaeda, o.m.a) mere og mere destabiliserer islamiske befolkningsgrupper, hvor utilfredsheden over de dårlige sociale og økonomiske vilkår bliver større og støre. Og at utilfredsheden er vendt mod Vesten er måske ikke så underligt. Men skal der ske noget radikalt i de islamiske samfund, skal oprøret være vendt indad.
De 12 Muhammed-tegninger skal ses i lyset af dette.